Rigtig mange af vores kæledyr får kalendergaver, adventsgaver eller en pakke under juletræet.
Vi, der elsker julen, synes også, at vores kæledyr skal mærke den specielle begivenhed, også selv om de jo ikke ved, hvad jul handler om.
Godbidder, bidelegetøj camoufleret i julemandskostume, måske endda både flæskesteg og brun sovs. Idéerne er mange, men det er en god ide at tænke sig om, når man vælger gaver til sit kæledyr.
I Danmark er rigtig mange kæledyr overvægtige, og det er en tilstand, de ikke selv har bedt om.
Dyrene bliver – især i juletiden - forkælet med for meget mad og for mange godbidder, og spørgsmålet er, om ikke det er dyreejernes eget behov mere end det er kæledyrets.
Hvad mener du, kære læser?
Skal dit kæledyr også have en julegave?
Er du en af de dyreejere, der forkæler dit kæledyr for meget ved juletid, og hvad synes du, er rimeligt i den forbindelse?
På Familie Journals facebook-side kan du give din mening til kende