Opskrifter
Salat med jordbær og grillede nektariner
Fredag, 17. juni 2022Af Gitte Heidi Rasmussen. Foto: Betina Hastoft.Foto: Betina Hastoft.
De danske, saftspændte jordbær er indbegrebet af sol og sommer og kan serveres på mange måder. Her får du opskriften på en skøn sommersalat.
Opskrift på salat med jordbær og grillede nektariner
- 3 nektariner
- 300 g jordbær
- 100 g små kugler frisk mozzarella
- 2 spsk. balsamicoglace
- 1 håndfuld frisk mynte
- 1 håndfuld frisk basilikum
Fremgangsmåde:
Skyl nektariner, halvér dem, og skær dem i grove både. Skyl og nip jordbær, og skær de største jordbær i lidt mindre stykker. Steg nektarinerne med skærefladen nedad på en (grill)pande ved høj varme. Anret nektariner, jordbær og mozzarella i dybe tallerkener, og dryp med balsamicoglace. Drys med plukkede krydderurter, og servér evt. med lunet brød til.
Opskrifter
Smagen af sommer: 3 opskrifter med jordbær