Livshistorier
Min svigerfamilie reddede mit ægteskab
– Selvom det var en drøm, som braste, var det som om, at jeg ingenting følte. Jeg havde det så dårligt. Kunne kun tænke på at komme hjem og krybe sammen i hjørnet af sofaen, siger Kathrine, når hun tænker tilbage på julen 2014, hvor hun måtte stoppe sit ophold på efterskolen og tage hjem.
Måneden efter Kathrine var fyldt 12 år, fik både hun og tvillingesøsteren Sascha deres 12-årsstik og HPV-vaccinen Gardasil. Vaccinen gives tre gange over et halvt år, og den skal beskytte mod fire forskellige HPV-typer, der kan skabe celleforandring og i sidste ende kræft.
10 dage efter den første vaccine blev Kathrine syg. Rigtig syg. – Hun lignede virkelig en med en forgiftning i kroppen. Som om hun havde slemme tømmermænd. Hun var nødt til at blive hjemme fra skole i en uge, fortæller Helle.
Læs også: Der er en vej ud af mareridtet
Kathrine Thorius er i dag 17 år, og hun er stadig syg. Men hun har fået det meget bedre. Hun bor i Brøndby med sin mor Helle, far Carsten og tvillingesøster Sascha. Nu har Kathrine fået det så godt, at hun er gået i gang med grundforløbet på Social- og sundhedsskolen i Brøndby. – Det er så fantastisk at se, at Kathrine er vendt tilbage til livet. Nu vil hun gerne. Den behandling virker bare, siger Helle. Behandlingen, hun taler om, er en alternativ behandling, som familien selv fandt frem til. Det besluttede de sig for efter at være blevet sendt rundt i sundhedssystemet fra undersøgelse til undersøgelse. For i begyndelsen kunne ingen finde grunden til, at Kathrine pludselig syg hele tiden.
Lægerne begyndte at begrunde symptomerne med, at Kathrine ikke trivedes i skolen og i hjemmet. Hjernescanning, rygmarvsprøve og utallige blodprøver viste nemlig alle fine resultater. Der var intet fysisk galt med Kathrine. Altså måtte det være noget psykisk. – På psykiatrisk afdeling begyndte de at begrunde hendes tilstand med, at vi var en dysfunktionel familie, og at Kathrine måske havde ADD. Det er, efter at Kathrine har fået det bedre, blevet afvist. - Jeg ved godt, at vi kan have konflikter. Men kan alle familier ikke det?, spørger Helle.
Læs også: Jeg følte, det var mig, der var forkert
– Vi er lykkelige for, at vi har fundet en behandling, som virker for Kathrine. Hun er vendt tilbage til sin krop og til livet. Men det er kun sket, fordi vi har valgt at bruge ressourcerne til det. Jeg tænker på de familier, som ikke kan finde den rette behandling eller som ikke har ressourcerne til det. Jeg synes, vaccinen skal stoppes, til vi er blevet klogere på området. Der er alt for mange eksempler på piger, som er blevet syge, fortæller Helle.
Kathrine glæder sig til at læse videre til pædagog, når hun har afsluttet grundforløbet. Og Sascha nyder, at hun nu kan have mere glæde af sin søster. – Nu kan jeg høre min datter grine fra værelset om aftenen, når hun facetimer med sine veninder. Det er så dejligt. Kathrine skal nok komme igennem det her, siger Helle.
Læs også: Jane tabte 45 kilo: Jeg var sukkernarkoman