Bondegårdsferie med edderkopper
Da jeg gik i skole i 1950’erne, var der en ordning med, at vi københavnerbørn kunne blive sendt ud på landet i skoleferien. Det var ofte vildfremmede mennesker, som tog et feriebarn, så blev vi sendt af sted med skilt om halsen med navn, adresse og bestemmelsessted. Jeg var så heldig, at jeg havde familie i Nordjylland, som gerne ville have mig på bondegårdsferie. Vi skulle med toget fra Hovedbanegården meget tidligt, så min mor fulgte mig derind ved 5-tiden om morgenen. Jeg var først fremme ved 17.30-tiden, så det var en lang rejse.
Anderledes bondegårdsferie: Sjov luksus i grisestalden Som barn var jeg hysterisk bange for edderkopper, og derude på landet var der mange af dem – store, sorte og ækle. Når jeg skulle på det gammeldags lokum ude i udhuset, bevæbnede jeg mig med en tyk træpind, som jeg så maste dem med, inden jeg turde sætte mig. Den familie, jeg skulle være hos, var et barnløst ægtepar. Jeg blev rigtig forkælet, og da jeg havde to søskende derhjemme, nød jeg i den grad at være enebarn dér. Men året efter fik de en lille dreng. Han voksede op og blev en værre drillepind. Da han var 4-5 år, kom han en dag med en lille pakke til mig, pakket fint ind med sløjfe på. Jeg åbnede den spændt. Indeni var der en tændstikæske og i den en stor, ækel edderkop. Jeg løb skrigende væk! Men det blev ikke min sidste bondegårdsferie.
AMA, Glostrup Læs også om Jens og Annie, der mødte kærligheden på busferien Har du en sjov og hyggelig historie? Så skriv til
lysesider@familiejournal.dk. Du får 100 kroner for et offentligt brev.
