Marianne vil have det bedste liv - også med kræft

Hen under jul i 2006 bemærkede Marianne Byrnel, at hendes ribben lå underligt højt. Der var ligesom en bule, der stak op, men hun skulle have familien samlet til juleaften, og derefter skulle de videre til Jylland. Hun, hendes mand, Frank, og parrets søn, Adam.

Den dengang 40-årige lærer og studievejleder koncentrerede sig derfor om højtid og hygge og forsøgte at holde opmærksomheden væk fra det knas, der måtte være under hendes bryst. Men allerede midt i januar blev hun opereret på Rigshospitalet for brystkræft.

LÆS OGSÅ: Sådan kan du støtte kampagnen Knæk Cancer med Familie Journal

- Det var den fredelige type, og alting var godt efter operationen. Jeg skulle ikke engang have kemo. Jeg fik 29 strålebehandlinger og havde det rigtig godt under hele forløbet. Faktisk spurgte Frank, om jeg mon nu også fik de rigtige stråler…

Endnu en dramatisk jul

- I slutningen af 2009 fik jeg pludselig rigtig ondt i maven. Jeg havde det som om, jeg var i en vaskemaskine, og jeg koldsvedte. Jeg var overbevist om, at jeg ville dø, hvis jeg ikke kom under behandling.

En scanning på hospitalet afslørede, at Mariannes milt på uforklarligvis var sprunget, og hun måtte i hast opereres. Sygeplejerne strøg af sted med hende og gav sig kun tid til at spørge, om de måtte klippe hendes tøj i stykker.

- Det var totalt drama, fortæller Marianne, som endnu en gang oplevede en turbulent jul.

Og syg var hun. I kølvandet på operationen afsløredes metastaser i hendes lever og hofte, og Marianne blev efter ni måneders kemoterapi henvist til en eksperimental enhed på Herlev Hospital.

LÆS OGSÅ: Kræftsygdommen gjorde Nicole til forfatter

God mad og champagne

- Det var lidt absurd, men da jeg fik tilbagefaldet, fjernede det min angst. Til gengæld ville jeg vide, hvad jeg var oppe imod, og jeg ledte som en gal efter historier, som lignede min egen. På nettet læste jeg om en kvinde, der i 17 år havde levet med en diagnose magen til min. Man har brug for at høre om folk, der bliver raske eller lever længe med kræft. Det er langt bedre at fokusere på end de mange statistikker og beretninger om elendighed. Jeg søger efter de gode historier, og der findes jo nogle derude, siger Marianne stålsat.

- Jeg tænker meget på, hvad jeg selv kan gøre, og nu ser jeg det som min fornemste opgave at holde mig så stærk og sund som muligt. Jeg vil ikke ha' crap-mad! Maden skal være god, vinen skal være god, og manden skal være god, griner hun.

Mariannes tilstand betegnes i dag som stationær. Hun scannes hver fjerde måned, og hver gang har hun og Frank lagt god champagne på køl. Heldigvis har der også kun været grund til at fejre resultaterne. De angrebne områder i hendes krop har ikke spredt sig.

Marianne med familien

Kom ud af hulen

- Det er så vigtigt for mig at formidle, at man skal komme ud af sin lille hule. Tro ikke, at du kan klare det hele selv, når du rammes af sygdom. Og på nettet er der meget hjælp at hente. Jeg er for eksempel med i en Facebook-gruppe, hvor der er råd og hjælp og støtte at finde - også af ren praktisk karakter. Hvor findes de bedste parykker eller de gode bh'er? Hvem kan anbefale en god dyne, når jeg lider af hedeture… Der er et mylder af information, så man skal ikke ud og finde ud af det hele selv.

LÆS OGSÅ: Lille Christian blev helbredt for kræft

- Netværk er simpelthen roden til alt sundt. Og ved at melde sig i en patientforening eller deltage i en gruppe på nettet tror jeg på, man kan påvirke sin egen situation, siger Marianne.

- Og så behøver man aldrig at føle sig alene.