Lille My rask efter fire års kamp mod cancer

I januar 2011 blev 4-årige My en dag sløj. Noget var galt, og vagtlægen mente, at det måske var skarlagensfeber. My fik penicillin, men kunne ikke rigtig blive rask. Det fortsatte, og My var meget træt. Lægen sendte hende på sygehus i Kolding, hvor der blev taget blodprøver. Og mistanken blev bekræftet: – My havde leukæmi og skulle omgående i behandling på Odense Universitetshospital, fortæller hendes far, Tony. Hverken han eller Mys mor, Heidi, glemmer nogensinde den dag, de fik beskeden.

Læs også om Signe, som vandt kampen mod brystkræft

– Vi var i chok. Vi fik at vide, at det kunne behandles, men samtidig fik vi papirer, hvor der stod, at 75 procent overlever. Så tænkte vi jo straks på, om vort barn var blandt de 25 procent, der ikke klarer det, siger Heidi.

Det er svært at forstå, at det er den samme My, der sammen med sin lillesøster, Carla, hygger sig med et par kattekillinger. Begge piger udstråler godt humør og sundhed, og hele familien virker harmonisk. Men dens historie er en barsk historie om kampen mod sygdom og mod alt det, der fulgte med. Det er også historien om, hvor meget Foreningen Cancerramte Børn har betydet og stadig betyder.

Hverdagen væltede

– Derfor vil vi gerne fortælle historien, for den forening gør så meget for så mange. Det er ildsjæle, der gør et stort stykke frivilligt arbejde, siger Heidi.

Da My fik konstateret leukæmi, væltede hverdagen for familien. Heidi var pædagog og souschef i en vuggestue, og Tony var i gang med at studere til pædagogisk assistent. De er begge 44 år, og ud over My har de sammen Carla, der er 7 år.
– Det kom til at involvere hele familien, og alle besøgte My på sygehuset. Jeg var indlagt med hende i de første seks uger, mens Tony kørte frem og tilbage mellem Vamdrup og Odense. Herefter tog Tony helt over, fortæller Heidi.

For at sikre familiens økonomi fandt de en løsning, hvor Heidi passede sit arbejde, mens Tony midlertidigt afbrød sine studier og helt helligede sig My og hendes behandling.

– Efter cirka fem uger med kemobehandling var kræften slået ned. Det var fantastisk, så godt My klarede kemoen, og hvor godt den virkede, siger Tony.

– My blev ved med at få kemo i halvandet år, dels direkte i årerne, dels som piller. Det slog kræften ned, men det ødelagde også hendes immunforsvar. Vi skulle leve med isolering, hvor vi konstant skulle passe på bakterier. Det første halve år var My næsten hele tiden indlagt på grund af infektioner og sygdom, fortæller Tony.

Sådan støtter du kampagnen Knæk Cancer

Har styrket familien

Familien måtte nærmest isolere sig, deltog ikke i familiefester og måtte i det hele taget skrue helt ned for det udadvendte og sociale liv.

2012 blev et rimelig godt år for My. Kemoen havde slået kræften ned, og immunforsvaret begyndte at komme tilbage. Men hun var stadig i behandling, og da det blev vinter, blev det slemt med sygdom og faldende blodprocent. I september 2013 fik My sin sidste kemobehandling.
– Nu har hun været behandlingsfri i to år og skal stadig til kontrol hver ottende uge, siger Heidi.

Når forældrene nu tænker tilbage på årene, hvor det hele var mest barsk, er det Foreningen Cancerramte Børn, der er med til at sikre de lyse minder.
Familien deltager fortsat i arrangementer, selv om My nu er behandlingsfri. De kan bidrage med deres historie og dermed hjælpe andre, som de selv blev hjulpet.