35 år i en kørestol er intet problem

Piftet i fløjten er højt og insisterende: ”Tid!” råber dommeren bag fløjten, Jane Olsen, til rugbyspillerne på banen. De får en kort pause fra den hårde sport, hvor alle på banen giver sig selv fuldt ud.

I dag er der seks spillere på holdet, andre dage er de 10. Alle har de mistet førligheden i benene i større eller mindre grad. En har muskelsvind, en anden mistede benene efter en vejsidebombe i krig. En tredje brækkede nakken ved et overfald, og så er der 52-årige Jørgen Witt Christensen, der som ung var involveret i en trafikulykke, der kostede ham førligheden.

– Jeg har altid set lyst på tingene, og selv om min drøm om at blive landmand blev knust efter den ulykke, så har jeg fået et rigtig godt liv, fortæller Jørgen.

Livet forandrede sig

Det er 35 år siden, han sad på passagersædet i den bil, som hans 18-årige kammerat kørte. Kammeraten havde ikke kørekort, han havde drukket og kørte for stærkt. Pludselig smadrede bilen ind i et træ, og 17-årige Jørgen blev lam fra brystet og ned.

Med ét forandrede livet sig for altid for de to unge mænd. Kammeraten lever ikke mere – han døde efter et liv med misbrug og dårlig samvittighed. Jørgen valgte at se lyst på sin fremtid trods alt. Han fylder livet med gode mennesker, meningsfyldt arbejde og spændende oplevelser.

I sin fritid er han formand i foreningen Parasport Frederiksberg Falcons, hvor han flere gange om ugen spiller kørestolsrugby i en specialdesignet kørestol.

– Sporten giver dem alle noget indhold i livet og et stærkt socialt sammenhold. Jeg kender en, som sad derhjemme og var ved at give helt op. Overvejede selvmord. Det endte med en plads på landsholdet i kørestolsrugby i stedet, siger Jane, som er dommer og frivillig hjælper i foreningen.

– Jeg elsker at komme her, jeg får motion og luft til hjernen. Rugby giver mig følelsen af, at jeg lever, siger Jørgen, mens hans ven Kristian Boe Hansen, 53, spænder handskerne på med gaffatape. Ellers falder de af i den hårde kontaktsport.

Læs også: Frederik havde udfordrende sygdom - nu er han elitesportsmand

Kniv i øjet

Kristian og Jørgen er gode venner og har været det i 33 år.

– Da vi kom hjem efter vores første ferie sammen, var der Midtfyns Festival, og Jørgen boede helt tæt på festivalen, så der var vi en flok gutter, der flyttede ind. Det var virkelig en sjov tid, hvor vi festede hele tiden, husker Kristian, mens Jørgen tager over.

– Vi har det altid sjovt sammen, og der er ingen af os, der hænger med næbbet. Jeg gider ikke være omgivet af folk, som ser sort på tilværelsen. Bare fordi man kan gå på sine ben, er det ikke ensbetydende med, at man har færre problemer end os, der ikke kan. Det er jeg meget bevidst om.

Jørgens forældre var allerede hårdtprøvede, hvad angår deres søns helbred, da trafikulykken indtraf, for da Jørgen var 6 år, snuppede han sin mors urtekniv og kom til at stikke den i sit venstre øje. Det kostede ham synet, og han har siden haft et kunstigt øje.

– Men jeg blev faktisk født som et helt menneske, griner Jørgen lunt. Han griner i det hele taget meget. Smil, humor og charme er en stor del af hans personlighed.

– Jeg er blevet presset ud i den her situation, og jeg kan ikke ændre på den. Derfor kan jeg lige så godt få det bedste ud af det, funderer han.

Læs også: En eneste lille pille er skyld i, at Bernhard og fem andre 
danskere har fået svære fysiske handicap

Hjælper andre

Jørgen arbejder til daglig for Rådet for Sikker Trafik, hvor han er manden bag foredragene Sikker Trafik Live. En ordning, hvor trafikofre eller pårørende til trafikofre tager rundt på skolerne og fortæller om deres liv. Jørgen tager også selv rundt på skoler med sin historie.

– Der fortæller jeg også om de fysiske konsekvenser, min ulykke har haft for mig, og selv om jeg næsten altid har et lyst sind, er det selvfølgelig bare utrolig besværligt og ikke altid lige rart at være dén, som sidder i kørestolen, siger Jørgen og fortsætter: – Men hvis jeg på den måde kan bruge min ulykke til noget, er det offer, som jeg har måttet bøde, da ikke helt spildt.

En ny, stor evaluering af hans og de andre 39 Sikker Trafik Live-ambassadøreres fortællinger på skolerne viser, at de rent faktisk gør en forskel. De unge mennesker tager historierne til sig, fortæller om dem til venner og bekendte og bliver mere opmærksomme i trafikken.

Læs også: Min alder forhindrer mig ikke i at arbejde

Om kørestolsrugby

Kan man køre en manuel kørestol, kan man også spille kørestolsrugby. Selv svært fysisk handicappede kan deltage, for der kompenseres efter et særligt pointsystem.

Sporten bruges også med at få nytilskadekomne til at få et godt og indholdsrigt liv.