Kære Puk
De har trukket sig fra min kræftsyge datter
I mange år skete det jævnligt, at Knud Erik vågnede op til en helt ny stue. I løbet af natten havde fruen lagt klude under de tungeste lænestole og i ly af hans lette snorken flyttet rundt på hele møblementet. Om morgenen undslap der ham som regel et par velvalgte eder, for nu skulle han igen flytte lamper og malerier.
Den slags sker ikke mere hjemme hos Joan og Knud Erik. For ti år siden blev Joans gigt nemlig så slem, at hun ikke mere kunne tumle de største møbler.
Noget af et handicap for en kvinde som 70-årige Joan Munkholm Christensen, der elsker, at der sker noget, og at det hele ender med at se pænt ud.
Men Joan er også en rådsnar kvinde. Hun fandt på noget, der kunne sætte gigten til vægs, når hun kom i omflytningshumør: Hun begyndte at farvekoordinere hele hytten, og så skifte farvetemaer ud en gang måneden i stedet for. Det giver samme ”nyhedsværdi” som at flytte rundt.
Læs også: Sådan kan du håndtere dine gigtsmerter
– Det er altså ikke, fordi han er håndtam, men han gør det for mig, siger Joan om det faktum, at hun hver morgen lægger en skjorte frem til Knud Erik i det aktuelle farvetema, f.eks som i dag lysegrøn. Hun ifører også sig selv et eller flere stykker lysegrøn beklædning, og inde i stuen er der lysegrønne puder i sofaen, lysegrønne lysestager i vindueskarmen og lysegrøn dug på bordet.
– Ej, Knud Erik, det kan du da ikke mene, at du finder dig i?, lyder det ufiltreret fra den besøgende journalist.
– Jo, det kan det, lyder det roligt fra lænestolen. – Jeg er ret ligeglad med tøj, og hvis det gør Joan glad, så er det o.k. med mig, siger Knud Erik.
Joan har haft slidgigten som uvelkommen medspiller, siden hun var 40 år. Hun har arbejdet som syerske, stået i kjoleforretning og været medhjælpende hustru i Knud Eriks bogbinderi, og det er ikke til at vide, om det er arbejdet eller generne, der er årsag til, at hun er blevet en af den halve million danskere, der trækkes med slidgigt.
Læs også: Sådan er det at leve med gigt
For 53 år siden mødtes de to i Dansk Vandrelaug, og snart blev der sunget ømme kærlighedssange på de lange vandretur.
I de seneste 30 år har det været småt med de rigtig lange travetur, og ferierne har skullet tilrettelægges, så Joan ikke skulle gå så langt. I slutningen af Joans aktive arbejdsliv – hun gik på efterløn som 60-årig – så det ud til, at hun ville blive mere og mere begrænset af gigten, der sidder flere steder i kroppen, men værst i knæet. Da hun var 59, forudså en læge ligefrem, at det ”lignede” et kunstigt knæ.
Heldigvis tog Joan imod et godt råd og meldte sig til GLA:D-træning i Hvidovre, hvor de har boet i mange år.
Sådan træner du din gigt væk med GLA:D
– Da jeg startede til træningen, havde jeg rigtig ondt i knæet og lidt mindre i hoften. Efter to ugentlige træningstimer i to måneder havde jeg slet ikke ondt i hoften og kun lidt i knæet, når jeg drejede det i en speciel vinkel, siger Joan, der har været overordentligt glad for øvelserne, der er nemme og sagtens kan laves i hjemmet.
– Faktisk tør jeg slet ikke lade være med at lave dem, konstaterer Joan – og det med god grund. Efter en gang iskias og et efterfølgende fald kunne hun ikke lave øvelserne de første seks uger af dette år. Med det resultat, at smerterne vendte tilbage.
– Så nu er jeg heldigvis i gang igen, siger Joan, der sammen med Knud Erik også traver op og ned af trapperne ned til Storebælt, blot et par hundrede meter fra sommerhuset.
Læs også: Miniguide om de tre slags gigt