Sådan blev verden skabt igen

Der er mange måder at komme til Gud på, men en Puch Maxi-knallert er i hvert fald ikke det mest driftsikre køretøj, man kan bruge. Rebecca Aaberg-Poulsen er præst i Magleby og Bagenkop Kirke på Langeland, og det kan kun skyldes hendes gode forbindelse til Gud, at hun faktisk nåede at besøge syv kirker på Sydlangeland på en smuk sensommerdag. Det gjorde hun, fordi der var kirkestafet på øen. Det er et begreb, hun selv indførte for et par år siden, og det er blevet en meget populær begivenhed på Langeland. Denne ene dag om året bliver der stillet særlige krav til kirkegængerne, for der bliver travet, cyklet og kørt i omegnen af 40 kilometer fra kirke til kirke, ikke bare for at være med til den sædvanlige højmesse, men for at opleve fortællingen om, hvordan verden blev skabt på syv dage.

Heaven’s Angels

Der blev arbejdet med ler, malet på sten, danset, spist vingummi og kigget på barbiedukker, for præsten bag hele arrangementet, Rebecca, er en kvinde med en stor fantasi. Endnu større end hendes fantasi er hendes vilje til at få sine kirkegængere i kirke, fordi hun vil vise os alle sammen, at folkekirken har plads til alle. Selv er Rebecca heller ikke helt almindelig. Hun er 33, fraskilt og mor til tvillinger, og i dagens anledning har Rebecca en læderjakke på med rygmærke – hun tilhører denne dag ”Heaven’s Angels”, ”Himlens engle” – og selvfølgelig har hun helt styr på skabelsen.

Knallertproblemer

Knap var gudstjenesten færdig, før kirkegængerne målbevidst hastede mod cyklerne. Kolesterolbevidste pensionister på de nyeste, skinnende racercykler, mødre og mormødre på rigtige damecykler, drenge på BMX-cykler og adstadige herrer på knallerter. Rebecca havde fået doneret en Puch Maxi-knallert, der havde set sine bedste dage. Derfor kom hun heller aldrig helt i mål i Kædeby Kirke – motoren stod simpelthen af – men når ånden er redebon, gør det ikke noget, at knallerten er skrøbelig. Rebecca blev hjulpet og kom også til at opleve, at hvælvingen blev sat på plads i Kædeby Kirke til tonerne fra Langelands Brassband. Gud havde travlt, det havde deltagerne i kirkestafetten også. De besøgte i alt syv kirker og tilbagelagde små 40 kilometer på syv timer. Den, der havde det mest behageligt undervejs, var nok hunden Goldie, der blev kørt fra kirke til kirke i Johns meget lille trehjulede bil med egen hundekurv på bagsædet og udsigt over hele Langeland. Læs også om Aase der samler på kirker

Endelig hviledag

I Humble blev træer og planter sat i verden og deltagerne bespist med æbler, inden det gik mod Fodslette Kirke, hvor himlen blev sat på plads, så menneskene kunne skelne mellem nat og dag. Hunden Goldie sov sin søde søvn, da deltagerne nåede Tryggelev Kirke. Det var en skam, for det var ellers her, dyrelivet blev skabt, mens kirkegængerne kunne se piger danse i kirken, samtidig med at de nød en lakridsfisk og en vingummifugl. Dagen sluttede i Bagenkop Kirke, og meget passende sluttede det med syvendedagen, der er en hviledag. Desværre var der kun én sofa i kirken, og den blev straks overtaget af en mand, der slængte sig velbehageligt med avisen – en situation, mange af deltagerne kendte så udmærket. Mod enden af andagten sprang han imidlertid op fra sofaen, iførte sig en sækkepibe og ledte menigheden ned mod den store fællesspisning i Bagenkop Havn. Jesus forvandlede i sin tid fem brød og to fisk til mad til flere tusind gæster – her på Langeland var det igen de frivillige og præ­s­­terne, der stod for aftensmaden til over 100 mennesker. Der var brød og fiskefileter og både vand og vin, for det er jo ikke hver dag, verden bliver skabt igen – og det er faktisk meget heldigt, at Gud også nåede at skabe Langeland, for langelænderne er et folkefærd, der forstår at holde sammen og gøre hver dag til en fest. Var det noget med en kirkeøl?