Lone blev fejlagtigt anbragt på åndssvageanstalt som barn

I en alder af 27 år havde Lone aldrig prøvet at spise med kniv og gaffel og måtte have eneundervisning af en sød kvinde på pensionatet, hvor hun for første gang prøvede at bo næsten alene. Hun vidste heller ikke, hvordan man lavede kaffe, betalte regninger eller vaskede op, ja ikke engang noget så basalt som at gå på toilettet kunne hun finde ud af. Hvis tissetrangen blev for stor, gik hun pænt ned i pensionatets reception og spurgte om lov til at lette sin nødtørft. Læs også: Karen sidder i kørestol på grund af sclerose, men hendes mand har givet hende et særligt løfte – Men nu er der ingen, der skal bestemme over mig mere, siger Lone. Hun trækker vokalerne godt ud, når hun taler. Hendes l’er er forklædt som n’er, og v’et bliver til et f. Men hun ved godt, hun skal tale tydeligt og er vant til at gentage sig selv. Hun gør det i hvert fald uden en underlæggende irritation. I hendes ene øre sidder et høreapparat, for Lone er født hørehæmmet. Desværre gik der bare noget tid, før man blev klar over det.

Åndssvageanstalten

Lykkelige Lone

Læs også: En læser fortæller: Jeg savner mit barnebarn

I denne uges Familie Journal nr. 53, 2015, kan du læse om:

• Lones opvækst på åndssvageanstalt
• Lones kamp for at blive anerkendt som normal
• Lones møde med familien efter 52 år