Fuld fart på blinde Edis: Jeg tager selv ansvar for mit liv

Som teenager fik Edis Adilovic interesse for at løbe, hvilket siden har beriget ham med et hav af gode oplevelser. Modsat de fleste andre kunne han dog ikke bare uden videre snøre løbeskoene og spæne ud ad landevejen. Den i dag 31-årige it-konsulent fra Odense er nemlig blind.

– Det foregik sådan, at jeg løb ved siden af min far og holdt ham i armen, mens han cyklede. Han var meget engageret i mit liv og velvære og har brugt mængder af tid og energi på det, siger Edis.

Han var to år, da han mistede synet, og den medicinske forklaring lød, at hans immunsystem angreb sig selv.

– Sygdommen hedder sarkoidose, og på det seneste er jeg blevet mere nysgerrig på den. Blandt andet vil jeg gerne finde ud af, om der er arvelighed og genetik med i spillet. Derfor går jeg til forskellige undersøgelser.

Han kan ikke huske, hvordan det var at kunne se.

– Men jeg er sikker på, det har gavnet mig at have fuldt syn som lille. Nogle af indtrykkene har sat sig fast i min underbevidsthed, og jeg tænker, at det er derfor, min balanceevne og min rum- og stedsans på trods af mit handicap fungerer ret godt, fortæller Edis, der kom til Danmark fra det borgerkrigsramte Bosnien i 1993 med sin familie.

Klatrede i træer

Tidligt i hans barndom i Slagelse gjorde han sig sine første erfaringer med fysisk udfoldelse i selskab med sin far på familiens tandemcykel.

– Jeg sad forrest, og dermed var min fars hoved hævet over mig, så han kunne styre os sikkert omkring, mens vi begge trampede løs i pedalerne, siger Edis.

Som 7-årig blev han introduceret til svømning.

– Og jeg blev hurtigt bidt af det. Jeg havde en svømmelærer, der ikke var bange for at udfordre mig ved at give mig et par badevinger på og lade mig prøve kræfter med det dybe bassin. Jeg har elsket vand lige siden, og jeg svømmer stadig den dag i dag.

I det hele taget har Edis aldrig været den forsigtige type.

– Jeg fik lov til at klatre i træer som barn, og det betød selvfølgelig, at jeg af og til fik skrammer og slog mig. Men mine forældre kunne se, at det var godt for mig på andre måder, siger han.

Ingen klynk herfra

Som 10-årig blev han spejder, og også her var der fokus på lange gåture og anden fysisk aktivitet. Nogenlunde samtidig begyndte han at dyrke atletik og vandt adskillige medaljer. Kun i en kort periode i teenagetiden satte han de fysiske aktiviteter helt på pause.

– Det skyldtes, at jeg blev opslugt af at høre lydbøger. Men da tog min mor fat i mig og mindede mig om, at det jo var sundt at røre sig, og så tog jeg igen fat på at løbe og styrketræne. Min mors gode indflydelse har især været på det mentale plan. Hun har lært mig at se positivt på tingene. Når folk spørger, om jeg ville ønske, jeg kunne se, svarer jeg nej. Jeg er ikke opdraget til at have ondt af mig selv, men til at tage ansvar for mit eget liv, siger Edis.

Ud over ham selv og forældrene tæller familien en otte år yngre søster og en ét år ældre bror.

– Det har udviklet mig meget at have en seende storebror, som jeg har kunnet gå i byen og tale om piger sammen med. Jeg kender mange blinde, men af mine nære venner er de fleste seende.

Edis er uddannet som cand.negot. i HR Management fra Syddansk Universitet.

– Det var en stor dag for mig, da jeg afsluttede uddannelsen i juni 2018. I dag er jeg ansat 30 timer om ugen på Center for Kommunikation og Velfærdsteknologi. Her arbejder jeg blandt andet med onboarding, hvilket vil sige, at man finder ud af, hvad der skal til for, at mennesker kommer bedst muligt ind på arbejdspladsen og i gang med deres job. Det er en drøm for mig at medvirke til, at flere handicappede kommer ud på arbejdsmarkedet, siger Edis, der har knap seks kilometer mellem sit hjem og sit arbejde og dagligt tager turen på gåben uden andre hjælpemidler end sin blindestok.

Når han løber, er han selvsagt nødt til at have en makker. Og en sådan har han i godt et år haft i Sarah Kaae Hausmann.

– Jeg har ret til en hjælper i 15 timer om måneden gennem kommunens ledsageordning. Og da jeg annoncerede efter en, der kunne tænke sig stillingen, meldte Sarah sig. For nylig måtte hun dog en tur på operationsbordet, og jeg havde derfor en periode, hvor jeg ikke kunne løbetræne og i stedet måtte skrue op for svømmetræningen.

Allerede i 2019 tog Edis sit løb til et for ham helt nyt niveau, da han sammen med vennen Claus løb de sidste 10 kilometer af H.C. Andersen Marathon. Det gav ham blod på tanden til mere af samme slags.

– Da jeg i maj i år deltog i Lillebælt Halvmarathon, mødte jeg en fyr, der var klædt ud som klovn. Det viste sig, at han samlede ind til Danske Hospitalsklovne, og jeg syntes, det var fantastisk fedt, at man på den måde kunne gøre en indsats, der kunne komme andre til gode.

Korsang og rock

Edis var herefter ikke i tvivl om, at han ville løbe årets H.C. Andersen Marathon i september og ved den lejlighed samle ind til Dansk Blindesamfund.

– De havde hjulpet mig med et legat, da jeg i 2017 ønskede at tage et halvt år af min uddannelse i USA. Jeg meddelte dem derfor, at jeg fandt det på sin plads at gøre gengæld. De stillede hele deres indsamlingsteam til rådighed for mig, og via diverse videoer på nettet blev folk opfordret til at støtte min deltagelse med pengebeløb. Jeg fik også samlet en hel del ind gennem et arrangement, jeg selv havde fået idéen til, nemlig ølsmagning i mørke. I nogles øjne er sammenstillingen af øl og motion måske ikke så smart, men alt behøver ikke at give mening, griner Edis.

Målet var at indsamle 42.195 kroner, hvilket svarede til løbedistancen i meter.

– Vi endte dog på hele 65.800 kroner. Tænk, at man kan samle sådan et kæmpebeløb ind på, at en mand løber en tur.

Foruden idræt har Edis endnu en hobby. Han elsker musik.

– Jeg har sunget i mange år og synger i dag i ungdomskoret Fællesklang, der både synger salmer, gospel og Disney-hits. Desuden har jeg købt en pladespiller og er begyndt at samle på plader. Jeg er særligt vild med heavy metal og anden rock med gang i. Og det er dejlig afslapning for mig at sætte mig ned og lytte til et helt album. Det er en langt større oplevelse end at streame løsrevne sange, så det er noget, jeg prioriterer i mit liv, fortæller Edis Adilovic.