Synshandicap er ingen hindring for Marius - velkommen til Bygadens Isbod

Marius fik et svært synshandicap kort efter fødslen

– Hvad sku’ det være?

Mange husker sikkert, at vi før i tiden automatisk svarede: ”En is fra Premier.”

Men i isboden på en lillebitte vej i Torslunde landsby nær Roskilde kræver spørgsmålet en mere nøjagtig tilbagemelding, for her siger man det nummer, isen har på skiltet.

Bygadens Isbod er nemlig ikke en helt almindelig butik. Den bestyres af Marius Larsen, der trods et svært synshandicap dagligt i hele sommerperioden betjener massevis af lækkersultne kunder.

– Det var faktisk min mor, der fik den gode idé, at vi skulle bygge en isbod her ved vores hus, fortæller den 13-årige issælger, der siden fødslen har haft problemer med synet.

Marius’ mor, Bettina, forklarer, hvordan Marius’ synshandicap stammer fra en hjerneblødning, som ramte ham to dage efter, at han og hans tvillingebror, Felix, kom til verden.

– Drengene var født tre en halv måned for tidligt, og efter hjerneblødningen fik min mand, Jakob, og jeg besked på, at Marius næppe ville overleve, fortæller den 44-årige salgs- og marketingsansvarlige.

– Men Marius var en sej, lille gut, og lægernes prognoser, der gik i retning af, at Marius kunne få alverdens handicaps, holdt heldigvis ikke stik. Kun synet og en mindre spasticitet (CP) er efterveerne fra hjerneblødningen.

Læs også om Vibeke, der fik synet igen ved hjælp af akupunktur

Alle ville hjælpe

Siden har Marius klaret sig fint, og da han nærmede sig teenagealderen, hvor både hans tvillingebror og storebror Daniel begyndte at få fritidsjobs, fik Marius også lyst til at tjene sine egne penge.

– Min mor foreslog så en dag for halvandet år siden, at vi kunne bygge denne isbod, og jeg tænkte, at det var en skør idé, men hvorfor ikke?

Bettina valgte at skrive ud til sit netværk på Facebook om idéen.

– Jeg vidste jo ikke rigtig, hvordan man skulle gribe det an, men det viste sig, at rigtig mange gerne ville hjælpe. Den første henvendelse var fra Henrik Dybdahl, en grafiker, der bor hernede ad vejen. Han spurgte, om han ikke måtte lave et logo, og han leverede også den store ramme omkring logoet, der nu hænger ved isboden.

En verden i farver

– En dag kom jeg hen ad vejen slæbende på nogle gamle brædder, jeg havde fået, da to naboer, der stod og snakkede, fik øje på mig. Lasse, som er anlægsgartner, sagde, at han havde nogle helt nye brædder, som han ville komme med til os, og næste morgen lå der et læs uden for huset. Dagen efter klokken syv om morgenen stillede et par mand, og inden dagen var omme, var boden bygget.

Men sådan en rå træbod så jo ikke ud af meget. Den manglede at blive malet, og igen måtte Bettina tænke kreativt.

– Jeg kontaktede malerfirmaet Flügger, forklarede dem sagen og spurgte, om de måske havde et par bulede dåser maling stående, de ikke kunne sælge, og som vi måtte hente. De syntes, idéen var så god, at de tilbød os, at vi bare kunne komme og hente al den maling, vi havde brug for i alle de farver, vi havde lyst til. For som vi talte om, er verden jo i farver, også selv om man ikke kan se. Og Marius havde nogle ønsker til, hvilke farver hans bod skulle have.

Familien gik i gang med at male, og da boden stod farvestrålende klar, manglede nu kun en fryser, som isene kunne opbevares i. Og endnu en gang var familien heldig.

– En henvendelse til Premier Is gav også pote. De var lige så begejstrede for vores initiativ og kom hurtigt og stillede en fryser og meget andet reklamemateriale til os.

Læs også om Winnie, der trods blindhed træner førerhunde

Godt for hjernen

Da selve essensen – nemlig isene – var indkøbt, og åbningsdagen for isboden nærmede sig, var hele familien spændt på, om kunderne nu også ville komme.

– Men hold da op! På åbningsdagen kom lidt over to hundrede mennesker, og vi var fuldstændig overraskede. Gennem mit netværk har jeg lært foredragsholder og iværksætter Michelle 
Hviid at kende, og hun var som jeg også rørt over den opbakning, vi fik. Vi blev inviteret i hendes radioprogram, og hun annoncerede også på sin Facebookside, at hun ville holde foredrag på åbningsdagen om at tro på egen styrke.

Marius tog succesen med knusende ro og ekspederede løs hele dagen.

– Vi har givet alle isene numre, så folk bestiller for eksempel ikke en Astronaut, men en nummer 9, fortæller Marius.

– Kasserne i fryseren har så også numre, og jeg ved nøjagtigt, hvor kasserne står. De fleste betaler med mønter, som jeg også har lært mig at kende forskel på, men hvis du vil, kan du betale med Mobilepay.

Arbejdet med issalget er god træning for Marius’ hjerne.

– Det ser faktisk ud til, at Marius’ syn langsomt forbedres, og vi er temmelig overbeviste om, at al hjernegymnastik er medvirkende til, at nervetrådene finder nye veje, fortæller Bettina.

– Marius går i en specialklasse, og de sidste par år har han fået rigtige fag i skolen, som er mere krævende for ham. Han går også til ridning, og vi ved, at den fysiske træning ligeledes er vigtig for hjernens arbejde.

Kunderne hygger sig

Bettina kan tydeligt se, hvor vigtigt det er for Marius at møde alle mulige forskellige mennesker.

– Han udvikler sine sociale færdigheder virkelig meget og lærer at tale med folk, han ikke kender, siger hun, og Marius er enig.

– Folk står tit i kø helt ud på vejen. Her kommer alle mulige, cykelklubber, folk på heste, og en dag kom hele min gamle børnehave i busser, så da solgte vi 32 is på 20 minutter, siger Marius tilfreds.