Anna blev mobbet hele sin skoletid

Mandag, 7. juli 2014

af Johan Isbrand, foto: Torkel Dyrting

Anna Bjerre blev mobbet massivt i skolen. I dag har hun succes med hjemmesiden GirlTalk, hvor ulykkelige unge kan få hjælp og råd. Og i privatlivet har hun fundet ro med kæreste og børn

En glad Anna hygger sig med kæresten Hallur og deres i alt fire børn i haven hos hendes forældre, som hun i dag har hus lige over for

Allerede i en alder af 10 døjede den nu 35-årige Anna Bjerre med spiseforstyrrelser, som kun blev værre med tiden. Og som dybest set havde rod i den heftige mobning, hun var udsat for gennem hele sin folkeskoletid i Herlev.

- Jeg er vokset op med fem ældre søskende og har aldrig gået i børnehave, da jeg blev passet af min farmor, som boede i huset ved siden af. Jeg husker, at jeg glædede mig til at begynde i skolen og få en masse nye venner, husker Anna.

Sådan kom det på ingen måde til at gå. Og én ting var den klassiske mobning, tævene og spytklatterne, de andre børn i skolen udsatte hende for. En anden, som fyldte betydelig mere i hendes hoved, var følelsen af ikke at høre til.

Majbritt har også kæmpet med spiseforstyrrelser. Mød hende her

Populære artikler på familiejournal.dk

Hørt fra børnOpskrift på chokoladekage til fødselsdagSødt ophæng med ugler til barnevogn

Blev kaldt giraf

- Jeg var ikke en del af fællesskabet, havde ingen venner og havde aldrig kammerater med hjemme eller var på besøg hos andre. Jeg var den sidste, der blev valgt, når der skulle vælges hold til rundbold, og den sidste, der fik en sidekammerat, når vi skulle have nye pladser i klasseværelset.

- Jeg opholdt mig derfor så meget, jeg kunne, på toilettet eller på biblioteket, hvor jeg kunne være nogenlunde i fred. Jeg var et år yngre end de andre og mindre udviklet end dem, og oveni var jeg tynd, så jeg blev kaldt "giraf", "stork" og det, der var værre, fortæller Anna, der er meget bevidst om, hvorfor netop hun havnede i de andre børns skudlinje:

I terapi

- Først og fremmest gik jeg i det forkerte tøj. Og så manglede jeg nok nogle sociale færdigheder, i og med at jeg ikke var vant til at lege med børn på min egen alder. Desuden kom jeg fra en kristen familie med mange børn, og min mor var fyldt 40, da hun fik mig, hvilket var ualmindeligt dengang. Endelig havde jeg andre interesser end de andre og bekymrede mig meget om min omverden og de skæve eksistenser på bænken.

Hvad de førnævnte spiseproblemer angår, så hun dem først for alvor i øjnene, da en veninde brød grædende sammen og opfordrede hende til at begynde at tage føde til sig. Hun anbefalede også Anna en terapeut, som hjalp hende med at finde vejen ud.

- Som 23-årig blev jeg gift, og tre år senere blev jeg mor for første gang. Min mand var nogle år ældre end mig, og i kraft af sin livserfaring blev han en tryg base i mit liv. Men vores ægteskab holdt ikke i længden, siger Anna, hvis tre børn, Rebekka Amanda, Jonas og Mika, i dag er 8, 5 og 4 år.

Ti år med pigesnak

Som voksen fik Anna for alvor brug for sit stærke engagement i sine medmennesker. 25 år gammel startede hun sammen med fem andre ildsjæle hjemmesiden GirlTalk, hvor unge piger kan chatte med frivillige og få råd, vejledning og hjælp. Det kan i princippet handle om alt, men ofte er det svære problemer med mobning, ensomhed, misbrug, spiseforstyrrelser og selvmordstanker, de unge henvender sig med. Til september kan GirlTalk fejre 10-årsjubilæum.

Birgitte har prøvet at have hele to teenagebørn med svære problemer. Læs hendes historie her

Anna er en populær foredragsholder på skoler og i ungdomsklubber. I 2010 blev hun endvidere uddannet psykolog og har således i dag et solidt, fagligt fundament i bagagen, når hun skal hjælpe og rådgive.

Ny kærlighed

Som prikken over i'et har hun atter fundet kærligheden i skikkelse af færøsk føde Hallur Thorsteinsson, der lige som hun selv arbejder med unge mennesker. Han er sekretariatschef i ungdomsrådgivingen Headspace Danmark og far til en dreng på 8, der lige som Annas ene søn hedder Jonas.

- Jeg tror ikke på lykke. I hvert fald ikke, hvis lykke betyder fravær af smerte, for livet er smerteligt. Det er også det, jeg gerne vil lære de unge, som kontakter GirlTalk. De har lært, at de burde være lykkelige, og så føler de sig som fiaskoer, hvis ikke de er det. Trivsel tror jeg til gengæld på. Og jeg føler mig privilegeret over at få lov til at så de første frø til, at nogle unge mennesker kan få det bedre med sig selv og dermed med tiden komme til at trives. Ligesom jeg selv gør det i dag, siger Anna Bjerre.