Tristan fik en robothånd: Nu er jeg en gladere dreng

– Jeg dur ikke til noget! Hvorfor har I lavet mig så dårligt?

9-årige Tristan var en såret dreng, da han i forsommeren 2019 råbte disse ord til sine forældre. Han havde fået nok af at skille sig ud fra mængden og blive drillet med noget, han alligevel ikke kunne ændre. Nu kunne han ikke holde frustrationerne og vreden inde længere.

– Der var flere, som var begyndt at sige, at jeg var grim og ulækker. Det blev jeg rigtig ked af. Det er ikke sjovt at få at vide, at man er ulækker, bare fordi man har et handicap, siger Tristan Nybo Hald fra Rynkeby på Fyn.

Født med kun én hånd

Han er født med kun én hånd, så hans højre håndled i stedet ender i en stump. Det har naturligvis skabt nogle praktiske udfordringer i løbet af hans opvækst, men det har mest været i spisesituationer, der kræver kniv og gaffel.

– Han har selvfølgelig været irriteret over at se sin to år yngre lillebror bruge bestik helt uden problemer, når han selv har siddet og fedtet med maden og er blevet beskidt, hvis han ikke har fået den skåret ud. Men ellers er det ikke noget, han som mindre har tænkt voldsomt meget over, fortæller Tristans mor, Mette, og tilføjer:

– Det er mere os voksne, der har været bekymrede for, hvad der skulle blive af ham. Men Tristan har gjort alle bekymringer til skamme, for han er afsindigt dygtig med sin venstre hånd og meget kreativ i sin tankegang. Så han har altid fundet en løsning, når vi andre har tænkt: ”'Hvordan klarer han lige dén?'”

Svært at være speciel

Men når man mangler en hånd, er det noget, andre lægger mærke til. Og jo ældre man bliver, jo mere bevidst er man om, hvad andre tænker. Det kan Tristan skrive under på. For selv om den defekte hånd egentlig ikke var et kæmpe problem for ham, så blev den det, da andre begyndte at pege fingre og grine hånligt ad den.

– Tristan er nået en alder, hvor det bare ikke er så fedt at være speciel længere. Som 9-årig vil man helst ikke stikke alt for meget ud i forhold til sine jævnaldrende, for så bliver man meget hurtigt et nemt offer, siger Mette.

Og det var lige præcis dét, hendes ældste søn pludselig blev. Drillerierne tog til, og så var det, at Tristan til sidst fik nok og endte med at stå og råbe frustreret ad sine forældre.

– Han fik en kæmpe livskrise, hvor han bare syntes, at det var træls at være ham, og det gør ondt at være vidne til som forælder. Det var hårdt at opleve ham komme ked af det hjem fra skole og smide bestikket i arrigskab, fordi han ikke kunne holde om det. De små basale ting, som han ikke kunne, kom til at fylde rigtig meget, fortæller Mette, som længe følte sig magtesløs, fordi der jo i bund og grund ikke var så meget, hun kunne gøre ved det.

Læs også: Kim blev udsat for voldsom voksenmobning

Fik en god idé

Men så kom hun i tanke om et indslag, hun havde set i ”Go’ aften Danmark” nogle år forinden – om en mand ved navn Thomas, der var begyndt at bygge robothænder. De var tiltænkt hans egen søn, Marc, som havde stort set samme hånddefekt som Tristan.

Mette kontaktede Thomas via Facebook, og efter at de to havde skrevet lidt sammen om Tristans situation, blev hun sammen med resten af familien inviteret hjem til Thomas i Ikast. Mødet med den fremmede mand vendte op og ned på Tristans hverdag og humør.

– Thomas tog nogle forskellige robothænder frem og spurgte, om Tristan havde lyst til at prøve den første, han havde bygget. Den var blevet for lille til Marc, så måske kunne Tristan passe den i stedet. Vi skulle dog ikke regne med noget, for den var jo lavet til en anden. Men Tristan var meget interesseret i den, så han tog den på, og den gled på med en pasform tæt på 100 procent, siger Mette og smiler ved tanken om sønnens reaktion, da han uden problemer bevægede robothåndens fingre og samlede en lille bold op fra bordet uden hjælp fra sin venstre hånd.

Drøm gik i opfyldelse

Tristans far, Henrik, husker også tydeligt det skelsættende øjeblik:

– Tristan gjorde store øjne og smilede over hele ansigtet. Det var meget rørende at se, og vi andre måtte lige synke en klump og kæmpe lidt med tårerne. Det var en helt speciel situation, siger han.

Den lille fyrs store glæde rørte også Thomas, som besluttede at forære Tristan hånden helt uden beregning. Dermed gik en kæmpe drøm i opfyldelse for den 9-årige dreng.

Større selvtillid

– Han havde faktisk ønsket sig en robothånd i flere år, men sådan én er dyr, så vi havde talt om, at det måske kunne blive til hans konfirmation. Men Tristan havde ikke tålmodighed til at vente, så han var faktisk selv gået i gang med at bygge en hånd ud af sine legoklodser. Det var meget kreativt tænkt, men selvfølgelig ikke en holdbar løsning. Det er hans nye robothånd til gengæld, smiler Mette og fortsætter:

– Det er utroligt, hvor stor en forskel den har gjort. Tristan har fået meget større selvtillid og sit gåpåmod tilbage. Vi er dybt taknemmelige over, at en fremmed tilbyder ham en hånd helt gratis af ren og skær barmhjertighed. Jeg kan ikke sidestille det med noget andet. Det er kæmpe gave, Thomas har givet os.

En gladere dreng

Tristan nikker bestemt. Nu er spisetid ikke længere forbundet med frustrationer, for det er ikke et problem at holde på bestikket mere. Meget andet er også lettere, når man har to hænder.

– Mit liv er blevet meget bedre, for det er nemmere at gøre forskellige ting. Så jeg er en meget gladere dreng nu, smiler Tristan.

I skolen har den seje robothånd også vakt stor beundring, og mange af klassekammeraterne har håbefuldt spurgt om lov til at prøve den. Det har de dog ikke fået lov til, for Tristan passer godt på sin nye hånd, så den ikke går i stykker.

Vil hjælpe andre

Ved at stå frem med sin historie håber han at hjælpe andre i lignende situationer med at bevare troen på, at der altid findes en løsning, selv når det ser sortest ud.

– Jeg vil selvfølgelig også gerne fortælle, hvor ondt det kan gøre, når man bliver drillet, så andre måske tænker over det, inden de driller en anden. Men mest vil jeg bare gerne vise, at man kan blive rigtig glad igen, efter at man ikke har haft det så godt, siger han.

Mor Mette ser stolt på sin søn og supplerer:

– Ja, vores ønske er egentlig bare at give håb videre til andre og vise, at man kan nå rigtig langt ved at opsøge hjælp og se muligheder frem for begrænsninger. Man skal aldrig være bange for at spørge om hjælp.

Tristans robothånd

Tristans robothånd er lavet af plast, og den er bygget via en såkaldt 3D-printer ud fra opskrifter, som er fundet på internettet.

Hånden er mekanisk, så det er håndleddets bevægelser, der styrer den. Vipper man håndleddet opad, spredes fingrene ud, og bukker man håndleddet nedad, knuges fingrene sammen. Den er samtidig magnetisk i håndfladen, så bestik og lignende sidder bedre fast i hånden.

Da hånden er yderst simpel i sit design, er den meget let at anvende, selv for børn. Man kan således sagtens samle et æg op, uden at det går i stykker. Tungere ting, som eksempelvis en fyldt kaffekande, er hånden dog ikke i stand til at løfte.