Du kan indstille en kandidat til Danmarks bedste kæreste
Når vi siger kæreste og ikke mand eller kone, er det, fordi det naturligvis gælder for både gifte og ugifte par. Det er helt enkelt din partner – eller din elskede, om man vil – du skal indstille. Og naturligvis kan både mænd og kvinder indstille og blive indstillet.
Synes du, at din kæreste fortjener titlen ”Danmarks bedste kæreste”, så send en kort begrundelse til os. I løbet af sommeren kontakter vi nogle af indsenderne med henblik på at bringe en artikel om parret. Mod slutningen af sommeren trækker vi lod blandt de indsendte forslag.
Du kan sende en mail til
bedste@familiejournal.dk – husk at angive din postadresse – eller et brev til Greta Johannsen, Familie Journal, postbox 420, 0900 Kbh. K.
Gevinsten er en romantisk rejse for to
Danmarks bedste kæreste får et gavekort på 12.000 kr. til Nilles Rejser. Og I bestemmer selv, hvornår I vil rejse og hvor turen skal gå hen. Læs om alle mulighederne på Nilles Rejsers hjemmeside,
nilles.as. Daniel og Lizandra
Han hedder Daniel Pultz Nielsen, men i Lizandras øjne er han bare Danmarks bedste Daniel. Derfor mener hun også, at han er den bedste kæreste i landet, og der er selvfølgelig ingen andre, der kan slå Daniel – i Lizandras øjne – og sådan har det været, siden hun traf ham første gang en junidag i 2009. Lizandra var 24, og selv om hun havde haft andre kærester, kunne hun med det samme se, at der var noget særligt over den mand. Hun sad og så på ham, mens han stille og roligt skar grøntsager ud og blandede en salat, der bare ville blive perfekt.
Læs også om Bill og kærestebrevet Barn på vej
Daniel og Lizandra er nygift. Det er tre måneder siden, at de blev viet hjemme i huset i Nyborg med hele familien omkring sig. Daniel fik ikke kun en sød pige, da han mødte Lizandra – han fik en hel ekstra familie oveni. Svigermor Inge-Marie og lillesøster bor sammen med Lizandra, Daniel og to katte – og den 12. juli bliver der en mere i familien, for Lizandra venter deres første barn, en dreng, der skal hedde Gabriel.
Min far blev syg
– Som barn havde jeg en drøm om, at alt skulle være 100 procent perfekt. At livet selv ville blive fantastisk og fyldt med kærlighed altid. Når man bliver voksen, kommer sorgerne, nederlagene og hverdagene. Så håber man bare på at få et godt liv og glemmer, at man engang drømte om det perfekte. Jeg havde glemt mine drømme, indtil jeg mødte Daniel. Derefter vidste jeg bare, at her var det menneske, der er skabt for mig og omvendt, siger Lizandra. – Min far fik pludselig kræft og fik en kort og hård tid, hvor han havde brug for vores hjælp. Daniel fik orlov fra studiet og flyttede hjem til mine forældre sammen med mig, så vi kunne hjælpe så meget som muligt. Efter min fars død flyttede min mor og lillesøster ind hos os i vores lille lejlighed, men efter stykke tid besluttede vi os for, at vi godt kunne bo sammen alle sammen i det store hus, siger Lizandra.
Læs også om Karen Marie der fandt kærligheden sent i livet