Varm mad og et kærligt ord

I dag har han sin pæne jakke på, men somme tider er Rudi Thorn forklædt som kylling og løber rundt som maskot for NFC (Nykøbing Fodbold Klub), når de går på banen. Rudi elsker nemlig fodbold, men han elsker endnu mere sit frivillige arbejde i Varmestuen hos Kirkens Korshær i Nykøbing Falster.

Der er mange rundtomkring i Nykøbing og omegn, der også elsker Rudi og de andre frivillige i Kirkens Korshær – og med god grund.

Rudi Thorn, Bjarne Rask, Jytte og Steen Rasmussen er nogle af de frivillige, der hjælper dem, der er ensomme eller hjemløse, psykisk syge, misbrugere eller bare har været utroligt uheldige og har mistet alt. Alle kan komme i en situation, hvor de har brug for hjælp, og det er derfor, Kirkens Korshær eksisterer.

Netop nu, hvor hele Danmark er lukket ned på grund af coronavirus, er det svært at være hjemløs, for hvor går man hen, når man nu ikke har et hjem? Vi er blevet bedt om at blive hjemme, og samtidig er herberger, varmestuer og andre offentlige steder blevet lukket eller har kun meget få pladser. Det gælder også Varmestuen i Nykøbing, og det var næsten ikke til at holde ud at tænke på for Rudi og de andre frivillige. Derfor satte Varmestuens leder Maria Benzon og de frivillige sig sammen og lagde en plan.

– På en ganske almindelig dag åbner vi om morgenen, så vores brugere kan komme og få en kop kaffe og komme i bad, hvis de har brug for det. Klokken 12 er der varm mad, som vi spiser sammen med vores brugere, og derudover har vi jo mange sociale arrangementer. Det kan vi ikke have lige nu, så måtte vi finde på noget andet, siger Maria.

Varm mad to go

Folkene i Kirkens Korshær i Nykøbing Falster er ikke dem, der lader sig slå ud, heller ikke af coronavirus.

Brugerne møder de frivillige hver eneste dag, og bag dem står lederen Maria, der også er socialrådgiver. Hun og andre medarbejdere er ansat, og de tre hjælper brugerne med at finde et sted at bo, hjælper dem med at få kontanthjælp eller med at forstå Nem-ID. Lige nu søger de også om støtte til at købe en bærbar printer, så de kan hjælpe folk, der bor i skoven, med at udfylde deres papirer. Man kan sige, at hvis brugeren ikke kan komme til Varmestuen, så skal Varmestuen nok finde dem.

Derfor kunne hverken Maria eller de andre drømme om at lukke fuldstændig ned for hjælpen nu.

– Tre gange om ugen kommer vi og laver varm mad, som vores brugere kan tage med sig. De plejer jo at komme indenfor, men i denne tid møder vi dem i døren, hvor vi åbner klokken 11. Så kan vi lige snakke et par ord sammen, når de henter deres varme mad. På den måde får vi lidt en fornemmelse for, hvordan det går med dem derude, og de ved også, at vi stadig er der for dem, siger Maria.

– Vi uddeler også powerbanks (et elektronisk hjælpemiddel, red.) til dem, så de kan få opladet deres telefoner uden at have adgang til elektricitet, siger Steen, der denne morgen har travlt med at lægge brød ved siden af bakkerne med den varme mad, som Jytte har lavet.

Vi bekymrer os

Kirkens Korshær i Nykøbing deler ud af pasta med kødsovs, soveposer, varme sokker, powerbanks og tæpper.

Når man så tilsætter et par opmuntrende ord og et venligt smil, der kan række ud over de anbefalede to meters afstand mellem mennesker, så har man kærlighed og omsorg. Det er det, de frivillige kan tilbyde, og det, der redder dagen for dem, der ikke har noget som helst. Samtidig giver det de frivillige lidt ro i sjælen, for fælles for alle, der arbejder her, er, at de bekymrer sig.

Derfor går de frivillige stadig på arbejde, og derfor har de hjemløse og de ensomme stadig et lyspunkt i en hård hverdag.

– Vi har en del faste brugere, der enten er ensomme og sidder alene i deres lejligheder eller sover i skoven eller på en bænk, siger Bjarne.

– Vi kender vores brugere, og vi ved, det er en ekstra svær situation for dem, fordi de jo ikke kan gå nogen steder hen, når hele Danmark lukker ned. Bibliotekerne, hvor de ellers plejer at få opladet deres telefoner, er lukket. Det gælder også mange herberger, og de steder, hvor man kan få et bad eller sidde i ro og mag sammen med andre. Det hele er væk. Der er kun os, og det er sgu ikke sjovt at vide, at mennesker, som vi er kommet til at kende og holde af, er et sted derude og måske går helt ned, er de frivillige enige om.

Et åndeligt kram

Der er over 30 frivillige i Nykøbing. De fem, der er på vagt i dag, er alle voksne, der har prøvet lidt af hvert i livet, og de er på Varmestuen, fordi de gerne vil hjælpe andre.

Steen er pensionist efter mange års arbejde på Sukkerfabrikken. Hans søster var psykisk syg i mange år, og han hjalp hende, så godt han kunne. Nu hjælper han andre, som han engang hjalp sin søster. Bjarne har været gennem en skilsmisse og ved, hvad det kan gøre ved et menneske. Jytte er pensionist med god tid, Rudi vil bare gerne hjælpe, hvor han kan, og tilsammen er de en stærk flok, der gerne vil gøre en forskel. De er her, fordi de ikke ser sig selv som pensionister, der har nok i at sidde og hygge sig derhjemme.

– Vi har det godt sammen med vores brugere, som Bjarne siger.

Læs også om frakker til hunde

– De er jo hver især et menneske med en hård skæbne, og når man kan hjælpe et medmenneske, er det hele indsatsen værd.

Værestedet i Nykøbing holder til i et stort og gammelt hus. I hverdagene er der mange brugere, men lige nu dukker der kun otte-10 mennesker op om dagen. De, der har en lejlighed, holder sig hjemme, netop fordi de heller ikke ønske at bringe smitten videre, hvis de nu skulle være smittet. For dem er det værste ensomheden bag deres egne fire vægge. De hjemløse kæmper både mod ensomheden og kulden, og derfor er det godt, at Varmestuens medarbejdere kan være i kontakt med brugerne via telefonen.

Maria har også fast telefontid, hvis en bruger har brug for en snak eller et ”åndeligt” kram og et par opmuntrende ord.

Vi er der

– Vi i Kirkens Korshær er ikke socialrådgivere eller behandlere, der skal overbevise vores brugere om at gøre et eller andet. Vi skal bare være der, når han eller hun har lyst til at snakke med et medmenneske. Det sker måske ikke så tit, og så er det vigtigt, at de har muligheden for at komme i kontakt med os, siger Maria.

Alle de frivillige er gode til at snakke med andre, og de er gode til at lytte. Bjarne og Steen er på det udekørende hold og besøger så tit som muligt dem, der bor i skoven eller på en bænk i en park. Her er de af mange forskellige grunde, og det er ikke noget, de frivillige diskuterer eller forsøger at ændre på. De er der bare, og så er det op til den enkelte bruger, om de tør tro på mennesket, der står foran dem.

– Vi har ingen gode råd, men vi kan spørge: Hvad kan vi gøre for dig, siger Maria.

– Og det er så det, vi gør. Det, vi kan tilbyde, er nærvær. Desværre er det lige præcis det, vi ikke kan give dem nu.

– Måske er det nu, en tidligere misbruger falder i igen, måske er det nu, ensomheden bliver for svær at bære. Der kan ske alt, når vi lukker hele Danmark ned, men vi har også oplevet, at mange af brugerne også er gode til at støtte og holde kontakten med hinanden. Vi på Varmestuen vil det bedste, men lige nu kan vi ikke gøre så meget andet end at sørge for, at de får noget varm mad og en oplevelse af, at vi vil dem noget godt. På afstand, siger Maria.