Nu har Birgit glæde i hjertet igen

– Jeg havde det bestemt ikke godt, siger Birgit om det forår, hvor planen var at træne sig op til at kunne gennemføre 850 kilometer på cykel på den spanske pilgrimsrute, Caminoen. Det skulle være en fælles udfordring og en drøm, som hun sammen med sin mand skulle udleve.

Men i foråret 2006 svigtede kroppen hende. Den mindste lille bakke fik lungerne til at hive efter vejret. Og så havde hun pludselig meget ondt i sin venstre arm og sorte rander under øjnene.

Sammen med sin mand, Jørgen Gren, bor Birgit i Allerslev Huse i Lejre. De er begge 78 år, men arbejdslivet har de ikke sluppet. De er nemlig frivilligarbejdere på Sagnlandet, hvor de hjælper med at passe haven, sy tøj og bygge huse.

Birgit reagerede på kroppens signaler og tog til lægen, som indstillede hende til en cykeltest på Roskilde Sygehus, hvor hjerteovervågning skulle vise, om der var hjerterytmeforstyrrelser. Det viste sig, at Birgit havde en åreforsnævring.

Læs også: Lucas Hansen spiller Bimse i DR's serie "Bedrag"

Mistede sin søn

Spoler man tiden længere tilbage, ville man vide, at Birgits drøm egentlig ikke var at cykle, men at vandre på Caminoen alene. Men på grund af knogleskørhed, var det svært for hende, for hun ville ikke kunne bære sin rygsæk den lange vej.

– Så derfor var jeg med det samme med på idéen, da min mand foreslog, at vi kunne cykle vejen sammen, siger hun.

Der er en helt særlig grund til, at hun ønskede at gå de mange kilometer på egen hånd. Birgit mistede nemlig sin søn i 2002.

– En dag rejste han sig op fra lænestolen, og så væltede han ned over sin kone, Ulla. Hun er sygehjælper, så hun var hurtig til at tilkalde hjælp, fortæller Birgit. En uge senere døde han, 38 år gammel, af en hjerneblødning.

Efter sønnens død brugte Birgit mange kræfter på at hjælpe sin svigerdatter, sit barnebarn på 5 år og de to store børn, som Ulla har fra et tidligere forhold. Caminoen skulle være hendes måde at bearbejde tabet af sin søn. De svære følelser havde hun fortrængt i mange år.

Læs også: Mariela mistede sin Frida i syvende måned

En særlig bog

Åreforsnævringen gjorde, at Birgit og Jørgen måtte udskyde Nordspaniens stigninger til året efter.

Birgit blev behandlet og fik blodfortyndende og kolesterolsænkende medicin, som skulle forbedre blodcirkulationen. Men hun mærkede mere til blå mærker, rifter og ondt i musklerne end til tegn på forbedring.

Samme år i efteråret var Birgit med til at opbygge haven på Sagnlandet. Her forærede en god kollega hende bogen ”21. århundredes lægekunst”., hvor Birgit læste om EDTA-behandling, og hun tænkte, at det måtte være redningen. – Jeg er evig taknemlig for, at jeg fik den bog, siger hun.

Læs også: Ritt Bjerregaard vil selv bestemme, hvornår hun skal dø

Tuder på målstregen

EDTA er en forkortelse for et kemisk stof, som over tre timer sprøjtes igennem et drop i armen og ledes ind i årerne. Stoffet renser årerne ved at tiltrække den plak, som har ophobet sig og dannet en forsnævring.

Birgit fik sin første behandling i en klinik i Lyngby, og hun fortsatte med at komme i klinikken en gang om ugen. Efter den niende behandling var smerten i venstre arm væk, og hun var ikke længere sort under øjnene.

Det næste forår kunne hun igen cykle på landevejene, og ingen stigning tvang hende ned fra pedalerne.

Sammen med Jørgen brugte hun 12 dage på at cykle i bjergene i Nordspanien. – Turen gik godt. Og da vi kom til målet, som var katedralen i Santiago, tudede jeg, fortæller Birgit.

Læs hele historien i Familie Journal, som er på gaden mandag den 7. november 2016.

• Hvordan glemte Birgit sig selv ved tabet af sin søn
• Hvilken behandling for åreforsnævring fik Birgit
• Hvordan har Birgit det i dag