Sognepræsten og hans hustru: Forelskede i julekrybber

Noget af det første, Lone og Erik Ladegaards børn gør, når de kommer på besøg i december, er at tjekke, om julekrybben fra deres barndom står på sit bestemte sted i den røde stue.

Og det gør den selvfølgelig.

Julekrybben er en af de første, som Lone og Erik, begge 64 år, fik. Derfor har deres fem børn fulgt den gennem deres barndom og ungdom. Og nu, hvor de er voksne, er netop den julekrybbe med til at genopfriske de varme minder om julen.

– Julekrybben er mildt sagt ikke særlig pæn. Den er efterhånden meget ramponeret og udstyret med mærkeligt tingeltangel. Og den har en stjerne af glimmer, som jeg ikke aner, hvor kommer fra. Det er sikkert et af børnene, der på et tidspunkt mente, at stjernen skulle på. Men den gamle julekrybbe er noget af det dejligste og bedste. Den rummer rigtig mange minder, siger Erik.

Han er sognepræst ved Holstebro Kirke, og han og Lone bor i den store præstebolig tæt på kirken i byens centrum. Her er rigtig mange kvadratmeter, og flere af rummene har navne, f.eks. den røde stue på grund af farven på væggene.

Lone og Erik er inkarnerede samlere af julekrybber. De har over 60 i mange forskellige størrelser. Nogle er så små, at de nærmest kan gemme sig i en hånd, mens andre er så store og tunge, at man skal bruge begge hænder, når man skal løfte dem.

Læs også: Jul før Kristendommen: Ædegilde og nordiske guder

Forskelligt udtryk fra forskellige kulturer

Hvor deres interesse for julekrybber stammer fra, er de ikke helt sikre på, men Lone har gemt en julekrybbe af pap fra sin barndom. Den kan lukkes sammen som en bog.

– Jeg mener, at jeg selv eller måske min mor klippede figurerne ud og klistrede dem i bogen, men jeg er ikke sikker, siger hun.

– Det var nok mest ved et tilfælde, at vi købte en og senere flere julekrybber, når vi var ude at rejse. Når vi blev forelsket i dem, skyldes det blandt andet, at julekrybber er meget forskellige, alt efter hvor i verden man befinder sig. For juleevangeliet skal høres – og ses – i den kultur, man befinder sig i. Derfor er figurerne i Europa hvide, mens de er sorte i Afrika, gullige i Kina og så videre. Med andre ord: Personerne er af vores egne. Og derfor er julekrybberne udformet meget forskelligt og har forskelligt udtryk fra forskellige kulturer, siger Erik.

Læs også: Gisp, er det den rigtige julemand?

En hel industri

Mange julekrybber, blandt andet fra Afrika, er lavet af meget simple materialer. Det kan være bark, stumper af træ og små stykker rusten ståltråd. Eller udformet i en udhulet, tørret frugt.

– De kan fortælle historier om en befolkning, som måske har været forfulgt. Men også det omvendte. I Betlehem fandt man hurtigt ud af, at der var mange penge at tjene på julekrybber, så det blev en hel industri, hvor der sælges julekrybber i rigtig mange butikker med souvenirs.

– Dem går vi langt udenom. Vi søger de originale og unikke og har i tidens løb også modtaget en del fra folk, der har været ude at rejse.

Dramatisk historie

Der knytter sig en historie til hver enkelt af parrets julekrybber. En, som dog adskiller sig i udformningen, har en dramatisk historie. Det er et træsnit af den hellige familie på deres flugt til Egypten.

– For en del år siden blev en ældre mand, der havde ligget død meget længe, fundet i sin lejlighed. Alt i lejligheden skulle destrueres. Der var intet, man kunne eller ville genbruge. Men manden, der skulle rengøre lejligheden, fandt tilfældigt det gamle træsnit. Det var meget beskidt, men efter en grundig rengøring tonede figurerne tydeligt frem. Jeg blev meget beæret over at få træsnittet, fortæller Erik.

Læs også: Richard Ragnvalds jul er som en Morten Korch-film

Årlig konkurrence

Interessen for julekrybber betød også, at der syv år i træk blev lavet en konkurrence i Holstebro Kirke om, hvem der kunne lave den smukkeste julekrybbe.

– Vi var meget spændte på, hvordan konkurrencen ville blive modtaget. Gammeldags husflid er nok ikke det mest udbredte. Men vi blev glædeligt overrasket. Der blev indleveret rigtig mange julekrybber – også fra etablerede kunsthåndværkere. Et par af vinderkrybberne er klenodierne i vores samling, og to af dem står fremme hele året. De fortæller simpelthen så meget, at man får nye indtryk, hver gang man ser på dem. Det er ikke kun brugshåndværk. Det er virkelig kunst.

Det bedste budskab

Erik siger, at julekrybben fortæller verdens dejligste budskab, Jesus’ fødsel.

– En julekrybbe har alle elementerne: Den hellige familie, hyrden, de tre vise mænd, æslerne, kamelerne …

Der kommer hele tiden nye julekrybber til, og Lone og Erik skal nok finde plads til dem. Også selv om pladsen er ved at være trang.

– Når julen er slut, kan det være svært at trække vejret uden at få et får i munden, siger Lone med et varmt smil.

Læs også: Jul er da noget, man genbruger

Næstekærlighed

Hvert andet år holder Lone og Erik juleaften for familien. Med fem børn, svigerbørn og børnebørn samt gæster kommer de nemt op over en snes.

De andre år fejrer Lone og Erik højtiden i sognehuset, hvor man indbyder enlige og andre, som ikke har nogen at fejre juleaften med, til gudstjeneste i kirken og julefest i sognehuset med god mad, sang, dans om juletræet og masser af hygge.

– Vi får rigtig mange henvendelser fra folk, som gerne vil hjælpe. Det er vi meget taknemlige for. Det er næstekærlighed – også et af julens budskaber, siger Erik.

Læs også: Jeg er en vaskeægte julenørd