Jakob arbejder som smørsmager: Det er lige så godt som chokolade

Adrrr. Bvadrr. Føj da. Lydene er måske forskellige, men reaktionerne er ens, hver gang talen falder på Jakobs job som smørsmager. Jakob selv? Ja, han storsmiler og fyrer sin standardreplik af:

– Det er lige så godt som chokolade!

Som mejerist på Arlas smørmejeri i Holstebro får Jakob Pedersen naturligvis også sin løn for at tale pænt om smør, men efter bare et par timer i selskab med ham står det klart, at manden mener det! Han skaffer sig smør på brødet ved at smage på smør, og han spiser også smør i sin fritid. Kort sagt: Jakob elsker smør.

– Jo, jeg er vel en nørd. Men kan vi ikke kalde det at have passion for smør i stedet? spørger den 45-årige familiefar med... skal vi være vittige og kalde det... et smørret grin?

Han er A-menneske og altid den første på benene i villaen i Borbjerg nordøst for Holstebro, og hans første, faste morgenritual er at tage smørret ud af køleskabet. For så er det blødt, lækkert og smørbart, når resten af familien, Vibeke og børnene Marius og Nikoline, står op.

Jakob har ikke opgivet drømmen om, at de tre en skønne morgen vågner op og vælger det ”rigtige”, det lurpakkede smør. Det bliver nu nok ved håbet, for hans tre samboer er hårdnakket enige om, at blandingsproduktet Kærgården er det rigtige for dem. Når Jakob ved morgenbordet spørger, om nogen vil række ham smørret, får han altid tilbudt Kærgården – sådan mobber man på de kanter en far lige fra morgenstunden.

Heldigvis er Jakob mand for at klare det godmodige drilleri, og inde på mejeriet i Holstebro ved han jo også, at to tredjedele af produktionen udgøres af blandingsprodukter. For forbrugerne vil ligesom hans egen familie have de altid smørbare blandingsprodukter – det er nemmere, synes vi. Men som mejerist er der i sagens natur kun én slags smør, der er det ”rigtige”.

Læs også om alternativer til smør

Smør skal smage ens

Men vi kom væk fra det med adr og bvadr: Det er faktisk ikke hvem som helst beskåret at blive smørsmager, og det koster træning at få æren. Jakob har været smørsmager i 18 år og er superglad for tjansen. Hver formiddag smager han (eller en af hans kolleger) på gårsdagens produktion af smør for at sikre, at intet er blevet overset.

Vi var med en ganske almindelig tirsdag: Med rolig hånd skærer Jakob en af de sølvfarvede og 16 grader varme pakker midt over med en forstørret ostestreng, holder smørret op i lyset og noterer sig, om overfladen er blank, skinnende og uden lufthuller. Rutineret drejer han en klat smør ud af pakkens midte med en træspatel.

– Det skal være blødt, lækkert og cremet med meget lidt modstand.

Næsen vibrerer og inhalerer den svage duft af frisk fløde, øjnene lukkes, og næsten andægtigt føres klatten ind i smagsløgenes hule:

– Smørret skal smage af friske råvarer og en lille smule syrligt, siger Jakob.

I dag giver Jakob smørret 12 i karakter, og det er pænt og tilfredsstillende på en skala fra 1 til 15. Det var en mikroskopisk ring på overfladen, formentlig et spor fra vakuumbehandlingen, der trak karakteren ned til 12, for smagen var til 13.

Læs også: Familie Journal på arbejde i Djurs Sommerland

Spytter smørret ud

Når Jakob og kollegerne gør sig så meget umage med at sikre kvaliteten, er det, fordi smørret skal sælges under brandet Lurpak, og her er der ikke plads til smuttere og lokal-kolorit. Forbrugerne skal være sikre på at få det samme produkt uge efter uge – overalt i verden.

Derfor skal smørret ikke kun klare den daglige eksamen – det er også en ugentlig ekstern bedømmelse. Hver anden uge samles et hold bestående af fire smørsmagere i Brørup, og så kommer produkter fra de fire mejerier i Danmark, der laver lurpakket smør, på bordet. Hver dommer smager på 60 klatter smør.

Når det ifølge Jakob smager lige så godt som chokolade, kan man jo undre sig over, at han spytter smørret ud. Men selv om han holder sit bmi i ave med masser af cykling, kan det og fordøjelsen alligevel ikke klare så store mængder smør. Så der må spyttes.

Jakob er holdleder for gruppen af smørsmagere:

– Før man begynder som smørsmager, skal man bevise, at man kan skelne mellem de fire grundsmage surt, salt, sødt og bittert. Og så skal man kunne give de samme point som de andre dommere. Er der afvigelser på mere end to point, bliver man kasseret som smørdommer, siger Jakob.

– I realiteten varierer smagen ikke ret meget, for mejeristerne i produktionen har jo været opmærksomme undervejs. Vi får meget sjældent klager fra forbrugerne over smagen, men vi er jo også sat i verden for at komme klagerne i forkøbet. Vi opdager det, hvis et produkt er for lidt syrligt eller for salt.

Læs også: Louisa Lorang: Friheden ved mit job er det bedste

Minimerer spild

Nu skal Jakob trods alt ikke smage på hele produktionen, men kan nøjes med stikprøver, så der bliver også tid til andet end at smage smør:

– Resten af tiden render jeg rundt og kloger den, siger Jakob uærbødigt om sig selv. Han er nemlig også stærk på det tekniske område, og hans opgave er at optimere produktionen, så der er så lidt spild som muligt. Det går blandt andet ud på at sørge for, at der ikke holdes smør tilbage inde i maskineriet eller løber fløde ud i kloakken.

– Det er jo et kæmpeanlæg, vi har, så hvis jeg blot kan finde små områder, hvor noget kan forbedres, kan det blive til mange penge i en årsproduktion. Det er også bedre for miljøet, så det er win-win for begge parter, siger Jakob.

Hjemme i Borbjerg er der naturligvis altid smør i køleskabet og ekstra pakker i fryseren. Margarine er forment adgang til matriklen, og olivenolie kommer kun indenfor, når Vibeke smugler det ind. For Jakob er stolt af sit fag og sit job, og mon ikke hans rutinerede smagsløg sikrer ham et forspring, når han fire gange om året samles med en flok mænd fra Borbjerg for at prøvesmage øl?

– Siden Nikoline blev født for ni år siden, har vi haft en ”mødregruppe uden mødre og børn”, og der gennemgår vi øllene fra alle mikrobryggerierne, siger Jakob. Øllene får også point, for en smule arbejdsskadet, det er Jakob helt sikkert.