I september sidste år mødte vi Claudia Maria Vesterbirk første gang. Dengang havde hun lige fået beskeden om, at hun var i overgangsalder – og at hendes ægreserve pegede på, hun havde været det i op til fem år. Meldingen fra gynækologen gav mening, fortalte Claudia dengang, for hun oplevede symptomer som koncentrationsbesvær, svedige nætter og følte, hun levede i en osteklokke.
Men meldingen var også chokerende og nedslående. For Claudia stod over for en fertilitetsbehandling, fordi hun og hendes kæreste, Jens, ønskede at udvide deres sammenbragte familie med et fælles barn. Et kærlighedsbarn, som hun udtrykte det.
I artiklen, der nu snart er et år gammel, fortalte Claudia, at hun valgte at gå i hormonbehandling for at sætte sin overgangsalder i bero og skabe den nødvendige cyklus. Da inseminering ikke kunne føre til en graviditet, blev Claudia og Jens tilbudt ægdonation, da chancerne for at blive gravid med dén metode ville være omkring 60 procent, ifølge lægerne.
– Først var jeg lidt betænkelig ved at få lagt et æg fra en anden kvinde op, men så gik det op for mig, at ægdonation ikke er så ualmindeligt. Samtidig var det ikke afgørende for mig, at jeg ville kunne genkende mig selv i barnet rent udseendemæssigt. Det er vigtigere, at det er sundt og rask, og at Jens er barnets biologiske far, siger Claudia, der i sensommeren tog hul på processen med at finde en egnet ægdonor.
Da Claudia og Jens i samarbejde med fertilitetsklinikken havde valgt en ægdonor, der var et godt match, begyndte tingene at tage fart. I december fik parret den glædelige nyhed, at deres ægdonor havde nogle æg parat til dem, såfremt de ønskede dem, og de sagde hurtigt ja tak. Kvinden fik taget æg ud, og samme dag leverede Jens sæden, som kunne befrugte de udvalgte æg gennem ICSI-metoden i et reagensglas.
Efter nogle dages IVF-behandling stod det klart, at ud af de befrugtede æg havde blot fire æg klaret sig bedst – og to af dem var egnet til nedfrysning, indtil Claudias krop var klar til at tage imod dem i slutningen af februar.
– Op til æglægningen tog jeg hormoner for at skabe en cyklus og gik til behandlinger hos en zoneterapeut med speciale i fertilitet for at skabe større balance og ro i min krop, fortæller Claudia.
Hun fik det første optøede æg lagt op, men det satte ikke en graviditet i gang. Og selv om Claudia var skuffet, tog hun det roligt:
– Jeg har jo allerede to børn, og min kæreste har et. Hvis vi var barnløse, ville jeg nok have taget det tungere.
Der var heldigvis et forsøg til. Anden gang, Claudia fik lagt æg op, var cirka en måned senere. Og denne gang gik hun lidt mere teknisk til værks for at øge chancen for, at embryonet kunne sætte sig fast i livmoderen og indlede en graviditet.
Efter det andet befrugtede æg var optøet, lavede lægerne ”et lille snit” i æggeskallen, så den blev tyndere. Denne ”klækningsteknik” hedder Assisted Hatching, fortæller Claudia, og den lod til at virke:
– Efter 12 dage stod jeg med en positiv graviditetstest. Vi var vildt glade, og jeg havde faktisk også haft en lille fornemmelse af at være gravid. Det havde rumsteret meget i mit underliv, og jeg var mere sulten, smiler Claudia, der nu er i uge 20 og venter en søn.
Denne gang har Claudias graviditet været noget hårdere, end da hun ventede sig for hhv. 14 og 12 år siden, fortæller hun.
– Det føles anderledes. Måske fordi jeg har kæmpet hårdere for at blive gravid denne gang, men nok mest fordi jeg ikke er 26 år længere. Jeg har bl.a. haft hovedpine og været mere ked af det og frustreret end tidligere, siger Claudia, der også giver de doser af kvindeligt kønshormon, hun har fået tilført, skylden for nogle af generne.
Men nu, hvor Claudia er i andet trimester, har hun rejst sig fra sengen, som hun selv siger, og er blomstret op:
– Jeg har det alt i alt rigtig godt, er blevet mere aktiv og kan overskue meget mere. Jeg bliver også fulgt lidt tættere end andre gravide på Herlev Hospital, fordi ægget kom fra en fremmed krop. Og det gør mig ekstra tryg.
Hvad glæder du dig mest til?
– Jeg glæder mig til at få en baby. Jeg elsker babyer, og det er dejligt, at jeg nu får en sammen med min kæreste. Jeg ser også frem til at opleve mine nu relativt store børn sammen med den lille. Lillebror bliver storebror. Men jeg er også klar over, at det bliver hårdt at begynde forfra som mor. Især på søvnfronten, smiler Claudia.
Hun vil gerne amme sin søn, og når hun er færdig med det, regner hun med, at hendes krop stille og roligt finder tilbage til overgangsalderen, som nu er i en slags dvale.
– Jeg vil jo stadig mangle østrogen til den tid, men om jeg får symptomer som tidligere eller et nemmere forløb på grund af det, jeg har været igennem i mellemtiden, ved jeg ikke. Jeg håber, jeg kan klare evt. symptomer med alternativ medicin, da jeg har fyldt min krop med nok syntetiske hormoner. Overgangsalderen er dog ikke det, der optager mig mest lige nu, siger Claudia, der har termin i november.