Vi kan sagtens selv

Drypper vandhanen? Er lampen over spisebordet stadig ikke hængt op, eller er knagerækken faldet ned?

Så er der overhovedet ingen grund til at ringe efter hverken håndværker eller vente på, at din mand løber tør for undskyldninger for, hvorfor det stadig ikke er fikset. Så gør du det nemlig bare selv.

Lige så nemt det lyder, lige så nemt er det tilsyneladende også, ifølge 43-årige handywoman, Jeanne Fjorback, der har budt et hold kvinder op i sin kæmpestore lastbil, der er lakeret pink fra førerhus til fælge.

Hun har ikke selv det store kørekort – endnu – så hendes mand har kørt den opsigtsvækkende lastbil fra hjemmet i Hjortshøj ved Aarhus og denne fredag formiddag parkeret den foran Spinderihallerne i Vejle.

Planen er, at kvinderne i løbet af to-tre timer bliver klædt på, så de bagefter kan hænge ting op, håndtere en boremaskine og har fået svar på alle de spørgsmål, de ikke tør stille af for frygt for at lyde dumme. Og mænd – de har ingen adgang.

– Jeg vil bare gerne vise, at kvinder altså godt kan selv. Hvis der først kommer mænd med på kurset, er jeg bange for, at kvinderne hurtigt kommer til at træde lidt tilbage og lader manden overtage boremaskinen. Det dur ikke. Vi kan selv, fastslår Jeanne entusiastisk, og det er de kommende handywomen helt enige i.

Ikke kompliceret

41-årige Bethina Kingo Nielsen og hendes svigerinde, Anne Dideriksen, fra Tørring nord for Vejle har tilmeldt sig Handywoman-kurset, og de lægger ikke skjul på, at der er flere småprojekter derhjemme, som de for længst havde fået ordnet, hvis de selv kunne. Anne og familien flyttede i nyt hus for to år siden, og der mangler stadig et par lamper og billeder at blive hængt op.

– Min mand er tømrer, så der er sådan en forventning om, at det skal han gøre. Og så er mænd vel også bare rigtig gode til at få det til at se så kompliceret ud. Det tror jeg slet ikke, at det er. Vi kvinder skal turde gøre det selv. Også selv om det måske ikke bliver helt perfekt, mener Bethina og tilføjer smilende, at så slipper man også for at vente på at få lys i huset.

Dagens første opgave er en introduktion til de forskellige rawlplugs, skruer og bits, og man kan høre, at det er lidt af en ahaoplevelse for flere af kvinderne, at der findes universale rawlplugs, der passer til alle vægtyper.

– I kan altså sagtens nøjes med én æske rawlplugs. Det er slet ikke nødvendigt at købe alle mulige slags og størrelser. Den lille her kan holde 45 kg, og det er altså nok til billedrammer, hylder og knagerækker. Det kan I se her på pakken, peger Jeanne og forklarer, at de skal overveje, hvor meget det, der skal hænges op, vejer, og om der er træk udad eller nedad på rawlpluggen.

Lastbilens trailer er ganske enkelt forvandlet til et sløjdlokale indvendig. Gipsplader fra gulv til loft er monteret på den ene langside, og i den modsatte side er der sat køkkenbord op med monterede vandhaner. Alt sammen, så dagens opgaver kan løses.

Kaffe under vasken

Første opgave er at skifte en vandhane. En dyr opgave, hvis man bestiller vvs’eren, men hvorfor gøre det, når det kan klares på fire minutter, spørger Jeanne og sætter Bethina og Anne under pres.

Men det tager ikke meget længere tid for dem at skifte en gammel vandhane ud og sætte en ny på, så de konkluderer grinende, at vvs’eren må drikke kaffe under køkkenvasken, hvis han kan få så meget tid til at gå med så simpel en opgave.

– Et godt tip er at tage billeder af det, man skiller ad. Så er det nemmere, når det nye skal sættes på, indskyder Jeanne og sætter dem i gang med næste opgave: En knagerække skal hænges op med fire skruer – i vater vel og mærke.

Bethina er slet ikke uerfaren med en boremaskine og får hurtigt bit og bor på. Men det kræver lige en tænkepause at finde den smarteste måde at sikre sig på, at det hele bliver i vater.

Tricket er at skrue den første skrue i, på med vaterpasset og så markere med blyant i knagerækkens øvrige skruehuller.

– Det er smart, konkluderer Bethina, men da vaterpasset bliver sat på, tøver hun ikke med at konstatere, at der er noget galt med det vaterpas, så Anne grinende må give en hjælpende hånd.

Skål i champagne

Jeanne er selvudnævnt handy-woman, og hun gjorde det til sin nye levevej for syv år siden. Egentlig er hun uddannet inden for salg og marketing, men fritiden blev ofte brugt på at hjælpe veninder med småprojekter – og hun kunne lide det.

Da en veninde kom på ideen med at springe ud som handywoman på fuldtid, greb hun den og startede sin virksomhed, hvor hun tilbyder sin håndværkshjælp til kvinder og mænd med 10 tommelfingre. Det nyeste er nu gør det selv-kurset for kvinder i den lyserøde lastbil.

– Jeg fornemmede, at kvinder ofte var nysgerrige, når de stod ved siden af mig, og gerne ville lære det. Så tænkte jeg; hvorfor ikke lave et kursus. Jeg har været der, hvor mange af kvinderne står, når de kommer på kursus, og når de er færdige her, kan de mange ting selv bagefter. Det er ret basis, for det er jo ikke, fordi vi skal undvære mænd. De kan da stadig holde støvsugeren, siger Jeanne med et blink i øjet.

Hun har efterhånden uddelt handywoman-certifikater til godt 2.000 kvinder, og det bliver der også i dag til kvinderne på holdet.

– Er der så en håndværkerbajer til sidst, spørger Anne i sjov, men lige som alt andet – inventar, instruktioner og værktøjskasser – er holdt i pink, er afskedsskålen det selvfølgelig også.

Jeanne finder en pink flaske champagne frem, skåler og uddeler certifikater under klapsalver. En flok handywomen i Vejle er nu uddannet.