Socialt Set
Bedsteforældres rettigheder
Hun elsker sit arbejde og går meget op i, om dyrene trives. Sanne Baden, 42, er en energisk og meget atypisk pige, der gør karriere i landbruget, hvor hun både bruger sit hoved og sine kræfter. – Jeg er vild med at arbejde med grise. Der er så meget at tage fat på med foder og at sørge for, at de har det godt, siger Sanne Baden. Hun trives i et typisk mandefag, hvor hun hver dag skal bevise, at hun ikke er bange for at smøge ærmerne op og tage fat på det beskidte arbejde. – Pigerne løfter selvfølgelig ikke nær så meget som drengene, men jeg går ikke af vejen for at tage fat, griner Sanne og klapper en so på ryggen. Og det beviser hun hver dag på Horskærgård ved Gylling i Østjylland. Det er en besætning med 2.200 søer og otte ansatte, hvor hun er medansvarlig som driftsleder.