Lykken er et stort hundekys

Der har manglet kys og klap på Møllehavens plejecenter i Bogense i al den tid, coronaen har sat spillereglerne i Danmark.

I næsten et år har beboerne måttet kigge langt efter både børn, børnebørn og oldebørn. De har også savnet Tino og Kenny, der plejede at komme fast hver mandag og uddele store kys og hundehår til alle, der måtte være interesserede.

Kenny og Tino er besøgshunde, der arbejder for deres menneske, Carsten Ellekjær. Han arbejder til gengæld for TrygFondens Besøgshunde, der sørger for at udvælge og uddanne de hunde, der kan være besøgshunde på et plejehjem – for det kan jo ikke være en hvilken som helst hund. Det kræver gode manerer og en bestået eksamen, og det har Tino og Kenny.

De har været dybt savnet. Det sidste halve år har de slet ikke været på besøg på plejecenteret, men nu er det igen tilladt for hunde og mennesker at ses.

Især Elinor Svendsen, Ella Møller og Aase Jørgensen har savnet deres firbenede venner og har sat sig til rette i dagligstuen til ugens højdepunkt: Det er ikke flæskestegen, der dufter ude fra køkkenet, men de to hunde, der kommer travende, så hurtigt det kan lade sig gøre, gennem gangen og frem til deres menneskevenner.

Læs også hvordan du bliver besøgshund

Tino og Kenny har vist også savnet deres mennesker: De uddeler hundekrammere og store, våde hundekys, så damernes briller bliver tågede, og frisuren kommer i uorden.

Men det gør slet ingenting. Elinor, Ella og Aase har boet hele deres liv på landet. De har selv haft landbrug og husdyr, og så kan man godt mangle at kramme en hund, når man nu pludselig bor på et plejecenter, hvor det største husdyr er en kanariefugl.

Tino og Kenny er to velvoksne labradorer i deres bedste alder: Tino er ni år og en rolig hund, der godt ved, at ældre mennesker somme tider kommer i kørestole, og at det heller ikke er alle, der er parate til at blive slikket i hele ansigtet. Han er bedst til de lange krammere.

Kenny er den unge, smarte hund, der har masser af energi og masser af kærlighed, så han giver gerne den helt store nussetur. Han elsker selv at få masser af klap og kæl, indtil hundene pludselig får øje på en fasan, der spadserer forbi vinduet. Så skal der lige holdes øje med den.

Tino og Kenny har nemlig flere job. De er begge to opdraget til at være jagthunde, for Carsten elsker hunde, jagt og jagthorn. I nævnte rækkefølge. Han har en lille kennel med seks hunde, hvoraf Tino og Kenny er videreuddannet til besøgshunde, og det er både han og hundene rigtig glade for.

Stor betydning

– Jeg har haft Tino med som besøgshund siden 2016, og nu er Kenny også med. Jeg gør det, fordi jeg synes, det er så dejligt at se, hvor glade andre kan blive, når de får besøg af mine hunde.

– Jeg er kommet her på plejecenteret i flere år, og jeg kan se, at selv om nogle af de ældre har demens, så kan de alligevel huske hundene. Det er også rørende at se et ældre menneske, der måske har været lidt indesluttet, lyse op og blive glad, når de sidder med Kenny eller Tino. Hundene har også godt af at komme her. De elsker jo også opmærksomhed og kys og kram.

– Jeg bruger dem også som jagthunde, når det er sæson, ikke fordi jeg selv går så meget på jagt længere, men hundene og jeg er af og til inviteret med på jagter, hvor de kan få lov til at bruge deres evner. Så er jeg med for at nyde naturen og nyde at se mine hunde arbejde. Der er jo kun jagt i en bestemt periode, så jeg har altid tid til at komme på plejehjemmet hver mandag formiddag. Det håber jeg, vi kan blive ved med, for det betyder meget for både mennesker og dyr, siger Carsten.

Elinor og de andre damer regner med, at Carsten og hundene bliver ved med at komme på besøg.

– Du fråser, når du har seks hunde, siger Elinor til ham og antyder, at han godt kan lade de to hunde blive hos hende, når han skal hjem.

Elinor er meget glad for hunde, og engang har hun haft en hund, der hed Vuffi. Men med en elsket hund kommer også en stor sorg. For Vuffi blev aflivet, fordi den fik kræft.

– Det var så forfærdeligt at sige farvel til hende, og jeg lovede mig selv, at jeg aldrig nogensinde mere ville udsætte mig for det, husker Elinor.

Også Ella kender til hunde. Hun har skrevet en lang liste med navnene på alle de hunde, hun har haft i hele sit liv: Ni hunde er det blevet til, og hun ved lige, hvordan hun skal nusse og klappe Kenny og Tino, så de nærmest sukker af fryd.

Selv om hukommelsen glipper engang imellem, når man er 89 år, glemmer hænderne og hjertet ikke, hvordan det var at have en firbenet ven.

Hund efter flæskesteg

Det er det, hunde kan gøre ved mennesker. De skaber kontakt og nye måder at være sammen på. Det ved ergoterapeuten Eva Hviid Lund noget om.

– En besøgshund kan give beboerne noget at være fælles om. Bare fordi to mennesker er flyttet ind på det samme plejehjem, behøver man ikke absolut at have noget til fælles, men når der kommer en glad og logrende, kærlig hund ind i dagligstuen, så giver det nogle nye fællesskaber, hvor man husker tilbage på det liv, man har haft og falder i snak med de andre, uden at det bliver påtaget, siger Eva.

Og det har hun ret i, for selv om Aase lige ser lidt overvældet ud, da Kenny slikker hende på kinden, synes hun nu, det er meget rart alligevel. Hun har aldrig selv haft hund, siger hun til de andre damers medlidende blikke.

– Det brød min mand sig ikke om. Vi havde katte på ejendommen i stedet; staldkatte, der skulle fange mus, og så en indekat. Det var det, men ham her er nu meget sød, medgiver hun og lader sig charmere af de brune hundeøjne.

Men som det tit sker, især når kvinder forsamles, så går snakken fra hunde og katte over til børn og børnebørn:

Aase har lige fået sit første oldebarn, mens Ella har fem, og alle er drenge.

Læs også om en besøgsbaby

Pludselig bliver snakken af-brudt, fordi Kenny forlader selskabet for at kigge over i køkkenet, hvor der dufter af flæskesteg. For selv om man er en godt opdraget besøgshund, kan flæskesteg jo lokke enhver på afveje – måske især det mandlige køn, mener Elinor, der udbeder sig nogle godbidder, så de to hunde-gæster i det mindste kan få en farvelgodbid.

Besøget slutter med flere kys og kram og en større mængde godbidder, og så går damerne til fødselsdagsmiddag med Aase. Hun fylder 89 år i dag, og det er hende, der har bestemt, at de skal have flæskesteg.

Carsten og hundene går ud i solskinnet. De to hunde skal lige strække benene på en lille løbetur, og så skal de hjem med Carsten. Deres arbejdsdag er slut, men på mandag gør de det igen.