Kære Puk
Mormor kan ikke klare julemaden længere
René Vinding, 38, fra landsbyen Donslund syd for Grindsted – af mange stadig husket som halvdelen af den charmerende drengeduo Jimi & René – har altid været overordentlig glad for mad. Af samme grund er bordets glæder for ham absolut det bedste ved den forestående højtid. Hans 34-årige hustru Anne har det på samme måde. Alligevel betyder julen noget helt særligt for parret, og højtiden vækker nogle af deres sødeste og sjoveste fælles minder.
Det var nemlig højtidens festivitas, der i sin tid bragte dem sammen. Helt præcist var det en stor julefrokost på Hotel Ballumhus ved Bredebro den 8. december 2001, der var rammen om deres første møde. Anne fortæller:
– Jeg boede dengang stadig hjemme hos mine forældre i Bredebro, og det var planen, at jeg skulle til København og begynde at læse medicin fra den 1. februar. I mellemtiden tjente jeg penge ved dels at arbejde på Ecco-fabrikken dels servere på Ballumhus i weekenderne. Og da jeg fik at vide, at mine barndomshelte Jimi & René skulle spille til julefrokosten, gjorde jeg alt for at få en vagt i den pågældende weekend. Jeg var slet ikke klar over, at de stadig spillede, og det måtte jeg bare opleve.
– Julefrokosten var af den slags, hvor større og mindre selskaber kunne booke sig ind, til stedet var fyldt op. Dansktopmusikeren Kim Madsen, som drev Ballumhus, skød som altid festen i gang med at stille alle os, som serverede, op på række og præsentere os for gæsterne én efter én, husker hun.
Allerede under dette optrin bed René mærke i Anne:
– Jeg tænkte ved mig selv, at hun var skåret af et godt, knastfrit stykke træ. Vi fik nu ikke talt så meget sammen den aften. På et tidspunkt, mens gæsterne spiste, var hun dog tæt på at bumpe lige ind i mig med en bakke oppe ved baren. Jeg har siden prøvet at få hende til at indrømme, at hun gjorde det med vilje, siger han og griner.
– Det med at føre en samtale var dog ikke min stærke side. Da Jimi holdt tale ved vores bryllup i 2005, påstod han, at da vi efter julefrokosten havde gået og pakket sammen, mens pigerne ryddede op, havde jeg konstant været ved at køre musikanlægget ind i møblerne, fordi jeg skulle kigge efter Anne. I hvert fald var jeg godt irriteret på mig selv og ærgrede mig over, at jeg ikke havde prøvet at få en aftale med hende.
Heldigvis var interessen gensidig: Anne havde hele aftenen haft et præcis lige så godt øje til René som omvendt. Og tre dage senere fandt hun hans telefonnummer på De Gule Sider og skrev ham en sms.
– Nu var jeg jo ikke sikker på, om han rent faktisk vidste, hvem jeg var. Men da han så mit navn, svarede han: ”Ja, det var dig, der stod yderst til højre under præsentationen. Du havde en ananas på T-shirten.” Og det havde han ret i. Nogle af hans sætninger skulle jeg lige læse en ekstra gang. Han havde et meget afslappet forhold til punktummer og kommaer, fortæller hun med et kærligt blik i retning af sin mand.
Et par dage senere, da René var på tur som lastbilchauffør og befandt sig et sted omkring den dansk-tyske grænse, kom lysten til at ringe til Anne over ham.
Læs også: Kærlighed i musical blev til virkelighed.
– Vi aftalte, at jeg skulle komme til Donslund og besøge ham om lørdagen. Han var ret træt, da jeg ankom. Han havde nemlig været i byen til klokken 10 om formiddagen. En helt ukendt livsstil i min verden, men dagen fløj afsted. Blandt andet pløjede vi os gennem hans fire fotoalbums med lastbiler, mens jeg gjorde mig umage for at virke begejstret over det lidt særprægede scoretrick. Men det var samtidig rigtig hyggeligt, og jeg sagde straks ja, da han inviterede mig til julefrokost med Jimi og en flok af deres venner weekenden efter, fortæller Anne.
– Julefrokosten var med lydanlæg og levende musik i stuen. Ved den lejlighed havde René købt mig en julegave i form af en halskæde, og jeg overnattede hos ham efter at have bundet mine forældre en historie på ærmet, smiler hun.
Forældrene betragtede fra begyndelsen datterens forhold til den fire år ældre René med en vis skepsis. Da han efter nytår kom til København for at hjælpe dem med at installere hende på kollegieværelset i Herlev, og de på tæt hold oplevede hans evner til at tage fat og skrue Ikea-møbler sammen, ændrede de dog holdning.
Læs også musikerparret Sten og Anne Lindegaards utrolige kærlighedshistorie her.
Annes tur omkring medicinstudiet og hovedstaden blev kort. Hun følte sig ensom, og tre måneder senere var hun rykket tilbage til det jyske og flyttet ind hos René. Hun uddannede sig til kemiingeniør og arbejder nu om stunder som gymnasielærer – et job, hun elsker. René har efter en årrække i elbranchen etableret sig som freelance-håndværker. Firmaerne hyrer ham simpelthen på timebasis, og han laver alt fra tømrerarbejde til klinkegulve.
– Da jeg i foråret 2005 meddelte familien, at jeg var gravid, var min mor ikke sen til at påpege, at det var en passende anledning til, at vi giftede os. Brylluppet stod den 8. juli, og den 10. december blev Sofie født. Nøjagtig tre år og 11 måneder senere kom hendes lillebror Sebastian til verden, fortæller Anne.
Læs også: Malene forelskede sig i Algarve.
– Sebastian har arvet min musikalske interesse. Jimi og jeg lagde vores fritidstjans som festmusikere på hylden for et år siden, men når jeg ser og hører min søn banke løs på trommerne, må jeg indrømme, det rykker i mig, siger René.
– Julen holder vi skiftevis med min og Annes familie. I år går turen til Bredebro og Annes forældre. Her står den juleaften på både and, flæskesteg og ikke mindst sønderjysk kål – en ret, jeg er blevet fuldstændig tosset med og også har indført her i Donslund, når vi hvert andet år holder jul med mine forældre og min storebror Mika. De år, hvor vi er i Bredebro, fejrer mor, far og Mika naturligvis juleaften med Jimi og hans kone og søn. Der er en særlig ro og hygge over det, når vi holder jul med Annes familie. Blandt andet i kraft af, at vi kommer derned dagen før og har tid til at gå helt ned i gear, fortæller René Vinding.
Læs om Keld og Hilda og deres kærlige og musikalske parløb her.