Tine blev skuespiller i en moden alder: Jeg giver den gas med accent

Selv om Tine Rangan Thies gaard, 53 år, har arvet sin fars indiske udseende og frejdigt betegner sig selv som ”halvinder”, var der ikke meget østerlandsk over hendes opvækst på Nørrebro og i Albertslund:

– Jeg sang med på ”Katinka, Katinka, luk vinduet op”, spiste flæskesteg og var i det hele taget så dansk, som man kan være, husker hun.

– Først som 37-årig mærkede jeg et behov for at finde inderen i mig selv og rejste til Indien på en tre måneder lang kulturrejse. Og allerede i flyveren oplevede jeg til min overraskelse, at de mange indiske hoveder omkring mig simpelthen gjorde mig glad.

– Synet af de mange brune øjne på min første rejse til Indien gjorde mig bevidst om, at jeg savnede noget. Jeg havde ikke haft et par indiske øjne at kigge ind i gennem min opvækst. Nu havde jeg pludselig følelsen af at se ind i en million spejle. Også mødet med den grundlæggende glade og rolige indiske mentalitet var en fantastisk oplevelse. I Indien laver man noget hele tiden, men man har aldrig travlt. Der var meget, der faldt på plads i de måneder, og det gik i den grad op for mig, hvor stor en del af mig der er indisk.

Læs også: Joachim Knop: Jeg kan ikke undvære sport

Hjemmebrygget indisk accent

Sammen med sin mand, skuespilleren Lars Thiesgaard, 59 år, har Tine gennem de seneste knap seks år boet til leje i en bolig, der hører under Corselitze Gods uden for Nykøbing Falster. Som kommunal familie plejer tager hun sig af børn, som er anbragt i pleje uden for eget hjem. Sideløbende har hun dog gennem de senere år bevæget sig ind på sin mands fagområde: Nu kan publikum nemlig for anden gang opleve Tine udfolde sig i rollen som tante Fatwa i den tredje familiefilm i serien om Iqbal Farooq.

– Da jeg medvirkede i den første film, stod replikkerne bare som ord i manuskriptet uden angivelse af, hvordan jeg skulle sige dem. Så jeg opfandt min egen hjemmebryggede indiske accent. Jeg taler ikke selv indisk, men jeg har hørt min far tale dansk, og min farmor tale engelsk – begge med kraftig accent. Og så handler det jo bare om at finde glimtet i øjet frem og lade som om. Det er skuespil på højt plan, siger Tine og ler.

– Børnefilm får tit blandede anmeldelser. Men det vigtigste er jo, hvad publikum synes, og jeg får mange dejlige reaktioner og kommentarer fra børn, der har set den første Iqbal-film. Jeg bilder mig ikke ind, at jeg har en stor karriere som skuespiller foran mig. Men min medvirken har da indtil videre kastet et par roller mere af sig. Og sjovt er det, fastslår hun.

Se også: Mobbet med sin stemme: Nu synger Mette sig ind i alles hjerter

Den store kærlighed

– Lars mødte jeg første gang på Det Kongelige Teater i marts 1986. Han var med i en støtte forestilling for Fiolteatret med et uddrag fra en PH-forestilling, som han medvirkede i på Odense Teater. Jeg var blevet inviteret med som gæst af nogle venner fra teaterverdenen.

– Det var kærlighed ved første blik mellem os, og vi var kærester i tre måneder, inden vi blev enige om at gøre det forbi. Vi fandt hver især en anden partner, som vi fik børn med. Lars blev far til Julian, og jeg fik min datter Maria.

– Men når man har oplevet den store kærlighed med nogen, kan det være svært at skabe den samme stærke følelse med andre. Og i 1993 måtte både Lars og jeg se i øjnene, at vores følelser for hinanden stadig levede i bedste velgående. På det tidspunkt havde jeg været alene i et år. Lars blev også fri af sit forhold, og han og jeg fandt sammen igen.

Fra Tines rækkehus i Albertslund flyttede parret til en skov fogedbolig på Falster, og sankthansaften 1995 gav de hinanden deres ja i Horbelev Kirke.

En tilværelse fyldt med tegnefilm

– Da jeg kom hjem fra min første tur til Indien, skulle der dog ske noget nyt, og efter et kortvarigt smut omkring København købte vi hus i Tisvildeleje. Her var vi aktive som frivillige i Tisvilde Bio og kørte i tre år i træk Tisvilde Sommerbio. Det var en stor succes. Tisvilde er jo fyldt med gæster i sommerperioden, og især når vi havde de helt nye tegnefilm på programmet, strømmede børn og forældre i biffen, fortæller Tine.

I dag er Tine og Lars som nævnt tilbage på Falster, hvor Tine nyder såvel huset som den store have og betegner stedet som deres smukkeste hjem til dato.

Netop tegnefilm fylder i øvrigt en del i parrets tilværelse, for Lars’ speciale som skuespiller er at lægge stemme til de animerede eventyr på både tv-skærmen og biograflærredet. Han bliver således sjældent genkendt på sit ansigt, men han skal ikke sige mange ord, før børn og unge på stribe spidser ører, fordi de pludselig ser en af heltene fra tegnefilmkanalerne for deres indre blik.

– Lars har meget at lave og pendler hver dag mellem Falster og København. Men jeg har bestemt også mit at se til. Lige nu har vi et plejebarn på 2 år boende fast og er aflastningsfamilie for en dreng på 12 år, fortæller Tine.

Læs også: Steffen Jensen: Jeg elsker historier om almindelige mennesker

På optagelse i Indien

– I 2015 så jeg et opslag på Facebook, hvor man søgte statister med anden etnisk baggrund end dansk til det, der skulle blive til første sæson af tv-serien ”Mord uden grænser”. Jeg skrev til dem, at hvis de kunne bruge en 49-årig halvinder, var jeg frisk. Det kunne de, og jeg havde stor fornøjelse af at være med. Det var interessant at sidde og følge med i, hvordan film holdet arbejdede.

– Som det ofte går, endte jeg med kun at være med i ultra korte glimt af den færdige serie. Men statistkoordinatoren havde åbenbart lagt mærke til mig, 
for da der samme år skulle findes en indisk udseende kvinde til rollen som tante Fatwa i den første Iqbal Farooq-film, blev jeg inviteret til casting og blev valgt til rollen.

– Nu er vi så nået til film nummer tre i rækken, og jeg blev ovenud begejstret, da de ringede og spurgte, om jeg ville spille den lettere irriterende, snobbede tante én gang mere. Ovenikøbet skulle vi indspille i Indien, hvor det meste af historien foregår. Det var en kæmpe oplevelse. Vi boede på femstjernet hotel i New Delhi, i de seks uger optagelserne varede. Jeg fik genset Indien, og Lars kom ned og besøgte mig under vejs.

– Med filmeventyret kan jeg binde en skøn og sjov sløjfe på hele min livshistorie. Jeg opsøgte selv filmverdenen, men forløbet har taget nogle helt uventede drejninger, der har oversteget alle mine forventninger. Og jeg har haft en fest med at give den gas som tante Fatwa, fastslår Tine Rangan Thiesgaard med et stort smil.