Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Sidste år på store bededag var dansktoplegenden Ulla Pia med det borgerlige efternavn Nielsen ude at gå sig en tur på Islands Brygge i København, hvor hun har boet det meste af sit liv, da hun pludselig faldt om. Sandsynligvis på grund af dehydrering.
– Jeg husker ikke noget om hændelsen, men jeg blev indlagt på Amager Hospital og undersøgt på alle leder og kanter, og de har slået fast, at det i hvert fald ikke var en hjerneblødning eller noget andet farligt, der var på spil, siger 70-årige Ulla, som er frisk som en havørn og på ingen måde tynget af hverken alder eller sygdom. Episoden fik ikke desto mindre Karina i gang med at lede efter en beskyttet bolig til sin mor tæt på hende selv, kæresten Sven og deres to børn Melina og Silas på 14 og 7. Sådan en er hun netop flyttet ind i, og alle parter er glade for arrangementet. Mormor er børnebørnenes et og alt og omvendt.
– Det er godt nok lidt af en omvæltning at komme hertil fra Bryggen. Der er mange forfærdelig fine folk herude. I hvert fald i deres egen opfattelse, konstaterer Ulla med en replik, der er typisk for hendes rapmundede og ligefremme facon.
– Jeg er en gammel krukke, og jeg indrømmer gerne, at jeg har det dårligt med min alder. Det er tallet, der generer mig. 70 lyder simpelthen gammelt, siger hun.
Ulla Pias karriere startede tidligt: Allerede som teenager i 1961 havde hun minimale roller i filmene ”Far til fire for fuld musik” og ”Ullabella”, og samme år begyndte hun at optræde som jazzsangerinde med en række af landets mest kendte orkesterledere, indtil hun i 1966 fik sit store, folkelige gennembrud, da hun vandt det danske Melodi Grand Prix med ”Stop, mens legen er go’”. Det skete midt i det, som hun i dag humoristisk betegner som sit ”forrige liv”. Nemlig hendes ægteskab med guitaristen Ole Berndorff. De blev gift ved et spektakulært bryllup i 1963.
– Jeg gik jo og legede filmstjerne dengang. Og jeg havde netop indspillet filmen ”Peters landlov”, hvor jeg havde en af hovedrollerne. Jeg havde altid drømt om et stort og flot bryllup, og min indstilling var, at giftes skulle man kun én gang i sit liv, og så kunne det lige så godt være med stil. Så alle de penge, jeg havde tjent på min rolle, brugte jeg til brylluppet.
Melodi Grand Prix-sejren betød, at dansktopmusikken én gang for alle blev Ullas musikalske boldgade. I årene, der fulgte, leverede hun hit på hit, hvoraf især ”Flower power tøj” den dag i dag står som et monument over en glad og ubekymret tid. Men også ”Sommeren det hændte”, ”Bade med og uden”, ”Jorden drejer stadig rundt” og ”Der er lang, lang vej til Barbados” er klassikere.
Se Klaus fra Klaus & Servants give den gas med Familie Journals journalist.
Ulla blev skilt fra ægtemanden i 1968 og er aldrig blevet gift igen. Hun afskrev dog ikke af den grund nærkontakten med det modsatte køn. Sportsjournalisten Vagn Nielsen var en af de mænd, hun havde affærer med. Forholdet fik et særdeles håndgribeligt resultat i skikkelse af Karina. Og hermed er vi fremme ved historien om et andet af Ulla Pias største hit – en oversættelse af Dawns landeplage ”Candida”, der i vennen Keld Heicks danske oversættelse blev en hyldestsang til datten og fik titlen ”Karina”.
– Indtil den dag var det ikke så almindeligt i Danmark at døbe sin datter Karina. Men det skal jeg love for, at sangen fik lavet om på, husker Ulla.
Karina er den dag i dag stolt over at have fået sin helt egen sang:
– Det er en sød tekst, der fortsat kan give mig tårer i øjnene. På det punkt er der jo ingen forskel på 1970’erne og i dag: De følelser, man som forælder har over for sit barn, er fuldstændig de samme, fastslår hun.
Se vores journalist interviewe og synge med festlige Sussi & Leo.
– Da jeg var på Melinas alder, kom jeg engang til at spørge mor, hvor mange hun egentlig havde været i seng med. Men da hun frejdigt gik i gang med at fortælle om alle sine eventyr, endte jeg med at bremse hende. Der var trods alt grænser for, hvad jeg havde lyst til at høre om, griner Karina.
Ulla var med sine egne ord en ”strid tante”, der aldrig pakkede tingene ind. Men sangkarrieren afbrød hun ret tidligt:
– Den ene af mine lunger klappede sammen i 1979. Jeg kunne stadig godt synge efterfølgende, men i mine egne ører lød det simpelthen ad h til. Jeg kunne ikke holde det ud, så jeg stoppede syngeriet og blev hjemmegående. På visse måder var det held i uheld. Karina var på det tidspunkt blevet 9 år, og jeg havde været alt for lidt sammen med hende, mens hun var lille, fordi jeg optrådte så meget. Sommetider var hun selvfølgelig med ude, men da hun begyndte i skolen, var det slut med det, og min mor måtte passe hende, når jeg havde et job. I det hele taget må jeg sige, at det aldrig var gået uden ”mormor”, erkender Ulla.
– Jeg har levet af offentlig forsørgelse, siden jeg kvittede scenen. Jeg forsøgte mig aldrig i andre erhverv. Og så kan man kalde mig en doven skid, hvis man har lyst, men det er familien, der har fyldt min tilværelse lige til den dag i dag. På den måde passer det mig perfekt, at jeg nu bor så tæt på Karina og børnene, at jeg faktisk kan spadsere derhen.