Badetøj og badenymfer på Kreta

Mandag, 19. juni 2017
Jannie Oeberg
Det kolde, danske forår indbød ikke just til fotografering af sommerens bademode, så vi pakkede kufferten med badetøj i alle størrelser og fløj til Kreta. Ikke et dårligt bytte at nyde en græsk iskaffe ved ferieresortet Porto Elounda frem for at stå i ”isvand” til knæene ved Vesterhavet.
badetøj
I galleriet nedenfor kan du blive inspireret til netop den badedragt, som skal klæde din krop på strandene denne sommer, hvad end det er under danske eller sydlandske himmelstrøg. Læs også: Kom med bag kameraet, og se hvordan vi fik billederne i hus Vi garanterer, at der er noget for enhver smag, enhver pengepung og enhver størrelse.
Årets bademode 2017

Badetøj til den naturlige krop

- Jeg synes, vores "modeller" ser vidunderlige ud – smukke og naturlige kvinder. På den måde skiller vi os faktisk ud fra stort set alle andre blade, hvor kropsidealerne er blevet fuldstændig urealistiske, og ingen modeller må have så meget som ét gram fedt eller en rynke for meget. Spørg mig ikke hvorfor. - At man kan se på en krop, at den f.eks. har født et barn, gør den i mine øjne kun smukkere, siger chefredaktør Søren Johannesen om denne uges badetøjssider. Er du enig?
Læs også: Peter Tanev fortæller om sommeren i Danmark

Her boede vi

Familie Journals udsendte var så heldige at blive indlogeret på et helt fantastisk hotel på Kreta, som vi hermed vil anbefale alle, som vil tillade sig selv lidt luksus. Læs også: Kom med bag kameraet på Kreta og se mere til de smukke omgivelser Vi rejste med Beach Tours til Kreta, hvor vi boede på det fantastiske golf- og spa-resort Porto Elounda (link fjernet). Det er 5-stjernet – og med god grund, for området er ganske enkelt imponerende og smukt.
badetøj
Ud over den 9 hullers golfbane og de 2.200 kvadratmeter spa kan man nyde både stilhed og udsigt på den private strand ved Mirabello-bugten eller afprøve en masse forskellige vandaktiviteter. Rejser man med børn, er der legepladser og vandland. Værelserne har havudsigt, og privat pool kan tilkøbes.

Læs mere om Porto Elounda her >> (link fjernet)