Tak for livet, morbror

Signe var ingen habil svømmer, så da dragebåden kæntrede, og nogle af hendes kammerater begyndte at kæmpe sig i land, så klamrede hun sig i stedet desperat til båden.
Lige indtil kulde og udmattelse tvang hende til at give slip.
Signe på 17 var offer for Præstø Fjord-ulykken i februar sidste år.
Den ene af redderne som den dag tog ud til ulykkesstedet var Søren Dreisig. Han syntes, han kunne genkende den ene pige i vandet som sin egen niece, men slog tanken hen for at sætte al sin kraft og koncentration ind på at redde den unge piges liv.

Hjertemassage
- Lægen, Christian, og jeg går i gang med at give hjertemassage og sug i halsen. Da jeg begynder at give Signe hjertemassage, ligger hun lidt på siden, så jeg ser hende ansigt i profil, og det slår mig, hvor meget hun ligner min niece. Men jeg er ikke sikker, for folk kan se meget forandrede ud, når de er livløse, fortæller Søren.
Senere fandt han ud af, at det var Signe. Hun blev fragtet til Rigshospitalet, og her kom hun til hægterne igen.
I dag sidder Signe og morbror Søren side om side og storsmiler til hinanden i Signes hjem, hos hendes mor, sygeplejerske Charlotte Dyhrberg Breinbjerg.
Hvad der er gået forud for dette møde er næsten ufatteligt, ligesom Sigens tilbagevenden til livet er det.

Morbror på arbejde
Sammen med fire andre unge fra ulykken følger hun til hverdag et genoptrænings-program på et rehabiliterings-center i Virum. Hun har gjort store fremskridt ikke mindst til glæde for Søren, som på ulykkesdagen ikke turde give hende mange chancer for at overleve.
Heldigvis overlevede Signe, og hendes mor Charlotte er i dag glad for, at det var Søren, der var hos Signe på ulykkesstedet.
Det samme var Signe og kigger smilende på Søren: - Jeg er i hvert fald glad for, at det lige var dig, der var på arbejde den dag...

Læs også
Vi kan takke Henrik for, at vi lever
Lynet slog ned i Nicolai