Kirsten tror på nisser

I skumringslyset ser det ud, som om en nissehue smutter rundt om hjørnet og ind i stuen i Kirstens hus. Det er måske den drillenisse, der har snuppet Kirstens hæklenål, som hun har ledt efter siden i går? Sådan er det at dele hus med drillenisser, siger Kirsten. Det ved hun alt om, for ud over at hedde Kirsten Sørensen kaldes hun også for Nissemor.

Huset i Ølsted, som hun og Jørgen bor i, kaldes også for Nissernes hytte og ikke uden grund: Foruden de to mennesker bor her også flere hundrede nisser i alle former og faconer. Nogle er lavet af strømper, andre af filt, andre igen er hæklede, men alle er de lige vigtige, for i nisseverdenen er der ikke nogen, der ser ned på andre, hvad enten de måtte være lavet af filt eller den fineste uld.

Læs også om en anden nissemor

Mennesker kunne lære meget af nisser, mener Kirsten. Selv var hun engang flammende rødhåret og kejthåndet, som det hed, da hun var barn. Alene af denne grund skulle hun drilles, mente de andre børn, og det blev hun.

Nu er hun 64 år, voksen og forstandig – og gråhåret – men i nissehytten bor en nisse, der i påfaldende grad ligner Kirsten, som hun nok så ud dengang: Rødhåret og med en stok i venstre hånd.

Så er det alligevel ikke en Nisse-Kirsten ...

– Nisser har naturligt gråt og hvidt hår. Det er kun bynisser, der farver deres hår, siger hun overbærende. For hvad ved journalister også om nisser?

Kirsten ved meget om nisser, og hun tror på dem. Lige fra hun var lille, har hun elsket eventyr og historier om nisserne, især dem, der godt kunne finde på at drille.

Alle får en dåbsattest

Første gang, Kirsten som barn så julemanden, fortalte hun sin mor, at det var dét, hun ville være, når hun blev stor. Det kunne ikke lade sig gøre, lød moderens svar. For der fandtes jo kun én julemand, og ingen havde desuden hørt om, at det skulle være en pige.

Så begyndte Kirsten at lave sine egne nisser. Den første lavede hun ud af en bøjet piberenser, før hun begyndte i skole. Det med skolen var hun ikke så begejstret for, både fordi hun blev drillet med sit ildrøde hår, og fordi hun havde det bedst, når hun lavede noget med sine hænder. Hun lærte tidligt at sy og strikke, og det blev hun ved med. Først nisser, så smart tøj til sig selv, og senere syede hun tøj til sine tre børn.

Men for 20 år siden vendte hun for alvor tilbage til nissernes verden. I årenes løb havde hun lavet nogle stykker, men lysten til mere var stor, og nu arbejder hun med nisserne hver eneste dag.

– Når jeg sidder med materialerne i hænderne, er det, som om der vokser en nisse frem, der har sin egen personlighed. Undervejs fortæller nissen mig, hvad hun hedder, og hvor gammel hun er – derfor laver jeg også en dåbsattest til hver nisse, siger Kirsten.

Huset blev for lille

Den seneste tid har Kirsten været på pension, så der har været rigelig tid til nisserne. Hun har tre voksne børn, 11 børnebørn og et oldebarn. Når børnebørnene kommer på besøg, hilser de gerne på alle de nye nisser, der er kommet til siden sidst, og der bliver fortalt eventyr. Og mere end ét barnebarn har oplevet at se et glimt af en ægte nisse i Kirstens stuer. Når børnene er små, tror de på nisser, og når de bliver større, elsker de deres bedstemor, netop fordi hun tror på nisser.

Ægtemanden Jørgen kender sin plads – han kunne ikke drømme om at gå i vejen for Kirstens nisser. De siger ham ikke noget, siger han og skynder sig så ellers ud til sin cykel. Jørgen er gået på pension og cykler og går lange ture hver dag. Undervejs samler han flasker og skrald, for Kirsten og Jørgen passer på miljøet – ligesom nisserne gør, tilføjer Kirsten.

Jørgen elsker også fodbold og går glad og gerne til alle de kampe, han kan komme til, for Kirsten har sine nisser, og når hun er i nissernes vold, tænker hun ikke på så meget andet.

Hver eneste dag arbejder hun med sine små venner, der bliver flere og flere. Derfor er Kirsten og Jørgen flyttet i et større hus.

– For nogle år siden begyndte nisserne at sive ind i vores soveværelse, og der satte Jørgen altså grænsen. Vi måtte have et større hus, og så flyttede vi.

Nej tak til julen

I tiden op til jul flytter en del af husets nisser "hjemmefra". Kirsten sælger dem nemlig på julemarkeder rundtomkring. Det sjove for hende er at lave nisserneog skabe en eventyrlig person - derefter kan hun sende dem videre, så der bliver plads til nye.

Der er faktisk kun to ting, der irriterer Kirsten her i livet. Den ene er nisserne, der var med i "The julekalender" på tv for en del år siden:

- Sådan ville nisser aldrig opføre sig. De nisser er jo totalt fjollede. Næh, dem spilder jeg ikke tid på, siger hun med fast stemme.

Den anden ting, der irriterer hende, er ... julen.

- Jeg kan ikke lide, at det hele skal være så stresset og opkørt. Det handler kun om gaver og mad, og det siger mig ikke noget. Vi rejser gerne til de varme lande, når det bliver jul. Så kommer naboerne og holder øje med huset og fylder risengrødsskålene op, så nisserne ikke skal mangle noget, siger Kirsten.