Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
Hvis man så hende tilfældigt på gaden i middelalderbyen Lucca, ville man aldrig få den tanke, at hun var dansker. Lise Horslund Christensen, 43, glider perfekt ind i bybilledet. Ja, hun ligner simpelthen en italiener.
Interessen for Italien og ikke mindst Toscana-regionen begyndte i gymnasiet, da Lise læste den romantiske klassiker ”Værelse med udsigt”.
Bestil din rejse til Toscana her.
– Interessen hang ved. Jeg begyndte at læse oldgræsk og italiensk på Aarhus Universitet, og på min lærers anbefaling tog jeg i sommerferien 1999 på sprogskole i Lucca.
– Sideløbende med min uddannelse cyklede jeg på eliteplan. Og det var i Århus Cykle Klub, at jeg mødte Preben. Han og jeg faldt i snak, når vi kørte i biler til og fra diverse løb, og lærte efterhånden hinanden rigtig godt at kende. Allerede dengang arbejdede han som it-mand, lige som han gør den dag i dag, siger hun om sin nu 50-årige livsledsager.
– Efter at have afsluttet min uddannelse i 2004 søgte jeg pædagogikum, men fik afslag, da jeg ingen undervisningserfaring havde. Jeg besluttede derfor at tage tilbage til Lucca og få gjort noget ved mine sprogfærdigheder. Samtidig cyklede jeg for det danske landshold, så jeg tog cyklen med mig og gik i gang med at undersøge mulighederne for at cykle på et hold, mens jeg var i Lucca. Jeg forhørte mig hos Bianchi, som snart vendte tilbage med den besked, at hvis jeg ville blive i Italien, kunne jeg få en plads på holdet. De havde nemlig googlet mig, og det første, der dukkede op, var et billede fra et løb i Nordjylland, hvor jeg stod på sejrsskamlen med en buket blomster i hånden.
Tre sæsoner skulle det blive til for Lise på det professionelle, italienske kvindehold.
– Når folk hører, at jeg har været professionel cykelrytter, spørger de altid, om jeg kunne leve af det. Jeg svarer, at jeg kunne overleve. Men det var sjovt. Og alene det at opholde mig i Italien var jo en drøm for en som mig. Havde jeg været lidt yngre, havde jeg taget nogle år mere på holdet. Men jeg var også nået dertil i mit liv, hvor jeg gerne ville have børn, og de to ting var svære at forene.
Lær at lave en klassisk pizza.
– Efter de første to sæsoner snakkede jeg det igennem med Preben, som på det tidspunkt arbejdede for IBM i Danmark. Og resultatet blev, at han valgte at tage orlov i et år og flytte ned til Lucca, hvor vi lejede et hus sammen. Da jeg havde kørt endnu en sæson, var vi blevet rigtig glade for at være her.
– I 2006 sagde vi ja til hinanden på rådhuset i Lucca. Familie og venner fra Danmark var med til brylluppet, og i 2008 kom vores søn Tristan til verden. To år senere fik han en lillesøster, som vi døbte Helena. Børnene er 7 og 5 år i dag, fortæller Lise.
Kulturforskelle oplever man naturligvis altid, når man etablerer sig i et nyt land:
– Italienerne går meget op i mad og drikke, og intet er tilfældigt, når de sammensætter deres måltider. Men jeg blev alligevel overrasket, da jeg blev gravid for første gang, og lægen gav mig en kostplan, hvori der stod, at jeg højst måtte drikke en kvart liter vin om dagen. Den slags ser de ret afslappet på her. Men jeg var nu aldrig i nærheden af den anbefalede, daglige ration!
Få opskriften på en lækker, grøn pastaret her.
– Moderskabet har en særlig status blandt italienere. Her er mor vitterlig den bedste i verden. Og jeg elsker, når mine børn kalder mig ”mamma”. De taler både dansk og italiensk. Ud over, at vi taler dansk i hjemmet og læser danske bøger, får de også tilsendt danske skoleopgaver fra foreningen Danes Worldwide.
– Siden 2007 har jeg arbejdet som cykelguide i Lucca og omegn. Siden er jeg også blevet autoriseret turistguide i Lucca-provinsen, og jeg arbejder i dag som både turistguide og rejseleder for Kulturrejser Europa. Preben arbejder en stor del af tiden i Danmark i sit nuværende job som it-konsulent. Men jeg kan sagtens få tiden til at gå, når jeg er alene. Jeg nyder at sætte mig op på raceren og bare tage en tur ud i det smukke landskab, siger Lise Horslund Christensen.
Læs her om dansktop- og Melodi Grand Prix-kongen Søren Bundgaards liv i Toscana.