Maria er ud af en samlerfamilie: Tingenes historie tiltaler mig

En kjole, der mindede hende om noget fra en Morten Korch-film, satte det hele i gang for Maria Magdalene Olterbech fra Herning. Hun er 54 år og købte kjolen i en genbrugsbutik for en god håndfuld år siden. Siden er mange flere kommet til, og det er ikke kun kjoler og anden beklædning, der frister, når Maria Magdalene tager sine ugentlige ture til lokalområdets gode genbrugsbutikker. Og det kan ses i hendes hjem, hvor 1950'erne og 60'erne dominerer.

I december røg der af åbenlyse årsager en del julepynt i indkøbskurven. Ikke fordi hun lige manglede det til juletræet eller tomme vægge i lejligheden, men fordi hun også ville lave flere af sine specielle juledekorationer – bevæbnet med en limpistol, forlyder det. Men resten af året er det andre ting, der tiltrækker hende. Tøj, tasker og meget mere.

Maria er lidt af en samler, og hun har det ikke fra fremmede, fortæller hun, da Familie Journal er på besøg i hendes hyggelige hjem.

Hun fortæller også om en lidt kringlet familiehistorie. Og om en familie med ikke færre end 18 hel- og halvsøskende.

– Min mor og far traf hinanden på Fyn for mange år siden. Mor blev gravid med tvillinger, men skæbnen ville, at de to ikke fik hinanden. I stedet blev de begge gift og boede forskellige steder i landet. Men efter en del år fandt de sammen. De var hver især blev forældre til flere børn, og da de var blevet gift, kom der nogle flere, sådan trip-trap-træsko. Min tvillingesøster og jeg er blandt dem, der blev kaldt ”de små”.

Pengene var små

Marias mor var hjemmegående, og faderen fik det, man dengang kaldte invalidepension. De supplerede pensionen som klunsere.

– Jeg var ikke ret gammel, da jeg – sammen med nogle af mine søskende – kom med ud at klunse. Min mor og far fandt mange brugbare ting i containere og på lossepladser. Og far var fantastisk til at forandre gammelt skrammel til fine ”antikviteter”, fortæller hun.

– Selvfølgelig var en del af vores tøj genbrug, men en gang imellem fik vi også nyt tøj.

– Vores hus var fyldt med de flotteste ting, som mor og far havde samlet. De var overalt, og vi børn elskede at høre historier om tingene. Det skete også til jul. For selv om pengene var små, manglede vi aldrig noget.

Tankerne vandrer

Det er seks-syv år siden, Maria selv begyndte at fokusere på de ting og ikke mindst det liv, der var engang. Købet af en kjole satte det hele i gang.

– Den lignede en kjole fra en Morten Korch-film. Jeg tænkte på, hvem der mon havde haft kjolen på, og hvis den kunne fortælle historier om de fester, den havde været til … Sådan er det, hver gang jeg står med en vintagekjole eller -taske. Så får tankerne lov til at vandre, fortæller hun.

Siden er Marias samling blevet udvidet med flere kjoler og ganske mange tasker, og fascinationen af fortiden har spredt sig til hele indretningen i lejligheden i Tjørring ved Herning.

– Når jeg får gæster, som ikke har været her før, er der altid nogle, der bliver lidt chokerede over at se, hvordan jeg bor. Der er nogle, som tænker: ’’Hold nu op. Det er for meget,’’ men det er det altså ikke for mig, siger Maria, der bruger et af sin mors mundheld: ’’Er der plads til at slå et søm i, så er der også plads til at hænge noget op.’’

Det er dog ikke alt, der er genbrug i lejligheden. Sofaen, en puf og Marias seng er nye. Hun lider af fibromyalgi og skal derfor have noget godt at sidde og ligge på. Men ellers er hun konsekvent: Med undtagelse af undertøj og strømper går hun udelukkende i genbrugstøj.

Langt de fleste af genbrugsfundene kommer fra genbrugsforretninger i Herning. To til tre gange om ugen er Maria på genbrugsjagt, for der kommer altid nye varer ind på butikkernes hylder og stativer. Det kan nemt blive til en spadseretur på 15 til 20 kilometer på en enkelt dag. Og hun kommer sjældent tomhændet hjem.

– Det er meget sjældent, jeg går efter noget specielt. Men det giver en tilfredsstillelse og glæde at finde noget, som jeg simpelthen må have med hjem. Jeg kunne nemt finde tingene på internettet, men jeg kan altså bedre lide at gå i genbrugsbutikker.

Intet er tilfældigt

Maria har stil i sin indretning. Intet bliver hængt op eller placeret tilfældigt. Hun gør sig nøje overvejelser.

I køkkenet er den ene væg således fyldt med alt fra billeder af Elvis og Mickey Mouse-figurer til en cykelpumpe og en badmintonketsjer. Og det matcher.

Maria indrømmer, at det kan knibe med pladsen en gang imellem.

– Så tager jeg en oprydning. Noget bliver solgt, mens andet ryger til genbrug. Blandt andet har jeg solgt en del af mine kjoler og tasker. Kvinder i alle aldre er vilde med de gamle kjoler, og følger der så en historie med, kan det ikke gøres bedre. Jeg har eksempelvis købt en del af en ældre kvinde, som kunne fortælle spændende historier om hver enkelt kjole. Og jeg har da også vintagekjoler, som er blevet båret af en datter af en guvernør i USA.

Maria kan dog ikke udpege bestemte ting, hun holder mest af.

– Jeg elsker at sidde i stuen med en kop kaffe og bare lade blikket vandre. Det giver mig ro.

Hun deler sin passion for fortiden med mange andre på sin instagram-profil, men hun vil gerne dele endnu mere.

– Drømmen er at kunne have en lille butik, der kunne holde åbent et par dage om ugen. Et sted med et miks af retro, vintage og genbrug og et par borde, hvor folk kan få en kop kaffe, en småkage og en snak samt et lille værksted, der kan kombineres med min interesse for genbrug.