Opskrifter

Rabarbertærte med smuldredej

Søndag, 25. april 2010af Redaktion
Hyggelig og velsmagende forårskage

150 g smør
200 g mel
3 spsk. sukker
1 lille æg

Smuldredej
100 g smør
125 g mel
½ dl perlesukker

Fyld
600 g rabarberstilke
½ stang vanilje
175 g sukker
3 spsk. majsstivelse
3 spsk. vand


Bland ingredienserne til dejen i foodprocessor eller smuldr smør og mel. Tilsæt sukker og æg og saml dejen. Lad den hvile i køleskab ½ - 1 time.
Smuldredej: Smuldr smør og mel, til det er grynet og bland sukkeret i uden at samle dejen.
Fyld: Skyl og rens rabarberne og skær dem i tykke skiver. Læg dem i en gryde. Flæk vaniljestangen og skrab marven ud. Læg marv og bælg ned til rabarberne og tilsæt sukkeret. Kog det op og lad det simre 3-4 min. Bland majsstivelse og vand og hæld det i. Kog kompotten op og tag vaniljestangen op. Lad den køle af.
Rul dejen ud på et meldrysset bord og læg den i en tærteform ca. 28 cm. Prik dejen med en gaffel og forbag den ved 200° ca. 5 min. Hæld rabarberkompotten i og fordel smuldredejen. Dæmp varmen til 175° og bag pien færdig på ca. 30 min.
Spis pien lun eller kold med flødeskum eller is.

Bageopskrift: Anne Skovgaard-Petersen


Flere lækre kager...
Æblekage med marcipan og kokos
Banankage
Rabarberkage med marcipan

16 fristende opskrifter med rabarber og jordbær