Spøgelsesjagt på Trekroner

Tirsdag, 5. januar 2010
af Redaktion
Flere fortæller, at de har haft sære, uforklarlige og ligefrem skræmmende oplevelser med noget mystisk ude på det gamle fort i Øresund. Familie Journal vovede sig derover en mørk og stormfuld aften sammen med formanden for Paranormalt Institut
Det var inde i dette rum, at spøgelses-jægerne var gået til ro, da de blev skræmt fra vid og sans af en kvindestemmen her ved døren, fortæller Shane Eno. Foto: Flemming Nielsen
Det var inde i dette rum, at spøgelses-jægerne var gået til ro, da de blev skræmt fra vid og sans af en kvindestemmen her ved døren, fortæller Shane Eno. Foto: Flemming Nielsen

Der vandrer overnaturlige væsener rundt ved nattetide ude på Trekroner Fort.
I hvert fald hvis man skal tro folkene bag Paranormalt Institut og også noget af det personale, som arbejder i sommercaféen herovre på det gamle søfort ud for indsejlingen til Københavns Havn.
De to huse på hver side af indsejlingen - kommandørboligen og mandskabsboligen - er velholdte, mens selve det store, dystre betonfort med dets lange mørke gange og skumle, uoplyste rum ligger øde og forladt hen.
Efter sigende er det her, at "noget" går rundt og skræmmer levende fra vid og sans, hvis de er dumdristige nok til at aflægge fortet et besøg ved nattetide.
Og det er lige, hvad Familie Journals udsatte er blevet sendt ud på i selskab med Shane Eno, som er formand for spøgelsesjæger-foreningen Paranormalt Institut.

PARANORMALT INSTITUT

Paranormalt Institut blev oprettet i 2006 af en kreds af mennesker fra hele landet med fælles interesse for at undersøge tilsyneladende uforklarlige fænomener.
Foreningens medlemmer beskæftiger sig ikke med at uddrive ånder og andre spøjse væsener, men leder med deres elektroniske måleudstyr og infrarøde kameraer udelukkende efter alt, hvad der kan sandsynliggøre eksistensen af genfærd.
Det har de gjort ihærdige forsøg på mange steder, bl.a. i Horsens Statsfængsel og ligeså her på Trekroner, hvor "noget", som de selv påstår var et spøgelse, engang skræmte dem i dén grad, at de næsten kunne løbe på vandet hele vejen hjem…

Mystiske stemmer
Denne mørke og regnfulde vinteraften tager vi turen med vagtmandens båd ud til Trekroner Fort for at høre Shane Eno fortælle om de sære oplevelser, som han og andre har haft herovre. Men alligevel skal turen vise sig at få en temmelig uventet afslutning…
"Er her nogen, så giv mig et tegn", siger Shane Eno højt, mens han stikker en diktafon ind i et af de mørke rum på fortet. Shane hævder, at han og foreningens medlemmer ofte har optaget sære lyde i de tilsyneladende lydløse rum, sågar også stemmer.
- Det er lidt spøjst, og ingen kan med sikkerhed sige, hvor lydene og stemmerne kommer fra. De meget troende vil påstå, at det er spøgelser, mens de skeptiske siger, at det er radiosignaler. Men somme tider får vi altså svar på dét, vi spørger om ved hjælp af bankelyde, så én eller anden form for intelligens må der være her, mener Shane.

Af Erik Pedersen

Hør spøgelseslydene her:
Fodtrin
Ja
En, der fløjter i baggrunden

NB
Har du selv haft en paranormal oplevelse eller bor et sted, hvor uforklarlige ting finder sted, vil vi meget gerne høre om det, og evt. få Paranormalt Institut til at undersøge det nærmere.
Send en mail til erik.pedersen@familiejournal.dk

Skriv også gerne en kommentar i det røde felt herunder...