Her kommer Julens Glæde

Det er ikke til at se, at de tre mennesker, der sidder rundt om spisebordet i den pæne stue, har knap to millioner kroner "på bogen". De er pensionister, og de har ingen dyre vaner, men de har en vigtig opgave: De passer på andre folks penge, og de gør det godt, så godt, at små 500 mennesker i Faxe på Sjælland har råd til at give julegaver til børn og børnebørn.

Bente og Viggo Jensen og Jørgen Nielsen er henholdsvis indsamler, formand og kasserer i foreningen Julens Glæde. De er alle sidst i 60’erne, men foreningen er meget ældre. Spareforeningen Julens Glæde blev oprettet i 1917 i Faxe, og dengang var der stort set en Julens Glæde-forening i enhver lille og stor by i Danmark.

Det var dengang, husmoren sparede op – så meget som hun nu kunne – af de håndører, der blev tilovers af husholdningspengene. Det var dengang, indsamleren kom hver uge, når manden i familien havde fået sin ugeløn udbetalt. Indsamleren var som regel en dame, der cyklede rundt i byen med en stor kassebog med stiv ryg, hvor hvert enkelt navn og indbetalte beløb blev indført i den store bog. Husmoren fik udleveret sine sparemærker, som hun kunne klistre ind i sin sparebog, så hun kunne holde øje med, hvor meget hun sparede op i årets løb.

Læs også om tvillingernes julesamlinger

Indsamleren cyklede hjem og afleverede penge og regnskab til kassereren, der indsatte pengene i sparekassen. Foreningens medlemmer skulle indbetale mindst 10 øre pr. gang, og det var da heller ikke store summer, en arbejderfamilie kunne lægge til side dengang, men på årsbasis har den opsparing reddet mange juleaftener i Danmark.

Meget har ændret sig siden. Der er ikke ret mange afdelinger af Julens Glæde tilbage i Danmark, men i Faxe er det stadig en stor forening med mange medlemmer, og de sparer bestemt ikke kun 10-ører op. I Faxe lægger rigtig mange 200 kroner ind på opsparingen, når indsamleren nu kommer hver 14. dag – ikke længere på en godt slidt damecykel, men i en velholdt personbil. Alligevel har det været på tale at lukke foreningen, for den er helt gal med bankerne, især Nationalbanken.

– Før i tiden tjente foreningens medlemmer penge på renterne på vores indestående. Nu skal man ovenikøbet betale for at få lov til at have pengene i sparekassen, fnyser Viggo og Jørgen.

Det er da heller ikke til at forstå, at banken vil have penge for at passe deres forretning, men sådan er det. Det har Nationalbanken bestemt, og det kan Jørgen og Viggo ikke lave om på.

Heldigvis er medlemmerne i Faxe ikke sådan at slå ud. De sparer stadig op, så Bente, Jørgen og Viggo har stadig travlt med at køre på besøg hos medlemmerne to gange om måneden året rundt, og der er ingen tvivl om, at de er velkomne.

Med Bente på tur

Især Bente, der kører sin egen rute i Faxe, er en velkommen gæst, for hun frygter hverken hunde eller lange indkørsler, hvor der skal trepunktvendes på en smal vej, og hun kender sine kunder. Hun er selv pensionist, mor og bedstemor og ret ny oldemor, så selvfølgelig sparer hun også op.

Laika står vagt i døren på Egedevej, og mens den knurrer, vifter den energisk med halen, for Laika ved det godt: Det er nu, hans "mor", Bodil, skal købe mærker.

– Jeg har sparet i 20 år, og der skal jo en del til, når der skal købes gaver til otte børnebørn og to oldebørn, så jeg køber mærker for 300 kroner hver 14. dag, siger Bodil Jensen.

I det hele taget er det vist godt at være barnebarn, for bedstemødrene i Faxe er meget rundhåndede. Også Margit Petersen på samme vej står parat med pungen i hånden. Hun er gået på efterløn og sparer 1.000 kroner op hver måned, for hun er bedstemor til syv og delvis ansvarlig for pakkekalendere til hele flokken. Hun har et særligt trick, der kan spare andre bedsteforældre både tid og penge:

– Vi er gået sammen om det, os fire bedsteforældre, så deler vi pakkerne op per person, så står man ikke der og skal lave en hel masse på en gang, fortæller Margit.

Hos Ina og Claus Heglund Johansen er det ikke kun børnene, der skal have det godt. Kattene udenfor får varm fløde blandet med mælk hver morgen, de andre dyr på gården græsser fredeligt, og inde i huset bliver der bladret i sparebøger. Ina har startet en opsparing for hvert af de tre børnebørn, og samtidig sparer hun selv op til jul. Julen skal være nøjagtig, som den plejer. Børnebørnene kommer og fælder juletræ, der bliver holdt jul med det hele og for alle. Men julen koster penge. Mange penge.

Læs også opskrift på julepandekager

Lene og Hans Johansen er pensionister og oppassere for en hund, der er så vred, at ikke engang Bente får lov til at klappe den, så den bliver i soveværelset, mens Lene og Hans finder penge frem, og igen er det gaver til børnebørnene, der bliver sparet op til.

Sådan går turene for Bente i Faxe hver 14. dag. Penge og klistermærker skifter ejermænd, der bliver skrevet i bogen, klappet hunde og fortalt om børn og børnebørn.

Hver torsdag er dog en ganske særlig dag, for da er der banko, og så skal man ikke regne med, at Bente er andre steder end netop i bankohallen. Det er hendes store lidenskab – måske endda på højde med lidenskaben for Viggo – og her vinder hun det bedste, hun kan, men hun sørger selvfølgelig også lige for at sælge sparemærker til de andre medspillere i pausen.

For det er en anden forskel på gamle dage og nu: Man kan få et sparehæfte og købe mærker i flere Brugser og Sparekassen – og altså også hos Højskolens Venner i Karise, hvor der spilles banko.

Regnskabets time

Mens Bente er ude på sin egen rute, har Viggo og Jørgen også været af sted. De to herrer har snakketøjet med sig, så det kan godt blive en hyggelig dag, og som regel mødes de tre igen til frokost. Inden håndmadderne kommer på bordet, bliver pengene fra dagens besøg ført ind i den store bog – som nu til dags er en computerskærm – og så bliver pengene indbetalt til sparekassen.

Den store udbetalingsdag, som er den sidste bankdag i november, er en ganske særlig festdag, men inden da skal formanden og kassereren på arbejde.

Formand Viggo og Bente er naboer til kasserer Jørgen og hans Bente, og når den store bog skal gøres op, og hver sparer skal have sine penge udbetalt, så starter de to mænd opgaven med en pilsner, men kun én, for det er alvorlige sager at passe på andre folks penge.

Medlemmernes sparebøger bliver gjort op, pengene bliver talt op, og så går de to herrer hver til sit, så kassereren kan afstemme det hele nok en gang. Endnu har der aldrig været den mindste fejl, og endnu er der ingen, der er blevet snydt, og sådan skal det gerne blive ved med at være mange år endnu.

Også i år har Julens Glæde sparet næsten halvanden million kroner sammen, så det skal nok blive jul i Faxe og omegn igen i år – og 4. januar 2021 starter Bente, Viggo og Jørgen indsamlingen igen.