Min søn på snart 28 år bor i egen lejlighed på andet år – og han lever i en svinesti.
Der bliver ikke gjort rent, ryddet op eller vasket op. Der ligger madrester, tomme mælkekartoner, ost, der er tørret helt ind, osv. overalt på borde, gulv, og hvor der ellers er plads.
Der bliver aldrig luftet ud, kun om sommeren, hvor vinduerne alligevel er åbne.
Jeg har tilbudt at hjælpe, men han takker nej med den begrundelse, at han ellers aldrig får det lært. Han virker altid glad og godt tilpas, men er ikke typen, der åbner op, hvis der er noget, han er ked af.
Han har gået ledig i snart tre år og har været i den ene jobtræning efter den anden, men uden held med ansættelse.
Håber, du har nogle gode råd til, hvordan jeg kan hjælpe ham. Det gør mig ked af det, fortvivlet og magtesløs at se ham leve på den måde.
Det er ikke, hvad han har været vant til hjemmefra, til tider nok desværre for meget til den anden side.
Jeg har desværre næsten ikke lyst til at komme på besøg, da det gør mig så ked af det hver eneste gang, og jeg tænker, om jeg kunne have gjort noget anderledes.
Den fortvivlede mor
Jeg kan føle din fortvivlelse i hvert et ord, du skriver. Det første, jeg hæfter mig ved, er sætningen: ”Det er ikke, hvad han har været vant til hjemmefra, til tider nok desværre for meget til den anden side.”
Betyder det, at du har holdt hjemmet ryddeligt og skinnende rent?
Hvis vi begynder med det udgangspunkt, at du selv gerne vil have et meget rent og ryddeligt hjem, så kan det være, at du i første omgang skal acceptere, at din søn har en helt anden standard for at drive et hjem end dig, og jeg kan afsløre, at der ser ret gyseligt ud i mange ungkarlehybler.
Din søn er ikke alene om at bo i en svinesti.
Jeg ville fokusere mere på hans jobsituation end hans rod. Det er vigtigt, at han får noget at give sig til, så han føler, at han bidrager. Er der nogen i jeres omgangskreds, der kan tilbyde ham noget at lave?
Hvordan får han råd til at bo i lejligheden? Hvis du giver ham penge, synes jeg, du skal holde op. Han skal forstå, at han er nødt til at gøre en indsats for at få sit liv på skinner.
Lad rod være rod i en periode, glem den gamle ost og sæt alle kræfter ind på jobbet.
Som forældre analyserer vi konstant, om vi kunne have gjort noget anderledes. Det kunne vi sikkert alle, men vi har gjort det så godt, vi kunne, og det gælder om at se frem og ikke tilbage.
Motivér din søn til at søge job. Hjælp ham med at finde frem til sine styrker og interesser og husk at behandle ham som en voksen og ikke som et barn. Lad mig høre, hvordan det går.
Bedste hilsner fra Puk