Slangemennesket Ylva vil være den bedste

Det tidligste minde, Ylva Maia Havndrup har om cirkuslivet, er fra 1997. Hun var 4 år og på turné med Von Kriegenbaums Familiecirkus, hvor hendes mor, Marie, var trapezartist.

– Min mor har for mig altid været et forbillede og et eksempel på, at man godt kan leve af at optræde. Hun er altid gået utraditionelle veje, fortæller Ylva, 25 år, der er opvokset i Aarhus, og som 17-årig tog til hovedstaden for at forfølge sin cirkusdrøm, fortæller Ylva, der for tiden medvirker i Wallmans-forestillingen ”Urban Nights i Cirkusbygningen i København, hvor hun brillerer som både trapezkunstner og contortionist – eller slangemenneske, som det også kaldes.

– Hele min barndom har jeg vidst, at jeg var mere smidig end andre. Det mærkede jeg allerede, da mine kammerater og jeg lavede cirkusforestillinger i haven for vores forældre. Jeg kunne uden problemer gå i spagat, når jeg ville, og i det hele taget bevæge kroppen frit, fortæller hun.

Store ambitioner

Ylva er vokset op med en trapez i stuen. Og sådan en hænger der stadig ned fra loftet i Maries hjem i Aarhus-forstaden Aabyhøj, der ligner et sted, hvor Pippi Langstrømpe ville have følt sig særdeles godt tilpas.

Læs også: Arne og Vibeke har det mindste cirkus.

– Der var også en trapez i gyngestativet i haven ved siden af den almindelige gynge. Den brugte vi i vores cirkusforestillinger, husker Ylva.

– I mine tidligste teenageår havde jeg en periode, hvor jeg havde lyst til at skille mig ud og derfor ikke ville have med cirkus at gøre. Jeg ønskede at bo et sted, der var indrettet med Ikea-møbler og ikke lignede mit barndomshjem. Ja, jeg drømte endda om at hedde noget andet end Ylva.

– Som 16-årig vendte min glæde ved cirkus tilbage, og jeg begyndte at gå på daghøjskole på Gøglerskolen i Aarhus, hvor min mor også har gået. Men mine ambitioner var store, så efter et år rejste jeg til København, hvor jeg først gik tre år på Akademiet For Utæmmet Kreativitet – i daglig tale AFUK. Herefter blev der oprettet en egentlig videregående uddannelse for nycirkusartister under navnet AMoC, og der blev jeg optaget som 21-årig.

Vanvittig disciplin

I årene i København røg trapezkunsten gradvis i baggrunden til fordel for contortion, og da Ylva kom ind på AMoC, var de krævende kropsvridninger blevet hendes hoveddisciplin.

Læs også: Livet i cirkus er skønt, men benhårdt.

– Allerede på AFUK var jeg fast besluttet på, at jeg ville være den bedste. Jeg lærte en masse om disciplin i den periode, og netop contortion kræver en helt vanvittig disciplin. Jeg har været oppe på at træne otte timer om dagen. I dag er det omkring tre timer dagligt inklusive opvarmning. Min krop er altid påvirket af det, og jeg er konstant lidt øm. Men det er en del af pakken, siger Ylva, som har tre yngre halvsøskende, men som den eneste har valgt cirkusvejen.

I Wallmans-showet udfolder Ylva sig i begge sine discipliner, og som tilskuer vil man erfare, at hun kan noget med sin krop, som man er nødt til at se for et tro på det. Hun har da også gjort lynkarriere:

– Allerede, da jeg blev færdig på AMoC for et års tid siden, blev jeg hyret til rollen som Klokkeblomst i Folketeatrets udgave af ”Peter Pan”. Min udgave af Klokkeblomst var en, der svingede sig omkring i luften og var supersmidig. Samtidig fik jeg brug for en masse af den teaterundervisning, jeg også havde fået på AMoC.

Benny Schumann optrådte i sidste års Wallmans-sæson. Mød ham her.

– Da jeg var færdig med forestillingen, blev jeg kaldt til en særlig audition hos Wallmans, som havde haft en talentspejder henne for at se min afgangsforestilling. Efterfølgende blev jeg tilbudt en plads i showet.

Det eneste normale

At optræde og rejse var fra begyndelsen en livsstil lige efter Maries hoved. Hun har dog administreret sine talenter på en anden måde end datteren.

– Jeg har valgt at tilpasse mig efterspørgslen i tiden og placere mig der, hvor der var job at få.
I en lang årrække har jeg især bevæget mig i middelalderuniverset, hvor jeg har optrådt med dans og musik, fortæller Marie, der mestrer instrumenterne fedel, tromme og ikke mindst ”hammered dulcimer”, der også med et gammelt dansk ord kaldes for et hakkebræt.

Mød en familie, der hver sommer lever som i 1533.

– Jeg har i dag ikke fysik til at lave trapezkunster, men jeg har været vidt omkring i de kreative udtryk og altid levet en tilværelse et pænt stykke fra normalen. I en ganske kort periode tog jeg vikarjobs i vuggestuer. Det gjorde jeg for at komme ind i fagforeningssystemet, men det er muligvis det eneste normale, jeg har gjort i mit arbejdsliv, tilføjer hun.

Fortæller historier

Ylva drømmer om en fremtid med ophold i udlandet og medvirken i store nycirkusproduktioner:

– Især i Frankrig er folk meget interesserede i kunst, og der er et stort publikum til nycirkus. 
I Danmark ved mange ikke rigtig, hvad det er.

– Når jeg bliver spurgt om forskellen på traditionelt cirkus og nycirkus, forklarer jeg, at begge kunstarter fokuserer på svære tricks, men at nycirkus pakker tricksene ind i et kunstnerisk udtryk og en historie. Dybest set er det dét, jeg gør: fortæller historier med kroppen, forklarer Ylva Maia Havndrup.

Læs også: Mit liv skal være eventyr