Min søn vil gerne tale med en psykolog

Jeg har en dreng på 16 år. Han fungerer egentlig godt, men han har gået og været ked af det de seneste år. Han savner en god ven at være fortrolig med.

Han er vellidt af klassekammeraterne, men det dybe venskab har han stadig til gode. Han føler sig ensom. Samtidig er han en stor diplomat og kommer indimellem i klemme, fordi han glemmer sig selv, hvis der er konflikter.

Vi har talt om, at han skulle skifte skole, men desværre fik han ikke plads. Forleden aften var han rigtig ked af det og spurgte, om han måtte tale med en psykolog.

Nu kan jeg ikke finde ud af, om det er at skyde gråspurve med kanoner at sende ham til psykolog. Han virker ulykkelig, og jeg føler mig som en dårlig mor, når han nævner psykolog som en mulighed.

Hvad synes du, Puk? Hvad gør jeg bedst for at hjælpe min dreng?

Der bliver gjort grin med vores generation, fordi vi render til psykolog med det ene og det andet. Der bliver også gjort grin med os, fordi vi pylrer om vores børn.

I gamle dage var det anderledes, siger man. Da skulle man arbejde tingene væk, og ungerne passede sig selv langt mere. Var det bedre? Det er jeg ikke sikker på.

Vi har fået langt større fokus på vores følelser som mennesker, og det tror jeg, er med til at afhjælpe mange ulykkelige situationer. Skal du sende en mut, følsom teenager til psykolog?

Der er ingen tvivl om, at en del af hans problemer kommer fra puberteten. Han er i gang med at finde sig selv. Det gør ondt, og man bliver ked af det i den alder.

Teenageårene er benhårde, men jeg kan ikke se noget forkert i at give ham en oplevelse af at tale med en psykolog. Han skal dog forstå, at han ikke er syg, men helt normal. Han ville givetvis komme gennem sin krise uden at tale med en psykolog, men får han en god oplevelse nu, så har han et redskab, som han er fortrolig med, hvis han senere kommer ud i en livskrise.

Især mange mænd, der som voksne havner i svære kriser, føler det totalt nedværdigende at skulle tale med en psykolog, selv om det ville give god mening. Så måske kan du nu give din søn den erfaring, at det ikke er så slemt endda at bede om hjælp hos en professionel, hvis man skulle få behov.

Held og lykke med ham. Elsk din teenager. De er mere skrøbelige end spædbørn.