Kakaomazarin med karamel-crunch
En herlig mazarin med kakao og karamel i én skøn forening. En dejlig kage, når der skal hygges med børn og børnebørn.
Opskrift på kakaomazarin med karamel-crunch
200 g sukker
150 g mel
25 g kakao
1½ tsk. bagepulver
1½ dl rapsolie
1 tsk. mandelessens
2 æg
1 dl kogende vand
Karamel-crunch
150 g sukker
150 g smør
½ dl piskefløde
1 spsk. honning
3 spsk. hvedemel
150 g saltede cashewnødder
50 g mørk chokolade
Sådan laver du kakaomazarin med karamel-crunch
Bland sukker, mel, kakao og bagepulver.
Rør æg, mandelessens og olie i.
Hæld det kogende vand i og pisk i 1 min.
Kom dejen i en bradepande på ca. 17 x 25 cm og bag kagen ved 160˚ varmluft i 25 min.
Kom sukker, smør, fløde, honning og hvedemel i en gryde og kog op under omrøring.
Kog karamellen i ca. 5 min.
Tag gryden af varmen og vend grofthakkede nødder i.
Fordel karamellen over kakaomazarinen og bag kagen i yderligere 10 min.
Smelt chokoladen over vandbad og dekorér kagen med chokoladen.