Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Først skulle de fra hjembyen Ilulissat til en lufthavn, så skulle de flyve fra Grønland til Kastrup, hvor de skulle flyve videre til Oslo, hvorefter de så skulle køre nordpå i næsten fire timer. Foreningen Vinterlege for udviklingshæmmede tager hvert år på sneferie i starten af året. En blanding af borgere med en udviklingshæmning, ledsagere, familie og frivillige tager sammen på tur.
- Vi var lidt trætte, da vi kom, fortæller Regina Mathiassen, der er pædagog på det bosted, hvor de fem er taget afsted fra.
- Men heldigvis var det dejlig lunt, da vi kom, så det hjalp på det, fortsætter hun, mens hun smågriner.
Temperaturen i Norge siger på det tidspunkt -5 grader, men i Ilulissat var den helt nede på -20 grader. Så det kan jo nærmest betegnes som en charterferie for dem.
Men hvorfor bruge så lang tid på at rejse til et sted for at få sne, når det er noget, man kan finde i sin egen baghave?
Svaret er rimelig simpelt. Det handler om de gode venner, man får på turen, og de oplevelser, der hører man, når man tager afsted mange mennesker.
De sidder i sofaen og griner, når de snakker om de ting, de har oplevet i ugens løb.
- Det er fedt, fordi man bruger kroppen så meget, fortæller Arnasulunnsuaq Martinssen, mens hun sidder tilbagelænet i en sofa. Hun og de andre har været ude hele dagen, så hun er godt brugt.
Og de pointerer også, at en af de store forskelle på Norge og Grønland, og en af grundende til de tager den lange tur, er, at det hele er lidt mere fladt i Grønland.
Der er ikke skilifte og løjper, så man må rejse lidt, hvis man gerne vil op i højere luftlag.
Læs også: Vinterlege i Norge: Det handler om at give den gas
Derhjemme har flere af dem været med til Grønlandsmesterskaberne i langrend, men det er fedt at prøve alpinski, er de alle enige om. For konkurrencerne er fede, og guldmedaljerne bærer de også stolt om halsen.
- Musikken er også rigtig god, fortæller Luvisa Nielsen.
Resten af flokken nikker. For de har alle haft det fedt på dansegulvet. De har såmænd også selv været med til at få folk på dansegulvet, da de stillede op til Scenen er din med en grønlandsk kærlighedssang.
- Det var sjovt. Vi var lidt nervøse, men det gik godt, fortæller de.
Og det er sådanne oplevelser, der er med til at gøre det til en sjov tur. Man lærer en masse, får diplomer og medaljer for sin indsats, og ikke mindst får man en masse nye venner.
- Vi er blevet venner med en pige fra et bosted i Danmark, som også er grønlandsk. Hun var med os oppe og synge til scenen er din, fortæller Arnasulunnsuaq.
De er da heller ikke i tvivl om, at de skal tilbage næste år. Men samtidig har det også været en lang uge, og nu glæder de sig til at komme hjem til deres bosted og fortælle vennerne om turen.