Kære Puk
Skal fotos af hans kone stå fremme?
Det, de faldt for, var lejligheden. Tem var 25 år, arbejdede som pædagogmedhjælper og var ret nyforelsket i den tre år ældre Gry. Hun var færdiguddannet pædagog, og sammen boede de i københavnske Nørrebros nordvestkvarter. Tem kendte de folk, som var tilsynsførende på herberget Kollegiet i Valby, tæt på hans daværende arbejdsplads, så han blev opfordret til at søge en ledig stilling. Og størrelsen på den lejlighed, parret kunne få i Valby for penge, hvis Tem fik tjansen, overskyggede altså alt andet. Det er i dag 10 år siden. Læs også om familien Solkjærs herberg, hvor gæsterne bliver sunget i søvn af det sangglade ægtepar – Både Tem og jeg er vokset op i familier, hvor man altid har budt alle slags mennesker velkomne, uanset hvem de var, hvad de kom fra, og hvilke problemer de tumlede med. Så det skræmte mig overhovedet ikke at skulle flytte ind på et herberg. Faktisk tænkte jeg, at det var lidt hip som hap, om vi boede på Nørrebro eller her, siger 40-årige Gry Sabro Jensen.