Vårsalat med nobisdressing
![](https://imgix.familiejournal.dk/media/99739c66f0474d30a995bb6635bdd60d.jpg?auto=format,compress&fit=crop&ar=320:180&crop=faces,entropy)
(4 pers.)
Dressing
1 frisk, økologisk æg kogt i 3 min.
½ spsk. dijonsennep
1 spsk. æbleeddike
¾ dl koldpresset rapsolie
Ca. ½ dl vand
Salt, peber og sukker
Salat
2 gulerødder
250 g grønne asparges
2 forårsløg
1 l forskellige salatblade
½ l mælkebøtteblade og skvalderkål
Dressing: Miks ægget med blenderstav sammen med sennep, lidt salt og æbleeddike. Hæld olien i ad et par gange og lad maskinen køre. Spæd med så meget vand, at dressingen bliver tyndtflydende. Smag til med salt, peber og en anelse sukker.
Salat: Skræl gulerødderne og bræk enderne af aspargeserne. Snit grønsagerne og bland med de grønne blade. Hæld noget dressing over og server resten til.
Madopskrift: Anne Skovgaard-Petersen
Flere lækre salater...
Salat med tun og rabarber
Grapefrugtsalat med honning
Louises favoritsalat