På en stol forrest i klasselokalet sidder Micki Cheng. 8 år gammel og placeret så tæt på tavlen, som han overhovedet kan komme. Han er skarpere end de fleste andre og kan hurtigt få både kringlede sætninger og andengradsligninger til at give mening. Ved at sidde her kan Micki lettere lukke alt og alle andre ude.
Men nogle ord fra lokalet kan han alligevel ikke lade være med at lytte til – ordene trænger igennem: skævøje, mærkelig, en ottendedel ton. De hurtige, smarte bemærkninger gør ondt og brænder sig fast i hukommelsen.
– Der er særligt en person, jeg husker, som kaldte mig for en ottendedel ton. Han forstod slet ikke selv, hvor ondt det gjorde. Jeg kunne ikke overskue at komme med modsvar, så jeg sørgede for at fokusere på undervisningen. Det var den ting, hvor jeg var langt foran de andre, siger Micki og lader øjnene flakke ud i luften, mens han trækker sin åbentstående skjorte sammen, så siderne mødes ved navlen.
Læs også: Micki Chengs veninde fortæller om livet efter bagedysten
I dag er Micki 28 år og bor med kæresten Michael i parrets sommerhus på Djursland. Tæt på vandet og med ro til at tænke episoderne igennem én for én har han brugt meget energi på at bearbejde mobningen. Det er nok også derfor, de fleste kender ham som den storsmilende humørbombe fra ”Den store bagedyst”. Sød, så det kan hvine lidt i tænderne. Sådan er han.
Da vi møder ham mellem optagelserne til tv-veninden Lunas nye program, suser han rundt for at give highfives og krammere til deltagerne. Alle skal have det godt, ingen skal glemmes, og der skal være en stemning, der emmer af hygge.
– Hvis jeg kan hjælpe bare ét barn med at få det bedre og komme igennem det svære, så er jeg lykkedes med det, jeg gerne vil. Jeg ville ønske, at ingen skulle opleve det, jeg har været ude for. Men indtil da vil jeg gøre mit for at gøre det dårlige bedre.
Læs også: Vores liv er fyldt med kager
Når Micki stiller sig foran kameraet og placerer mikrofonen i skjortekraven, gør han det både hurtigt og afslappet. Han er vant til at skulle præstere foran rullende kameraer. Men det betyder ikke, at han gør meget ud af at overveje, hvilken vinkel han bliver filmet fra, eller om der kommer en ekstra dobbelthage til syne. Det betyder ingenting – tværtimod.
At Micki tør skille sig ud er ikke noget, han til daglig tænker synderligt meget over. Han er jo bare, som han er. Men derfor bliver han alligevel glad for de skulderklap og verbale highfives, han får – både fra dem, han møder på gaden, og fra dem, der skriver til ham på internettet.
”Mickis kager” er en drøm, der har ligget latent i baghovedet, lige siden han deltog i ”Den store bagedyst”. Også selv om han i lang tid ikke troede, at kagerne nogensinde ville finde vej fra ovnen til papiret og i trykken.
– Det har været sådan et projekt, der har ligget langt ude i fremtiden, og som måske var lidt usandsynligt. Derfor gik der også ret lang tid, før jeg kunne forstå, at det faktisk skete for mig.
Der er ingen tvivl om, at Micki elsker kage – en glæde, han med bogen ønsker at give videre. For ham er det ligegyldigt, om man er nybegynder eller hærdet konditor, tyk eller tynd.
Læs også: Nem chokoladekage
Selv om Micki nu både kan skrive tv-vært, ”Bagedyst”-deltager og kogebogsforfatter på cv’et, er han slet ikke færdig endnu. Idéerne bliver ved med at pible frem, og han kan ikke lade være med at eksperimentere med forskellige mousser, bunde og pynt, og selv om det ikke altid bliver videre kønt, kan det jo stadig spises.
– For 10 år siden havde jeg ikke i min vildeste fantasi drømt om, at jeg ville være her i dag. Det er alle mine drømme, der er gået i opfyldelse. Men nej, jeg tænker ikke på, at jeg skal vise mig for dem, der mobbede mig dengang. Det vil jeg holde mig for god til. Jeg ved, at jeg er god nok, som jeg er.