Livshistorier
Jeg frygtede mødet med min datters rige svigerforældre
Meningen med Elses liv var pigerne Winnie og Lea. Så meget andet var gået galt i årenes løb, men de to døtre var hendes succes her i livet. Det vidste hun med sig selv fra det øjeblik, de blev født. Men for to år siden mistede Else sin ældste datter Winnie. Hun døde af en blanding af spiritus og smertestillende piller.
Spørger sig selv, hvad der gik galt
Siden har Else Holmgrün i Randers spurgt sig selv tusindvis af gange, hvorfor det gik galt for Winnie. Hun ved det stadig ikke. - Jeg har haft masser af skyldfølelse, for der var mange ting, jeg kunne have gjort anderledes. Det vil der altid være, men det betyder ikke, at det er min skyld, at Winnie døde.
Har skrevet bog
Men Else ved, at hvis hun kan gøre noget for at hjælpe andre unge mennesker i Winnies situation, vil hun gøre det. Derfor har hun skrevet en bog om Winnie og stiftet en forening, der skal hjælpe andre unge, men først og fremmest vil hun gøre alt for, at andre forældre finder modet til at turde være der for deres børn - uanset hvad der måtte være galt.
Else mistede sin ene datter
Skyldfølelse
- Jeg får aldrig at vide, hvad der skete den aften, men jeg ved, at hun ikke ønskede at dø. Hun elskede livet, når hun var glad, men hun var en sårbar pige, og derfor har jeg også kæmpet med skyldføelsen i meget lang tid efter hendes død…
Forældre skal turde blande sig
Winnie blev bare 22 år. Hun efterlod sig sang og musik, smukke billeder og en masse minder - og en sårbarhed hos de to mennesker, der elskede hende allerhøjest. - Jeg tænker på, at hvis bare jeg havde ringet den aften, hvis bare jeg havde bedt om hjælp! Derfor vil jeg så gerne, at andre forældre tør blande sig, at de tør spørge, og at deres børn altid vil have tillid til dem, så de unge tør komme til deres forældre, når det går galt.
Stolt af mor
- Winnie sagde til sine venner: "I skulle bare møde min mor". Jeg forsøgte at være den mor, hun havde brug for. Og hvis min lille bog om Winnie kan hjælpe andre forældre og unge, ved jeg, hun ville være stolt af mig.
Af Greta Johannsen
ELSES BOG
Du kan købe Elses bog "Om lidt begynder hun at græde" gennem Else og "Foreningen Fight4". Foreningen vil skabe debat om, hvordan vores unge har det, og hvordan vi kan hjælpe dem videre i livet. Læs mere på Fight4's hjemmeside (link fjernet).
- Jeg håber, jeg en dag kan nå frem til at smile og tænke på alle de gode dage med Winnie. Det skylder jeg både Winnie og Lea - og mig selv
Læs også:
Jeg lever for mine børn