Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
– At se igennem fingre med mobning er som at se gennem fingre med vold. For mobning er vold. Det er psykisk vold, siger Kim Steffensen.
Den mobning, han fortæller om er for længst fortid. Alligevel er det barskt at genopfriske det alt sammen, og det påvirker ham.
– Jeg har valgt at stå frem, fordi jeg tror, min historie kan hjælpe andre, og fordi jeg har sagt ja til at blive ringeven i foreningen Voksenmobning Nej Tak, siger han.
Kim Steffensen bor i Skelhøje midt i Jylland. Han er uddannet til at hjælpe andre, og han arbejdede på en arbejdsplads, hvor man skulle hjælpe andre. Han vil aldrig kunne forstå, at mobning kunne finde vej ind på en sådan arbejdsplads. Men det skete.
Læs også om Solvej, som blev mobbet, fordi hun var ordblind, og som nu har taget en flot uddannelse
Kim, 56 år, er socialpædagog og arbejder i dag med ældre alkoholikere på et plejecenter. Han er glad for sit arbejde, sine kolleger og sine chefer. Men engang var alt anderledes. Da arbejdede han på et dagtilbud for handicappede, og den første tid på arbejdspladsen gik sådan set udmærket.
– På et tidspunkt var jeg væk i en periode på grund af sygdom. Da jeg kom tilbage, var jeg til samtale med min chef, der mente, at jeg fremover skulle være på indeholdet. Jeg ville dog gerne tilbage til skovholdet og arbejde udendørs med brugerne som hidtil, og det meddelte jeg, fortæller Kim.
Det var tilbage sidst i 90’erne, men Kim husker tydeligt, hvad der skete. Hans chef hidsede sig særdeles meget op og råbte og skreg. Det var meget voldsomt, og Kim endte med at acceptere det. Da han kom hjem, sagde han til sin kone, at det var det værste, han havde oplevet.
– Men det skulle komme til at gå fra slemt til værre. Det blev et helvede, siger Kim.
Efter dette sammenstød var chefen konstant efter ham. I dag kan Kim godt undre sig over, at han ikke gav mere modstand, men det var, som om han ikke fattede, at det var virkelighed. Hvordan kunne han som voksen mand pludselig blive behandlet som en lille dreng?
Efterhånden var der også kolleger, som deltog i mobningen.
Selv om han klædte sig ret så normalt, blev hans påklædning latterliggjort. Alt kunne bruges, og Kim følte, at han konstant blev pillet ned. Selv i dag siger han, at der var episoder og ydmygelser, han ikke kan snakke om. Det er stadig for svært så mange år efter.
Prisen var høj. Familien betalte også en pris, for det var en sårbar og ødelagt mand og far, der kom hjem fra arbejde. Han var ikke glad, og han havde ikke overskud til at være den familiefar, han gerne ville have været. Det psykiske arbejdsmiljø ødelagde ham.
Kim fik på et tidspunkt et voldsomt rygproblem. - Anledningen var en bestemt handling, men de spændinger, jeg havde på grund af jobbet, fastholdt og forværrede problemet. Lægen sendte mig på genoptræning i tre uger, og her var der en psykolog, der mente, at jeg havde mere ondt i sjælen end i ryggen. Der kom ord på, og da jeg kom tilbage, gjorde jeg modstand på en måde, jeg skulle have gjort tidligere, fortæller Kim.
Læs også om Anna, som har oplevet mobning og nu har startet hjemmesiden Girltalk
I 2002 kom der et lederskifte på arbejdspladsen, og Kim kender den dag i dag ikke årsagen. Han ved bare, at der kom psykolog på bagefter, og her fik Kim virkelig læsset af.
– Psykologen sagde, at han aldrig før havde oplevet et menneske være så vred, fortæller Kim. Han blev på arbejdspladsen noget tid, men stoppede så.
– Det var i 2004, og året efter blev jeg skilt. Jeg er ikke et øjeblik i tvivl om, at det var de fem år i helvede, der ødelagde mit familieliv, siger Kim.
an er glad for sit liv i dag, og mobningen er fortid. Han vil bruge sine kræfter i fritiden på at hjælpe andre og på at gøre opmærksom på problemet, for som han siger:
– Det er mere udbredt, end mange tror.