Opskrifter

Creme Caramel med friske hasselnødder

Onsdag, 8. oktober 2008af Redaktion
(4-6 pers.)150 g sukker2 stænger vanilje100 g lyse hasselnødderCreme:2 æg2 æggeblommer2 spsk. af ovennævnte vaniljesukker2 spsk. sukker3 dl sødmælk2

(4-6 pers.)

150 g sukker
2 stænger vanilje
100 g lyse hasselnødder

Creme:
2 æg
2 æggeblommer
2 spsk. af ovennævnte vaniljesukker
2 spsk. sukker
3 dl sødmælk
2 dl piskefløde

Flæk vaniljestængerne. Blend de tomme stænger med sukkeret. Rør kornene i, blend det evt. med. Smelt så halvdelen af sukkeret (tag 2 spsk. fra til cremen) med 1/2 dl vand. Når det er lysebrunt, tages det af varmen og fyldes i smurte portionsforme. Til cremen piskes æggene og blommerne med vaniljesukker og sukker. Mælk og fløde bringes i kog og hældes over æggene, hvorefter det hele hældes tilbage i gryden. Varmes op til 80°. Hældes i de karamelliserede forme. Bages i vandbad ved 180° i 35 min., til æggemassen er størknet. Afkøles fuldstændig. Smelt resten af vaniljesukkeret med lidt vand, og når det er lysebrunt, vendes hele nødder i. Knuses let i pose og drysses på karameldesserten, når den vendes ud på portionstallerkner.

Opskrift: Helle Brønnum Carlsen