Tiramisu med chokolade
(6 pers.)
Det skal du bruge til tiramisu med chokolade
2 æggeblommer
2 æggehvider
75 g sukker
250 g mascarpone
18 fingerbiskuitter (Savoiardi)
3 dl stærk kaffe
3 spsk. Marsala (kan undlades)
6 portionsglas
2 spsk. kakao
50 g mørk chokolade
Sådan laver du tiramisu med chokolade
Pisk æggeblommer og sukker til hvidt og luftigt skum.
Tilsæt mascarpone og lad elpiskeren fordele osten i æggemassen ved meget lav hastighed, til osten er rørt helt ud.
Pisk æggehviderne stive og vend dem forsigtigt sammen med ostecremen.
Bland den varme kaffe med Marsala i en skål. Knæk fingerbiskuitterne og dyp dem én ad gangen i kaffen og tag dem op, inden de er helt gennemvædet.
Læg et lag kager i bunden af portionsglassene. Skub dem gerne lidt sammen, så der er plads til mere kage.
Fordel halvdelen af mascarponecremen oven på kagerne.
Læg et lag kaffedyppede kager ovenpå og fordel den sidste creme på toppen.
Lad kagerne sætte sig i køleskabet i 2-3 timer.
Drys kakao og hakket chokolade på toppen lige inden servering.