Opskrifter

Sarah Bernhard med rom

Søndag, 20. marts 2011af Redaktion
Små og søde dessertkugler

(20 stk.)

2 dl piskefløde
230 g mørk chokolade
20 makroner
1-2 spsk. rom
Frysetørrede hindbær el. kandiserede violer til pynt


TIP

Rommen kan udelades. Hvis du sætter kagerne i fryseren i 10 min., før de skal overtrækkes med chokolade, går det lidt nemmere.

Chokoladecreme: Bring fløden i kog i en kasserolle. Bræk 80 g chokolade i mindre stykker og læg dem i den kogende fløde. Rør, til chokoladen smelter. Lad cremen simre ved svag varme i ca. 5 min. under omrøring, til den tykner lidt. Tag kasserollen væk fra blusset og lad chokoladecremen køle lidt af. Stil den derefter i køleskabet i ca. 5 timer, til den er helt kold og stivnet.
Stænk makronerne med rom. Top hver af makronerne med en teskefuld chokoladecreme, så cremen danner en lille spids. Smelt 150 g chokolade over vandbad. Dyp kagerne én for én i den smeltede chokolade og fordel den hurtigt med en kniv, så chokoladecremen dækkes.
Pynt med frysetørrede hindbær eller kandiserede violer - eller måske spiseligt guldstøv.

Madopskrift: Marie Melchior


Find flere opskrifter her...
Kolde kokoskys
Chokolademuffins
Choko-surprise med marcipan




Kender du kogebogen? Klik her...
Masser af gode køkkenting i Familie Journal Shop (link fjernet)