Vi elsker at gøre noget sammen

Et sted på Sjælland kan man møde danseren, der lærer kvinder at danse i ”Vild med dans”, Thomas Evers Poulsen, og hans mor, Jonna Evers, når de går på gaden sammen til fordel for Hjerteforeningens Landsuddeling ”Gå dig til en hjertestarter”. Det skulle have været den 3. maj, men nu er arrangementet blevet udsat på grund af Coronavirussen.

Thomas er ambassadør for Hjerteforeningen og vil gerne støtte en god sag. Det vil Jonna også gerne, og det forholder sig da også sådan mellem mor og søn, at når han beder hende om noget eller udfordrer hende, kan hun ikke sige nej.

En af de første gange, Thomas udfordrede sin mor, var, da han som 6-årig sad og vurderede sine forældres kamp på dansegulvet og så sagde til sin mor: ”Du lærer aldrig at danse.”

Men sådan siger man ikke til Jonna, for så vil hun straks bevise, at det kan hun da godt. Så Thomas tog fejl, og det gjorde han også, da han f.eks. troede, at hans mor ikke kunne cykle til Paris eller gå lange ture.

– Han kan jo charmere alle, indskyder Jonna tørt.

Thomas har lige udgivet en bog, der hedder ”Vild med stiletter – og kunsten at få kvinder til alt”. Selv mener han, at bogen handler om, at han kan lære alle kvinder at danse. Men faktum er, at han kan få sin mor til at gøre rigtig meget, og det gælder også omvendt, for Thomas og Jonna har det virkelig godt sammen.

En skrap dame

Jonna er 65 år og på efterløn. Thomas er 42 år, midt i livet og med gang i både dans, tv og sang i sit eget band, Thomas Evers Poulsen Band. Uanset hvor travlt de hver især har, ses mor og søn tit, og Jonna lægger også vejen forbi Thomas’ lejlighed, selv om han ikke er hjemme.

For Jonna gør rent for sin søn. Ikke fordi han har bedt hende om det, men fordi hun gerne vil have noget at lave. Hun blev kaldt en skrap dame, da hun stadig arbejdede som økonoma på et hospital, og skrappe damer skal have noget at lave, også når de går på pension, så både mor og søn er vældig tilfredse med den nye ordning.

Der ville heller ikke være kommet noget godt ud af at sige nej tak til Jonna. Så ville hun straks have gjort det modsatte. Det var det, der skete, da hun lærte at danse, og mange år senere da hun pludselig blev grebet af at cykle. Ikke på en bedstemorcykel, men på en racercykel.

– Jeg havde cyklet til Paris i sommeren 2015 for at støtte Julemærkefonden. Min familie tog imod mig, da jeg landede i Paris, og der mente min mor, at det kunne hun da også, så hun meldte sig til cykelturen i 2016, fortæller Thomas.

Læs mere om Thomas Evers

– Det kunne hun også, men hun var nær aldrig kommet af sted. Hun faldt og brækkede anklen en af de første gange, hun fik cykelskoene på. Hun blev indlagt på Køge Sygehus, hvor jeg måtte skynde mig ned og besøge hende. Ikke så meget fordi hun savnede mig, men fordi jeg skulle tage noget ordentlig mad med til hende, tilføjer han med et kærligt sideblik til sin mor.

– Men jeg klarede da turen alligevel. 1.290 kilometer. Det var en dejlig tur, understreger Jonna og lader forstå, at hun da gerne stiller op til at være endnu mere aktiv i sit pensionistliv. Hele livet har hun arbejdet meget, og sådan trives hun nok bedst, men familien har altid haft førsteprioritet.

– Både Thomas og hans lillesøster, Michele, gik til dans, fra de var små. Deres far og jeg kørte dem frem og tilbage og har altid været med på sidelinjen. Michele holdt op med at danse, da hun blev teenager, men Thomas blev ved.

– På hospitalet, hvor jeg var økonoma, vidste de godt, at jeg gerne tog alle mulige skæve vagter, bare jeg kunne holde fri, når der var danseturnering eller -opvisning, for det var vigtigt for både børnene og mig, at jeg altid var der. Jeg syntes, det var så vigtigt, at vi forældre bakkede op om deres interesse, selv om jeg måske ikke vidste så meget om dans. ”Det var godt gået,” sagde jeg altid til mine børn, når de havde danset.

– Ja, og det vidste du jo faktisk slet ikke noget om, indskyder Thomas og fortsætter:

– Faktisk savnede jeg somme tider at blive pacet lidt frem af mine forældre, for så var det måske gået endnu bedre.

Det er Jonna totalt uenig i. Forældre elsker deres børn og synes, de er dygtige, og det må være nok. Hun ville aldrig pace nogen frem, for i hendes øjne er Thomas og Michele bare perfekte, præcis som de er, og det er måske derfor, de har så godt et sammenhold i den familie.

Bonusdatter

Der sker svære ting i alle familier, og så handler det om, hvordan man klarer dem og kommer videre.

Jonna og hendes mand blev skilt, da børnene var teenagere, og det knyttede hende endnu stærkere til børnene. I mange år har hun hjulpet sin datter med hendes børn, for med tre børn kan man altid bruge et par ekstra hænder. Og Jonna har også været der for Thomas, når han har haft brug for det.

Lige nu er Thomas strålende lykkelig, for i en alder af 42 år er han blevet far. Godt nok bonusfar og godt nok ikke hver eneste dag, men Gloria på syv år er nok det klogeste og dejligste barn, der findes. I hvert fald ifølge Thomas.

– Hun er min kæreste, Sæpórs, datter, som bor hos os halvdelen af tiden. Jeg har altid gerne villet have børn, men jeg har også altid syntes, at mine børn skulle have en mor, sådan en rigtig god mor, som jeg selv har, og sådan vil det jo ikke være for mig, fordi jeg er kæreste med en mand. Derfor er det fantastisk heldigt, at min kæreste allerede havde en datter, som jeg kan få lov til at være far for, ligesom jeg også har et meget tæt forhold til min søsters børn, siger Thomas.

Læs også om du er klog på dans

Aktiv mand søges

Jonna synes umiddelbart, at det er nok med nu fire børnebørn i familien. Hun elsker børn, men hun vil også så meget andet.

– Min svigermor døde af dårligt hjerte, da hun kun var 64 år, og for både Thomas og mig har det betydet, at vi dels gerne vil støtte Hjerteforeningens arbejde, dels at vi ved, at vi selv skal sørge for at leve livet, mens vi har det. Også gerne så sundt og aktivt som muligt, siger Jonna.

Den sunde mad sørger hun selv for, det aktive sørger børn og børnebørn for, men Jonna mangler alligevel noget i sit liv.

– Jeg vil gerne finde en ny mand til at udfolde mig sammen med. Jeg vil gerne til Burhan G-koncert, men jeg vil ikke gå alene. Jeg kan selvfølgelig godt gå sammen med en veninde eller med mine børn, men jeg vil gerne have en aktiv mand i mit liv igen. Med streg under aktiv, siger hun.

Jonna interesserer sig for at gå lange ture, at cykle racercykel, at tage på rejser og til koncerter. Alt det kan hun såmænd godt få Thomas til, men han stejler lidt over for hendes seneste interesse.

– Jeg synes, det er spændende med kundaliniyoga og claivoyance, og der er faktisk en mand på mit yogahold, så der må jo være nogle mænd, der interesser sig for det samme som mig, siger Jonna forsvarsberedt.

– Jah, siger Thomas, og man får et klart indtryk af, at yoga og åndelig meditation ikke er det, han umiddelbart vil dele med sin mor. Men pyt med det. De er enige om at gå sammen for Hjerteforeningen, så der kan komme endnu flere hjertestartere i Danmark. Og de gør det også, fordi de elsker at gøre noget sammen.