Laila fandt sig ikke i vold

Laila Tronsen har ikke tal på de mange gange, hun har spurgt sig selv, hvordan hun kunne lade det ske? Og hvordan kunne hun lade det fortsætte i så mange år? Hvorfor gik hun ikke bare fra ham?

Nu, hvor det er to år siden, at Laila omsider fandt styrken, rejste sig og gik for evigt, er hun kommet en forklaring lidt nærmere. Eller har i hvert fald samlet så mange brudstykker af en forklaring, at hun kan finde fred med sig selv og ikke mere martres af endeløse rækker af spørgsmål.

I dag har Laila lavet en Facebook-gruppe, hvor voldsudsatte kvinder kan støtte hinanden.

Overlevede mandens vold

Det er stadig svært for hende at få andre til at forstå det, men Laila har besluttet sig for at gøre et forsøg. Uden dække af anonymitet vil hun fortælle, hvad der skete i hendes ægteskab, og hun vil forsøge at forklare, hvordan det kunne stå på så længe.

– Jeg har så meget på hjerte, og der er så mange, der ikke tør stå frem. Jeg ved heller ikke, om jeg tør, men jeg siger til mig selv, at jeg skal, fordi jeg kan.

– For jeg hører til dem, der overlevede, siger Laila.

Trods de stærke ord er hendes stemme rolig, og hun tøver ikke, for det hele er tænkt igennem så mange gange. Nu skal det være.

Læs også: Myrdet af sin eks-kæreste

De bliver ved

I de 21 år Laila levede sammen med sin mand, fik hun bank. I starten ikke så voldsomt og ikke så hyppigt, men til sidst flere gange om ugen, meget voldsomt og garneret med trusler på livet.

– Når jeg spørger mig selv, hvorfor jeg ikke gik, og hvor jeg var henne i alt det, er et af svarene, at jeg slet ikke var der. Jeg forsvandt bare. Man forsvinder, man bliver den lille kugle, som ens mand eller kæreste gerne vil have, at man er. Man føjer sig, man indretter sig.

– Hvis jeg nu gør sådan og sådan, bliver han ikke jaloux, og så får jeg ikke bank. Man prøver hele tiden at være forud, men det er bare aldrig nok. Når de en gang har slået, bliver de ved. Man ved bare aldrig hvornår …

Salamimetoden

Hun var 19, kvikkere end gennemsnittet, en stille og forsagt pige fra bøhlandet og gennem mange år klassens mobbeoffer. Han var 22, mørkhåret, charmerende.

– Vi forelsker os i den mand, vi tror, der vil os det bedste. Min viste sig så at kunne forvandle sig fra charmør til psykopat på få minutter.

– Jeg har store sorte huller i min hukommelse, men jeg kan godt huske første gang, hvor han gik over mine grænser. Vi var unge og på diskotek, og pludselig hev han mig udenfor og smed mig op ad en butiksrude. Han var jaloux og mente, at jeg havde kigget efter en anden. Det var ikke voldsomt i forhold til det, jeg senere kom til at opleve. Men langsomt blev følelsen af, at jeg vist måtte passe på, indarbejdet i mig. Det er en flydende grænse, og den flytter sig langsomt. Det er salamimetoden, siger Laila.

Læs også: Heidi har levet med vold hele livet

Forfra igen

Den nat, der omsider fik Laila til at bryde ud, gik han helt over gevind. I månederne forud var volden eskaleret, og Laila turde efterhånden knap lægge sig til at sove.

– Den nat holdt han mig indespærret. Han forsøgte at voldtage mig, tævede mig med et bælte, sparkede mig, så et ribben blev bøjet og et andet brækkede, rev store totter hår ud, bankede mit hoved ind i murstensvæggen og forsøgte at kvæle mig med en nylonstrømpe.

Den nat bestemte Laila sig for at flygte, så snart hun kunne få sine døtre på 17 og 19 med med. Næste dag havde han hængt et reb op i en bjælke i garagen. ”Du skal derop og hænge, din luder,” lød det. Han tog fat i Laila, hun rev sig løs, han fik fat igen og smed hende hen ad cementgulvet.

– Armen gjorde ondt, men jeg ænsede det ikke. Jeg vendte mig imod ham og sagde: ”Fra nu af må du klare dit liv selv”. Jeg hentede pigerne, og så kørte vi, fortæller Laila.

Hun var bange, pigerne var bange, og de kørte omkring på må og få.

– Jeg vidste, at jeg ikke ville overleve at blive i ægteskabet, og mine børn skulle ikke se en død mor, siger Laila.

De endte på et krisecenter, hvor de over de kommende dage fik god hjælp.

En ny mand

Laila skulle starte forfra på alt og lære sig selv at kende påny. Det lange hår blev klippet af, efternavnet ændret, byen udskiftet. Hun engagerede sig i den lokale revy og i fagforeningen.

I det første år kunne hun slet ikke forestille sig, at en mand nogensinde skulle komme hende nær igen, men pludselig turde hun alligevel godt, og i dag har hun en dejlig kæreste, som fra dag ét har kendt hendes historie. Han er eksmandens diametrale modsætning, og med ham tør hun tro på en fremtid. Og så har hun fået sig et motto:

– For at overleve mine egne bebrejdelser havde jeg brug for et motto for mig selv, og det blev: ”Jeg var kvinden, der blev slået, men ikke kvinden, der blev i det”. Det hjælper mig at tænke på, siger Laila.

Har du også været udsat for vold? Måske er Lailas efterværnsgruppe på Facebook noget for dig?