Vores varer kan ikke købes i supermarkedet

Klokken er lidt over frokosttid, og det er en helt almindelig hverdag. Alligevel holder der masser af biler på parkeringspladsen, ligesom der også er kø til at komme ind i gårdbutikken. Det gør nu ingenting, for vejret er godt, og der er masser at kigge på. Blandt andet en samling af fuglehuse. De er skabt af genbrugstræ af en lokal pensionist, som nu sælger dem her. Lige ved siden af sælger den lokale gartner blomster og planter, frugt og grønt.

Indenfor i butikken overmandes man af et væld af indtryk. I en montre står rækkevis af kager sirligt stillet op: Honningbomber med æblekompot, romkugler med lakrids og marcipankager for blot at nævne nogle ganske få. Generelt er varerne ikke nogen, man typisk støder på. Overalt er der små kurve med hjemmebagte småkager, nøje udvalgte håndsæber, oste, specialøl, kompotter, krydderier, marmelader og meget, meget mere.

Midt i gårdbutikken står Bodil Møller og hilser på først den ene og så den anden kunde og beder dem afslutningsvis om at hilse hjemme. Hun understreger med et grin, at hun trods alt ikke er på fornavn med alle kunderne, men at nogle dog er så trofaste, at de meddeler, når de rejser på ferier, og derfor er forhindrede i deres ugentlige indkøb i gårdbutikken.

– Det er jo fedt at betyde noget for andre mennesker. Jeg elsker håndværket i at bruge mine hænder til at producere varerne, men det bedste er altså at opleve gæsterne værdsætte det.

Gæsterne. Sådan omtaler Bodil konsekvent de kunder, som handler i hendes virksomhed. Hun kigger sig omkring i den fyldte gårdbutik og konstaterer, at det jo er en lidt stille dag, og at der er mere gang i den i weekenderne.

En rigtig slagter

Sammen med sin mand, Kim, ejer og driver Bodil ”Fru Møllers Mølleri” lidt uden for Odder. De bor i gårdens store hovedhus, som efterhånden er det eneste, der ikke er blevet overtaget af forretningen.

På den anden side af gårdspladsen ligger den lille slagterbutik. Her hænger to billeder, et af en ko og et af en gris. Dem fik Bodil fra en lokal slagter i Gylling, tæt på Odder, som lukkede for nogle år siden. Ejerne mente, at billederne skulle hænge hos en rigtig slagter, og nu hænger de altså her.

– Så det tager vi da som en stor cadeau, siger Bodil med et beskedent smil, der afslører, at hun i virkeligheden er ret stolt over anerkendelsen.

Formet af gæsterne

7/7-07 åbnede gårdbutikken. Den dato vil Bodil aldrig glemme. I begyndelsen solgte butikken primært hjemmemalet mel, men efterhånden som hylderne blev tomme, bagte Bodil nogle småkager og kogte noget syltetøj.

Efterhånden som gæsterne kom længere og længere væk fra, blev der efterspurgt et sted at drikke en kop kaffe. Så købte Bodil fire caféborde til gårdspladsen og begyndte at sælge kaffe og hjemmebagte boller.

– Vores gæster har på den måde selv været med til at skabe og forme stedet og gøre det til det, det er i dag. Vi er jo ikke en virksomhed med en lang produktionslinje, så hvis en kunde efterspørger en bestemt kage, så laver vi den bare.

Med tiden blev de fire caféborde for lidt til de mange gæster, som lige så stille begyndte at efterspørge mere end bare en bolle med smør. Hurtigt blev det gamle hønsehus forvandlet til en lille café, som med tiden udviklede sig til en reel restaurant, som i dag foruden sit prangende menukort med både frokost- og aftenserveringer også leverer catering til fester og højtider.

– Fantasien får jo pludselig frit løb, når man opdager, hvad der faktisk kan lade sig gøre, og hvad der er kunder til.

Under normale omstændigheder afholdes der også store julemarkeder og sommermarkeder på gården, men det har Bodil måttet aflyse de seneste to år grundet corona.

Ingen vej tilbage

I 2014 tog Kim og Bodil et stort skridt, da de udvidede virksomheden til også at omfatte eget slagteri med dertilhørende butik.

– Kim og jeg snakkede om, at nu var der altså ingen vej tilbage. Det var så omfattende at skabe et slagteri, både praktisk og økonomisk, så nu kunne jeg ikke bare stoppe, hvis jeg ikke gad mere.

Kort efter valgte de at skabe deres eget ismejeri på gården. På den måde var der også et sted, gæsterne kunne sidde og få en kop kaffe, hvis der ikke var plads i restauranten. Desuden serverer ismejeriet også hotdogs og surdejstoast.

– Man må aldrig skuffe folk. Når der kommer nogen kørende ind på den her gårdsplads, gør vi alt for, at de ikke bliver skuffede. Derfor er det også vigtigt, at der er plads til alle.

Noget på hjerte

Grundtanken bag ”Fru Møllers Mølleri” er, at langt de fleste ting er hjemmelavede og skabt på egne eller lokale råvarer. Toasten er lavet med skinke fra egne grise, isen er lavet på mælk fra en gård få kilometer derfra, og når gårdens æbler ikke længere slår til, henter Bodil æbler hos en frugtplantage fra marken ved siden af.

Men i gårdbutikken findes også sæber, te, peanutbutter og en række andre produkter, som ikke er produceret på gården. Det er stort set alt sammen skabt af lokale, fortæller Bodil.

– Vi har kun varer fra producenter, som har noget på hjerte, og som har en passion for det, de laver. Vi har ingen varer, som du kan købe i et supermarked.

Stolt far

Bodil er selv født og opvokset på gården som den yngste i en søskendeflok på tre. Bodils to storesøstre flyttede hjemmefra og uddannede sig begge til sygeplejersker, men Bodil blev og uddannede sig i stedet til landmand. Kort efter overtog hun sammen med Kim gården fra sin far, som var ved at være for gammel.

Faren havde ikke den helt store tiltro til datterens idé om en gårdbutik, men han sad på gårdspladsen og så de første kunder komme kørende. Det tænker Bodil tilbage på med glæde i dag, for blot få måneder efter åbningen døde han.

– Jeg er glad for, han nåede at opleve det, men jeg tror også, at hvis min far kunne se, hvor stort det er i dag, så ville han synes, at det var at gå lidt tilbage i udviklingen. I hans tid skete der meget med maskiner, og tingene blev nemmere, og nu står vi pludselig her og laver alting selv. Eksempelvis står jeg i mit eget køkken og koger alt vores syltetøj til butikken. Han ville synes, at der måtte være en nemmere måde at gøre det på.

– Selvfølgelig tror jeg også, han ville være stolt, men hvis jeg skal være helt ærlig, tror jeg, han var lige så stolt, dengang jeg fortalte, at jeg skulle afløse som kirkesanger i Saksild Kirke. Han ville bare være stolt over, at jeg har succes med det, jeg brænder for, uanset hvad det er.

En arv at løfte

Siden Bodil åbnede ”Fru Møllers Mølleri”, er det vokset sig langt større, end hun nogensinde havde turdet tro på. Hun er glad for at give familier et sted at køre hen, hvor børn kan opleve dyrene og hygge sig, men nu skal det heller ikke være større, hvis det står til Bodil. Men det gør det nu ikke så meget længere. Om kort tid tager Bodils yngste datter, som også er uddannet landmand, over, og i løbet af nogle år er det hele hendes.

– Nogle gange tænker jeg, at hun også kunne vælge en tilværelse, der er nemmere, men dybest set er jeg jo både glad og stolt over, at hun har lyst til at tage over.

Det er vigtigt for Bodil, at ”Fru Møllers Mølleri” ikke bliver et underholdnings-sted med klappegeder og hoppeborge. Det er et hyggeligt og autentisk sted, hvor familier kan komme og se på dyrene og købe lokale og smagfulde råvarer.

– Som landmand på min fødegård står jeg på skuldrene af mine forfædre og bærer deres arv videre. Jeg har fået en masse forærende fra nogen, der har arbejdet hårdt før mig. Det er jeg meget bevidst om, og jeg tænker også over, hvad de vil mene om alt det her, siger Bodil og slår ud med armene.

– Jeg tænker da over, om de ser det, der hvor de er. Hvis de gør, håber jeg, de nikker og synes om det, vi har skabt.